Erfaren modeludvikler til afdelingen Kreditmodeller

Nykredit

Fuldtidsjob
Storkøbenhavn

Beskrivelse
Erfaren modeludvikler til afdelingen Kreditmodeller
Som modeludvikler i Kreditmodeller skal du lave forretningsmæssigt sunde modeller, der samtidig er robuste og opfylder myndighedernes krav. Hvis du kan se dig selv som en del af en afdeling, hvor dit arbejde bliver en vigtig brik i at skabe fremtidens Nykredit, så hører vi gerne fra dig.
Dit kommende job
I Kreditmodeller, der er en del af området Risikomodeller i Nykredits risikoorganisation, bliver du en del af et team, der arbejder med modeller og værktøjer, som kvantificerer og kommunikerer Nykredits kreditrisiko. Modellerne er centrale i Nykredit-koncernens opgørelse af kapitalbehov, der er essentiel for koncernens mulighed for en sund strategisk udvikling. Desuden skal modellerne hjælpe rådgiverne med at træffe rentable beslutninger og underbygge effektive processer.

Dine opgaver vil typisk være at:

  • deltage i udviklingsprojekter af nye modeller til forudsigelse af mislighold (PD), tab (LGD) og andre relevante områder fx modeller til værdiansættelse af ejendomme
  • foretage stresstest af kreditporteføljen
  • sikre forståelse af kreditmodellerne i forretningen.

Arbejdsopgaverne involverer samarbejde med kolleger fra vores risikoorganisation, de forretningsvendte enheder, kreditafdelingen og IT.

Du har erfaring med
Du har en økonomisk eller matematisk uddannelse og erfaring med statistisk modellering af kreditrisiko og/eller kapitaldækning. Du er god til at se løsninger og sikre fremdrift, og du har gerne erfaring med projektarbejde. Desuden er begreber som planlægning, organisering og prioritering velkendte for dig. Har du erfaring med IRB-modeller, programmering samt håndtering af store datamængder, er det en fordel.

Din nye arbejdsplads
Du får din daglige gang i Nykredits hovedsæde på Kalvebod Brygge i København. Nykredit er i en rivende udvikling, og vi har fokus på at understøtte den overordnede strategi via forretningsunderstøttende kreditmodeller og udviklingsforløb. Vi er kendetegnet ved at løse vores opgaver på et fagligt højt niveau, samtidig med at vi lægger vægt på en uformel omgangstone og en fleksibel arbejdsform.

Er du interesseret?
Søg jobbet online. Har du spørgsmål til stillingen eller Nykredit som virksomhed og arbejdsplads, kontakt afdelingsdirektør Simon Ross-Hansen, 44 55 16 12 eller seniorrekrutteringspartner Christian L. Henningsen, 44 55 18 43.

Ansøgningsfrist: 28. november 2019

Nykredit er en finansiel koncern, der sammen med vores partnerbanker i Totalkredit vil være danske boligejeres foretrukne finansielle partner. Vi står op for at rykke endnu tættere på vores kunder - og går du en ekstra mil for dem, for projektet og for Nykredit, gør vi det samme for dig. Du har mange muligheder for at være med til at udvikle Nykredit, samtidig med at din karriere altid vil være i bevægelse. Mod nye udfordringer, andre opgaver og større ansvar i Nykredit.


Ansøgningsfrist d. 28.11.2019
Angiv venligst i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Fuldtidsjob
Storkøbenhavn
Matematik, Fysik & Nano
Samfundsvidenskab
Økonomi & Revision
Bank & Forsikring
Økonomi & Forvaltning



Nykredit - hurtigt overblik


Nykredit
Nykredit
I Nykredit ved vi, hvad vi vil – vi vil være boligejernes foretrukne partner og vi vil styrke samarbejdet med vores partnerbanker i Totalkredit. Vi ved, at dette kræver en målrettet indsats og det stærkeste hold af ledere og medarbejdere. Derfor har vi brug for de bedste talenter, som kan gøre en forskel for vores kunder og fremadrettet kan sikre Nykredits stærke position på markedet.

Placering
Kalvebod Brygge 1-3
1780 København
Logo: Nykredit
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


Nyeste tweets
Henter tweets...
LinkedIn

Følg vores aktiviteter på LinkedIn.


Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:

www.nykredit.dk


Nykredit i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.



https://jobbank.dk/job/1413548/