Sygeplejerske til Onkologisk Ambulatorium Roskilde, Sjællands Universitetshospital.

Region Sjælland

Fuldtidsjob
Østsjælland

Vi søger en sygeplejerske, som har lyst til at arbejde med kræftpatienter og deres pårørende.
Om os
I Onkologisk Ambulatorium Roskilde, tager vi os af den medicinske behandling og sygepleje til patienter med kræft i lunger, tyk- og endetarm, bugspytkirtel, æggestok og livmoder. Vi behandler med cytostatika, antistoffer, immunterapi mm. Behandlingerne gives både til patienter med både kurativt og palliativt sigte.

Udover at give medicinsk kræftbehandling, er opsporing- og behandling af behandlingsrelaterede bivirkninger, samt vejledning til patienterne, et væsentligt kerneområde i den daglige praksis.

Vi har dagligt et tæt tværfagligt samarbejde med læger, sekretærer, diætist, socialrådgiver og psykolog. Sygeplejegruppen er sammensat af novicer og eksperter, som alle brænder for specialet, og det at gøre en forskel for patienterne. Der er en meget høj faglighed i gruppen, og et godt læringsmiljø. Arbejdsmiljøet er præget af respekt og humor, både mono- og tværfagligt.

Vi arbejder mandag til fredag fra kl. 8-16 og 8-18, dvs. at man én dag om ugen, har en vagt fra 8-18. I spidsbelastninger (helligdage, sommerferie) arbejder vi enkelte lørdage/søndage.

Vi kan bl.a. tilbyde dig
En afvekslende og spændende hverdag, hvor dine faglige og personlige kompetencer er vigtige for patienternes forløb og for afdelingens udvikling.

Grundig introduktion tilrettelagt ud fra de kompetencer og erfaringer du kommer med. Du er tilknyttet to mentorer i hele introduktionsforløbet.

Løbende kompetenceudvikling både i det daglige kliniske arbejde, og som planlagt undervisning, kurser og uddannelse.

Om dig
Vi ønsker os en kollega som kan være med til at sætte et positivt præg på hverdagen, både personligt og fagligt.

Du brænder for arbejdet med kræftpatienter og deres pårørende, og har lyst til at medvirke positivt til kontinuerlig udvikling af sygeplejen i ambulatoriet.

For at kunne give medicinsk kræftbehandling, skal du have et kursus i medicinsk kræftbehandling. Hvis du ikke allerede har et, sørger vi for at du kommer af sted på kurset indenfor de første 2-3 måneder af din ansættelse.

Du vil gennemgå et grundigt og intensivt introduktionsforløb, så du bliver i stand til at varetage den medicinske kræftbehandling og understøttende behandling selvstændig.

Du har helst min. to års klinisk erfaring.

Om afdelingen
Klinisk Onkologisk Afdeling er fordelt på to matrikler, henholdsvis Roskilde og Næstved, og består af to onkologiske ambulatorier, to sengeafsnit, stråleterapi, palliative teams og palliativt sengeafsnit. Den sammenlagte afdeling betjener 816.000 borgere fra Region Sjælland, med 114.000 ambulante besøg, 13.000 sengedage årligt. Vi er ca. 300 medarbejdere fordelt på flere faggrupper.

Timeantal
34 timer pr. uge

Ønsker du at høre mere om afdelingen og stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Afdelingssygeplejerske Camilla Kjærulff, 47 32 49 55.

Du er meget velkommen til at besøge os og få et lille indblik i, hvordan vores hverdag ser ud.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.

Ansættelsessamtaler
D. 20. december 2019

Ansøgningsfrist: 18. December 2019

Sjællands Universitetshospital, Roskilde


Login for at se hele opslaget

Dette jobopslag er kun tilgængeligt for vores brugere. Log ind eller opret en profil - det er gratis og tager kun to minutter.

Log ind med sociale medier


Log ind med din karriereprofil

@


Glemt kode Ny bruger

Ansøgningsfrist d. 18.12.2019
Angiv venligst i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Fuldtidsjob
Østsjælland
Medicinal & Sundhed
Samfundsvidenskab
Medicinal & Sundhed
Socialvæsen



Region Sjælland - hurtigt overblik


Region Sjælland
Region Sjælland
Region Sjællands slogan er "Vi er til for dig". Med det sætter vi fokus på den opgave, vi er sat i verden for at løse som offentlig servicevirksomhed. Målet er at skabe en tydelig rød tråd i den service og kvalitet, Region Sjælland gerne vil stå for. På den måde bliver det klart, hvad du kan forvente som borger, patient eller samarbejdspartner, når du er i kontakt med os.

Placering
Alleen 15
4180 Sorø
Logo: Region Sjælland
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


Nyeste tweets
Henter tweets...
LinkedIn

Følg vores aktiviteter på LinkedIn.


Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:

www.regionsjaelland.dk


Region Sjælland i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.



https://jobbank.dk/job/1427176/