Adjunkt/lektor til VIA Efter- og videreuddannelse Ledelse & vækst

VIA University College

Fuldtidsjob
Østjylland (Aarhus)

Vi søger en stærk samskabelsesprofil med konsulent- og forskningserfaring

Vi søger en ny kollega, som brænder for at arbejde med kompetenceudvikling inden for samskabelse og med at understøtte medarbejdere, ledere og organisationer i velfærdsudvikling. Du har en solid og dokumenteret erfaring med at arbejde både forsknings- og forretningsorienteret med samskabelse, og du kan indtage en central position i udvikling og salg af vores indsatser indenfor samskabelsesfeltet.

Vi oplever en stor og bred efterspørgsel på vores ydelser indenfor samskabelse, og vi ønsker at styrke og videreudvikle vores faglige miljø og fastholde og udbygge den stærke position, vi har indenfor især den offentlige sektor og i de frivillige organisationer på samskabelsesfeltet.

I VIA Ledelse & vækst udvikler vi hele tiden vores ydelser sammen med praksis og med afsæt i et stærkt fagligt miljø. Som vores nye kollega vil du få stor indflydelse på samskabelsesfeltets faglige og strategiske udvikling i tæt samarbejde med kollegaer, forskningscentre, samarbejdspartnere og kunder. Ud over en bred og gerne forskningsbaseret viden om samskabelse samt en solid erfaring med at drive samskabelsesprocesser, besidder du særdeles gode samarbejdsevner og trives bedst i tværgående udviklingsfællesskaber. Du har indsigt i flere fagligheder og et godt blik for fagkombinationer, hvor samskabelse understøtter og videreudvikler eksisterende fagområder.

Du motiveres af at omsætte viden til relevante ydelser og produkter, og du kan omsætte organisationers behov for kompetenceudvikling til en bæredygtig forretning for både kunden og VIA. Du evner den tætte dialog med kunden og kan både lytte og udfordre, så I sammen finder den bedste løsning på kundens behov. Du motivers af det opsøgende relationsbaserede salg, og kan følge salgsprocessen til dørs med kvalificeret tilbudsskrivning og design af opgaven, som strækker sig fra facilitering af workshops til længerevarende organisationsudviklingsforløb, med tilkoblet anvendelsesorienteret følgeforskning.

Vi vægter udviklende og forpligtende arbejdsfællesskaber om vores opgaver højt, og vi søger derfor en kollega, der motiveres af et tæt og gavmildt samarbejde med kolleger og af det at bidrage til det gode kollegaskab.

Du får tjenestested på Campus Aarhus N, Hedeager 2, 8200 Aarhus N, men med aktiviteter i hele Region Midt.

Vi søger en profil, der kan bidrage med indsigt, engagement og faglig viden inden for følgende områder:

  • Samskabelse og design og facilitering af samskabelsesprocesser
  • Tværfaglige forsknings- og udviklingsopgaver
  • Kompetenceudvikling og lærings- og procesdesign, digitalt som analogt
  • Relationsbaseret salg, tilbudsskrivning og projektledelse

Dine kompetencer:

  • Du har dokumenteret erfaring med både forsknings- og konsulentopgaver indenfor samskabelse
  • Du kan se muligheder i at arbejde i en organisation, der skal skabe indtægtsgivende aktiviteter med et udviklende fokus
  • Du har særdeles gode relationskompetencer, et stærkt og bredt netværk og erfaring med opsøgende virksomhedssalg og netværksarbejde, tilbudsskrivning og opgavedesign.
  • Du har erfaring med projekt- og procesledelse og er en dygtig facilitator
  • Du er udpræget nysgerrig og fællesskabsorienteret og løser opgaver med blik for både egne og kollegers kompetencer

Vi tilbyder:

  • Stor indflydelse på udviklingen af et strategisk prioriteret område i vækst
  • Kompetente, nysgerrigt udfordrende og imødekommende kolleger og et stærkt fagligt miljø inden for samskabelse
  • Udviklende relationer med både interne og eksterne samarbejdspartnere
  • Tværfaglige forsknings- og udviklingsopgaver

Afhængig af din faglighed kan din uddannelsesmæssige baggrund f.eks. være en af følgende:

  • En relevant akademisk uddannelse
  • Professionsfaglig uddannelse med kandidat eller master inden for et relevant område

Løn- og ansættelsesforhold:
Løn- og ansættelsesforhold fastsættes efter gældende aftaler og overenskomst inkl. pensionsbidrag.

Stillingen er til besættelse pr. 1. marts 2020.

Stillingen er på gennemsnitlig 37 timer ugentligt med spændende og udfordrende opgaver. Du ansættes enten som adjunkt eller som lektor.

Der henvises særligt til bekendtgørelse nr. 1227 af 23. oktober 2018 om lektorkvalificering samt til bekendtgørelse nr. 1065 af 4. juli 2016 om stillingsstruktur for undervisere ved erhvervsakademier, professionshøjskoler og Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.

Se venligst link til bekendtgørelse om stillingsstruktur:

https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=183358

og link til lektorkvalificeringsbekendtgørelsen:

https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=203627

Er du interesseret?
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte uddannelsesleder Trine Lumbye, tlf. 8755 1965, e-mail: trlu@via.dk.

Ansøg stillingen via vores online rekrutteringssystem. Vi skal have din ansøgning senest den 8. januar 2020.

Der afholdes ansættelsessamtaler og 1. runde afholdes den 16. januar 2020.
2. runde samtaler afholdes den 23. januar 2020. Læs mere information om anvendelse af personoplysninger i forbindelse med rekruttering på dette link http://www.via.dk/da/om-via/job/personoplysninger.

VIA opfordrer alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Læs mere om VIA University College på www.via.dk.

Ansøgningsfrist:
08/01/2020


Ansøgningsfrist d. 08.01.2020
Angiv venligst i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Fuldtidsjob
Østjylland (Aarhus)
Organisation & Ledelse
Forskning & Udvikling
Human Resources
Ledelse & Planlægning
Organisation & Forening
Salg
Undervisning



VIA University College - hurtigt overblik


VIA University College
VIA University College
VIA University College uddanner blandt andet fremtidens ingeniører, designere, lærere, pædagoger og sygeplejersker. Vi har over 40 videregående uddannelser på otte campusser i Region Midtjylland. Gennem forskning og udvikling sikrer vi høj kvalitet og ny viden i vores uddannelser - og i det danske samfund. VIA samarbejder tæt med offentlige og private virksomheder. Sammen udvikler vi dansk erhvervsliv og morgendagens velfærdssamfund.

Placering
Hedeager 2
8200 Aarhus N
Logo: VIA University College
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


Nyeste tweets
Henter tweets...
LinkedIn

Følg vores aktiviteter på LinkedIn.


Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:

https://www.via.dk/


VIA University College i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.



https://jobbank.dk/job/1424228/