Introduktionsreservelægestilling, Afdeling for Klinisk Patologi, OUH

Region Syddanmark

Fuldtidsjob
Fyn

Har du lyst til at stille diagnoser vha. mikroskopi, vævsmarkører og molekylærbiologiske analyser? Knække diagnostiske nødder og dermed hjælpe kliniske samarbejdspartnere med at tilbyde den bedste personlige behandling til vores patienter?

Nu har du chancen. Pr. 1-3-2020 (eller efter aftale) har vi en ledig stilling som introduktionsreservelæge (stilling nr. 4202-22-65-i-03)

På Afdeling for Klinisk Patologi, OUH, modtager vi biopsier og operationspræparater, som vi skærer ud og beskriver i overensstemmelse med nationale og internationale guidelines. Vi udfører også obduktioner mhp. afklaring af lægefaglige problematikker.

Arbejdsdagene foregår især

  • i vore store, veludstyrede laboratorium, i samarbejde med dygtige bioanalytikere
  • i "fryserummet", hvor vi modtager præparater til straks-vurdering, inkl. fremstilling af peroperative frysesnit
  • på faste kontorpladser med eget mikroskop/digital-patologisk arbejdsplads, hvor mikroskopibeskrivelserne udfærdiges.

Det diagnostiske arbejde, både i laboratoriet og ved mikroskopet, foregår med tæt personlig supervision af speciallæger. Vi tilbyder et detaljeret uddannelsesprogram, som sikrer indførelse i flere (4-5) organsystemers patologi.

Ansættelsen åbner rig mulighed for deltagelse i forskningsprojekter.

Arbejdet foregår altid i dagtiden. Afdelingens uddannelseslæger har ikke vagtfunktion. Stillingen er 1-årig og klassificeret til introduktionsuddannelsen i Patologisk anatomi og cytologi.

Afdeling for Klinisk Patologi er en tværgående klinisk serviceafdeling, der yder patologidiagnostik for optageområde svarende til Odense Universitetshospital samt almen praksis og speciallægepraksis. Afdelingen er normeret med 150 personer bestående af læger, molekylærbiologer, bioanalytikere/laboranter, lægesekretærer og kapelassistenter. Afdelingen har uddannelsesforpligtelse for bioanalytikerstuderende, lægesekretærelever og medicinstuderende.

Løn og ansættelsesforhold sker i henhold til overenskomst mellem regionernes lønnings- og takstnævn og Foreningen af Yngre Læger.

Du er velkommen til at kontakte uddannelsesansvarlig overlæge Tina Green, tlf. 6541 4891, eller ledende overlæge Niels Marcussen, tlf. 6541 4800, for yderligere oplysninger.

Ansøgningsfristen er den 1. december 2019.

Ansøgningen skal sendes elektronisk via jobannoncen.


Ansøgningsfrist d. 01.12.2019
Angiv venligst i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Fuldtidsjob
Fyn
Medicinal & Sundhed
Ledelse & Planlægning
Medicinal & Sundhed
Naturvidenskab



Region Syddanmark - hurtigt overblik


Region Syddanmark
Region Syddanmark
Region Syddanmarks hovedopgave er at drive det syddanske sygehusvæsen, psykiatriske og sociale institutioner og skabe vækst og gode rammer for vores borgere og erhvervslivet.

Placering
Damhaven 12
7100 Vejle
Logo: Region Syddanmark
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


Nyeste tweets
Henter tweets...
LinkedIn

Følg vores aktiviteter på LinkedIn.


Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:

www.regionsyddanmark.dk


Region Syddanmark i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.



https://jobbank.dk/job/1400847/