Personlig Assistent (PA) til Rambøll Waters direktion

Rambøll

Fuldtidsjob
Storkøbenhavn

Personlig Assistent (PA) til Rambøll Waters direktion

Kom og bring din stærke kommunikative og strukturelle evner i spil, når du sikrer en professionel support til ledelsen i Rambølls global Water division. For at blive en succes i jobbet er det afgørende, at du har fokus på detaljen og trives i et dynamisk miljø, hvor tingene hurtigt kan ændre sig.

Er du vores nye kollega? Klik på ansøg-knappen og start ansøgningsprocessen.

Inviting bright minds
Vil du flytte grænserne for dit fag, mens du udvikler dig i et miljø, hvor vi værdsætter samarbejde og tillid? Vi arbejder for at skabe en bæredygtig fremtid, og vi gør os umage for at sætte standarden for vores branche med inspirerende projekter og innovative løsninger. Hos os bliver du en del af en global virksomhed, der har haft succes siden 1945. Sammen går vi forrest og sætter positive aftryk på samfund, virksomheder og mennesker over hele verden.

Du bliver en del af direktionen i Rambøll Water
Som vores nye PA bliver du en del af Rambøll Waters direktionsteam på syv medarbejdere, som alle har arbejdsplads i Danmark. Dine kolleger i teamet bliver funktionschefer inden for HR, kommunikation, økonomi og marked samt to Executive Assistants, som alle arbejder tæt sammen om support til såvel direktionen som Rambøll Waters øvrige ledergruppe og organisation.

Din primære opgave er at fungere som daglig administrativ support til direktørerne med særligt fokus på effektiv kalenderstyring og logistik omkring direktionens rejseaktivitet. I har en tæt dialog om de daglige aktiviteter, og du er på forkant med planlægning og forberedelse. Din opgave er således at sikre at direktionen indenfor de nævnte områder fremstår professionel, koordineret og effektiv. Det er vigtigt, at du forstår og kan agere i organisationens og direktionens kontekst i en global virksomhed.

Dine primære arbejdsopgaver er:

  • Kalenderstyring, mødebookinger, rejsebestillinger etc.
  • Udarbejde dagsorden og referat fra ledermøder
  • Godkendelse af fakturaer og kontering i økonomisystem
  • Udarbejdelse af præsentationsmateriale, både ud fra egne såvel som andres oplæg
  • Kommunikation med alle niveauer i organisationen, kunder og direktionens øvrige netværk, hovedsagelig på engelsk
  • Korrekturlæsning på både dansk og engelsk

Dit udgangspunkt for konstant udvikling
Fra din første dag i Rambøll støtter vi din personlige og professionelle udvikling. Vi regner med, at dit udgangspunkt er:

  • 5+ års erfaring fra lignende stilling – gerne fra en global virksomhed
  • Flair for IT-værktøjer der understøtter rollen som PA
  • Økonomisk forståelse
  • Evnen til at tale og skrive dansk og engelsk på et højt professionelt niveau

Du sætter en ære i at varetage et godt image vedrørende direktionen og dens professionelle virke, da du tager ansvar i teamet gennem et effektivt og positivt samarbejde. Du trives med kompleks kalendergymnastik og logistiske udfordringer og forstår værdien af stærk administrativ support. Du er vant til at have mange bolde i luften og tager udfordringer og ændringer i en dynamisk og foranderlig hverdag med et smil.

Du arbejder struktureret med fokus på detaljen og har et højt energiniveau. Du er tillidsvækkende, imødekommende og udadvendt og evner at håndtere mange forskellige relationer professionelt. At være serviceminded falder dig helt naturligt. Du trives med at være en del af et mindre team, hvor man videndeler med hinanden og sammen skaber et godt socialt og fagligt miljø.

Velkommen til vores Water division
I Rambøll har vi et globalt team med nogle af verdens bedste vandrådgivere, der sikrer bæredygtig udvikling af vores samfund. Vi hjælper vores kunder med deres største udfordringer i forhold til at håndtere vand med løsninger, der skaber værdi for mennesker og natur. Vores kerneområder omfatter klimatilpasning og landskabsudvikling, sikring af rent drikkevand, håndtering af spildevand og industrielt vand, vandforsyning og -ressourcer samt infrastruktur.

Rambøll i Danmark
Rambøll er Danmarks førende ingeniør-, design- og rådgivningsvirksomhed. Vi er flere end 3.500 eksperter på 12 kontorer i hele landet, der arbejder passioneret for at skabe løsninger inden for byggeri, transport, arkitektur & byudvikling, vand, miljø, energi og management consulting. Hos os kan du være med til at skabe innovative og bæredygtige løsninger for vores kunder, borgere og samfundet.

Sådan ansøger du
Ansøg online. Vedhæft dit CV, motiveret ansøgning og relevante dokumenter, der viser, hvorfor du er den bedste kandidat til jobbet, og hvornår du kan starte.

Vil du vide mere om stillingen er du velkommen til at kontakte Executive Assistant Lisbet Creutz på lisc@ramboll.dk.

Vi glæder os til at læse din ansøgning. Deadline: 31. oktober 2019.


Login for at se hele opslaget

Dette jobopslag er kun tilgængeligt for vores brugere. Log ind eller opret en profil - det er gratis og tager kun to minutter.

Log ind med sociale medier


Log ind med din karriereprofil

@


Glemt kode Ny bruger

Ansøgningsfrist d. 31.10.2019

Angiv venligst i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Fuldtidsjob
Storkøbenhavn
Arkitektur, Kunst & Design
Klima, Miljø & Energi
Produktion, Logistik & Transport
Arkitektur & Design
IT - Hardware
Kommunikation & Media
Konstruktion & Beregning
Rådgivning & Support
Teknik
Transport & Logistik
Økonomi & Forvaltning



Ramboll - hurtigt overblik


Ramboll
Ramboll
Ramboll is a leading engineering, design and consultancy company founded in Denmark. Ramboll employs 13,000 committed professionals, working in numerous teams. We are always on the lookout for innovative, resourceful, professional and experienced colleagues.

Placering
Hannemanns Allé 53
2300 København S
Logo: Ramboll
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


Nyeste tweets
Henter tweets...
LinkedIn

Følg vores aktiviteter på LinkedIn.


Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:

www.ramboll.dk


Ramboll i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.



https://jobbank.dk/job/1398426/