Studenterudvikler: Mangler du et kvalificerende it-studiejob?

Move On Career ApS

Deltidsjob
Freelance
Studiejob
Storkøbenhavn
Øresundsregionen

Vi søger en hjælpende hånd til at vedligeholde, kontrollere og optimere vores webcrawler, der dagligt leverer nye opslag til vores jobdatabaser.

Vores jobbanknetværk leverer job til studerende, nyuddannede og erfarne kandidater fra videregående uddannelser. Hvis du er IT-studerende, kan vi tilbyde et studierelevant job på 15-20 timer om ugen med en god løn, afhængigt af dine kompetencer og kvalifikationer.

Om jobbet

Vores webcrawler scanner dagligt hundredevis af virksomhedshjemmesider for jobopslag og sørger for korrekt genkendelse, udtræk og kategorisering af jobopslag. Det vil være din opgave løbende at kontrollere de aktuelle resultater, justere og tilpasse parametre for webcrawling samt tilføje og vedligeholde nye mål for robotten.

Hovedparten af dine opgaver vil kunne løses via selve crawleren, hvor kendskab til HTTP, HTML og regular expressions er påkrævet. I nogle tilfælde vil det være nødvendigt at kode supplerende moduler til robotten, hvor arbejdet hovedsageligt vil foregå i PHP/ Laravel eller (i mindre grad) i .NET.

Derudover vil du deltage i vores udvikling samt vedligeholdelsesopgaver på tværs af alle vores sites og tilknyttede projekter.

Om dig

Vi søger fagligt dygtige studerende på bachelor- eller kandidatniveau med godt kendskab til IT og programmering. Det er vigtigt, at du er dygtig og engageret i dit arbejde, men du behøver ikke at have arbejdet med job- og karrieresites før.

Vi ser gerne, at du har kendskab til:

  • HTML og HTTP
  • Client-side scripting, JavaScript
  • Regular expressions
  • Webtjenester, JSON og XML
  • PHP (gerne Laravel) eller C# / .NET

Da du kommer til at arbejde med jobannoncer på både dansk og engelsk, er det vigtigt, at du taler og skriver begge sprog.

Du er nøjagtig, opmærksom, selvkørende og fleksibel. Vi sætter høj pris på selvstændighed og arbejder efter princippet "Frihed under ansvar".

Vi sørger for at justere din arbejdstid og opgaver i forhold til dit studie og øvrige ønsker, men vi ser helst, at du kan afsætte faste ugentlige dage, hvor vi kan regne med din tilstedeværelse.

Om os

Vi driver og udvikler websites, der leverer karrieremuligheder, jobopslag og karriererådgivning til højtuddannede og universitetsstuderende. Du har måske allerede mødt os via vores portaler som Studerende Online, Nyuddannet.dk eller Jobbank.dk, søgt et frivillig job via Frivilligjob.dk eller læst artikler fra KarriereVejviseren. Med over 145.000 tilmeldte brugere betjener vi mange forskellige grupper af højtuddannede og virksomheder hver dag.

Vi er en lille arbejdsplads med tre medarbejdere i København og én i Vejle - din faste plads vil være på vores kontor ved Christianshavns kanaler. Vi har en kort kommandovej, gode muligheder for at tilrettelægge arbejdet efter dine behov og sætter pris på godt humør og en uhøjtidelig hverdag. Hos os er det vigtigt, at det er sjovt at gå på arbejde. 

Lyder det interessant?

Vil du vide mere om jobbet? Skriv til mig (Tomasz) på to@moveon.dk eller ring 3838 1015 for at høre mere om de opgaver, vi står overfor.

Lyder jobbet som noget for dig, så send din ansøgning hurtigst muligt til to@moveon.dk. Vi behandler ansøgninger løbende, så tøv ikke med at sende din.


Ansøgningsfrist d. 04.12.2019
Angiv venligst i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Deltidsjob
Freelance
Studiejob
Storkøbenhavn
Øresundsregionen
Elektro & Telekommunikation
IT
Matematik, Fysik & Nano
Naturvidenskab
Teknik & Teknologi
Forskning & Udvikling
IT - Netværk & Telekomm.
IT - Software
Internet & Multimedia
Kommunikation & Media
Teknik



Move On Career ApS - hurtigt overblik


Move On Career ApS
Move On Career ApS
Move On er en kommunikationsvirksomhed, der arbejder med online rekrutteringsmedier - med fokus på uddannelse og arbejdsmarked. Vi har i over 20 år beskæftiget os med kommunikation inden for Employer Branding og rekruttering. Vi driver jobbanker og karriereportaler, udgiver KarriereVejviser.dk og leverer job til Frivilligjob.dk.

Placering
Overgaden Oven Vandet 8
1415 København K
Logo: Move On Career ApS
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


Vores medarbejdere

3

ansatte med videregående uddannelse

1
færdiguddannet kandidat ansat sidste år

4
studerende og praktikanter ansat sidste år


Uopfordrede ansøgninger

Vi accepterer uopfordrede ansøgninger


Nyeste tweets
Henter tweets...
LinkedIn

Følg vores aktiviteter på LinkedIn.


Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:

www.moveon.dk


Move On Career ApS i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.



https://jobbank.dk/job/1409551/