Skal du være scrum master i det offentliges mest agile arbejdsplads?

Udviklings- og Forenklingsstyrelsen

Fuldtidsjob
Storkøbenhavn
Øresundsregionen

Kunne du tænke dig at blive scrum master for et team, der udvikler IT til Skatteforvaltningen? Evner du at føre teamet frem mod større selvorganisering og synlig fremdrift? Drømmer du om at være en del af en organisation, der arbejder ambitiøst med et skaleret, agilt setup, hvor du kan være med til næste skridt? Vi søger scrum masters i Udviklings- og Forenklingsstyrelsen.

Dit team skal udvikle stærk IT til håndtering af data, data flow og infrastruktur i det nye ejendomsvurderingssystem. Du vil høre under kontoret Udvikling 2 ICE, men blive udlånt til en matrix organisation der kører under en 4.6 SAFe organisering.

Din rolle som scrum master
Udviklings- og forenklingsstyrelsen er i gang med at implementere det offentliges mest ambitiøse, skalerede, agile SAFe setup. Vi udvikler løbende vores agile modenhed, og det bliver du en del af via opgaver i teamet og samarbejde med ledelsen og de andre scrum masters. Du får mulighed for at udvikle dig forretningsmæssigt og teknisk, bl.a. gennem uddannelse og erfaringsudveksling i Communities of Practice (CoP's).

Du skal bl.a. arbejde med at:

  • tage ansvar for at teamet leverer som aftalt og konstant forbedrer sig
  • sikre, at der er et godt samarbejde i teamet - på tværs af lokationer
  • udvikle den agile bevidsthed i teamet
  • løbende arbejde med øget velocity/effektivitet
  • hjælpe teamet med at være selvorganiserende
  • fjerne forhindringer for teamet
  • sikre kommunikation med andre teams i ART'en
  • opbygge et velfungerende samarbejde med interessenter uden for teamet
  • opbygge viden om forretningsområdet og systemerne, så du kan agere som aktiv sparringspartner for teamet.

Hvem er du?
Du er empatisk, inkluderende og rummelig og men tydelig i din kommunikation. Du er den type, der faciliterer mere, end du styrer. For dig er det vigtigt at få frigivet teammedlemmernes egne potentialer, så de bliver selvorganiserende og effektive. Du ser dig selv som en servant leader, der fjerner forhindringer for teamet og coacher dem til at udvikle deres personlige og faglige kompetencer. Samtidig har du øjnene på målet og arbejder stålsat på, at teamet bliver endnu mere effektivt og leverer stærke løsninger til aftalt tid.

Vi forventer, at du:

  • har en relevant uddannelse og solid erfaring som scrum master
  • har en teknisk baggrund gerne som DevOps, tester, udvikler eller it-arkitekt
  • har viden om agile og Lean-metoder
  • meget gerne er scrum- og SAFe-certificeret
  • meget gerne har erfaring fra IT eller den finansielle branche
  • har stærke evner for relationship management
  • har gode kommunikationsevner og er god til at facilitere - også på engelsk - da UFST har kolleger i USA, Rumænien og Tyskland
  • har interesse og evner for facilitere og modning af scrum i teams
  • evner at identificere, imødegå, fjerne og håndtere forhindringer
  • kan agere i et team med tunge, faglige specialister med forskellige tilhørsforhold.

En særlig arbejdsplads
Vores teams et godt miks af udviklere og løsningsarkitekter. Vi har en god stemning og høj grad af åbenhed, hvor alle hjælper hinanden og byder ind. Vi arbejder med selvorganisering via videndeling og bredde i kompetencerne. Vi har et rigtig godt arbejdsklima, hvor vi har fokus på faglighed og skatteforvaltningens behov. Omgangstonen er uformel, og du får nogle professionelle og kvalitetsbevidste kolleger. Vi lægger stor vægt på videndeling og læring, og at vi har det sjovt, når vi går på arbejde. Der er gode muligheder for kompetenceudvikling, og vi sikrer os, at du får varierende og udfordrende arbejdsopgaver.

Ansøgning og kontakt
Ansøgning med CV og eksamensbevis bedes sendt via linket ”Søg jobbet” senest den 27. januar 2020.

Spørgsmål besvares gerne af kontorchef Brian Nørgaard Lygh på mail brian.lygh@ufst.dk. Der kan indgå en logisk test og en personanalyse i ansættelsesforløbet.

Tiltrædelse er snarest muligt. Vi har 4 ledige stillinger, hvoraf den ene er som teamleder uden personaleansvar.

Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til enhver tid gældende overenskomst for akademikere i staten, overenskomst for kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK) eller overenskomst for Fuldmægtige m.fl. (DTS) i Skatteministeriet.

Der vil forud for ansættelsen blive indhentet straffeattest. Du bliver ansat i Skatteministeriet med tilhørende institutioner. Dit arbejdssted bliver Osvald Helmuths vej 4, 2000 Frederiksberg.

Om Udviklings- og Forenklingsstyrelsen
’I samarbejde med Skatteministeriets øvrige styrelser udvikler vi en fremtidsparat og sikker digital forvaltning’

Udviklings- og Forenklingsstyrelsen har til opgave at forenkle og udvikle it-løsninger og forretningsprocesser. Samtidig har styrelsen ansvar for at sikre stabil drift og vedligeholdelse af skatteforvaltningens eksisterende it-systemer. Vores medarbejdere er fagligt kompetente og specialiserede og samtidig i stand til at arbejde tæt sammen med andre fagligheder på tværs af Skatteministeriet. Kun gennem et stærkt fagligt fællesskab på tværs af fagområderne kan vi lykkes med den omfangsrige og komplekse opgave, vi har.

Vi søger løbende nye kolleger, som deler vores ambition om at sikre fundamentet for finansieringen af den offentlige sektor.

Læs mere om Udviklings- og Forenklingsstyrelsen på www.ufst.dk

Skatteministeriets koncern opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.


Ansøgningsfrist d. 27.01.2020
Angiv venligst i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Fuldtidsjob
Storkøbenhavn
Øresundsregionen
IT
Naturvidenskab
Samfundsvidenskab
Teknik & Teknologi
Økonomi & Revision
IT - Netværk & Telekomm.
IT - Software
Ledelse & Planlægning
Økonomi & Forvaltning



Udviklings- og Forenklingsstyrelsen - hurtigt overblik


Udviklings- og Forenklingsstyrelsen
Udviklings- og Forenklingsstyrelsen
Udviklings- og Forenklingsstyrelsen har – i samarbejde med de øvrige styrelser i Skatteforvaltningen – til opgave at forenkle og udvikle it-løsninger og forretningsprocesser. Samtidig har styrelsen ansvar for at sikre stabil drift og vedligeholdelse af Skatteforvaltningens eksisterende it-systemer.

Placering
Osvald Helmuths Vej 4
2000 Frederiksberg
Logo: Udviklings- og Forenklingsstyrelsen
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:

https://www.ufst.dk/


Udviklings- og Forenklingsstyrelsen i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.



https://jobbank.dk/job/1426649/