Sonografer til fastansættelse søges til Gynækologisk/obstetrisk afdeling, ambulatorium for gravide, Slagelse Sygehus

Region Sjælland

Fuldtidsjob
Sydsjælland & Øer
Vestsjælland

Til ambulatorium for gravide på Slagelse Sygehus søges sonografer, erfarne eller til oplæring, til at varetage obstetrisk ultralydsskanning 37 timer/uge i faste stillinger.
Gynækologisk/obstetrisk afdeling på Slagelse Sygehus varetager ca. 2000 fødsler om året, og obstetrisk ultralydsskanning af ca. 3000 gravide, idet vi også udfører 1. og 2. trimester skanninger på de ca 1000 gravide, der er indskrevet til fødsel på Nykøbing Falster Sygehus. Det planlægges nu, at disse skanninger fremadrettet skal udføres på Nykøbing Falster Sygehus, hvorfor man også skal påregne, at varetage denne funktion der, 1-2 gange om ugen.

Vores sonografer arbejder selvstændigt med mange typer ultralydsskanninger såsom screeninger, terminsbestemmelse, tilvækstskanninger, tidlige gennemskanninger, flowmålinger, hjerteskanninger og skanning af gemelli – altid i tæt samarbejde med vores læger i føtalmedicin. Udover dette, assisterer alle sonografer på skift ved invasive prøver, superviserer både sonografkollegaer og obstetriske læger og på skift varetager sonograferne dagligt en funktion som akut-sonograf. Akut-sonografen er ”på gulvet”, og kan kaldes på stuen til supervision, når noget findes abnormt, skanner akutte skanninger fra graviditetsafsnittet, tager den næste på programmet, hvis en kollega kommer bagud, assisterer ved akutte invasive prøver og meget andet. Der afholdes løbende undervisning for sonograferne, faglige konferencer, patologikonferencer m.m.

Til afsnittet er desuden tilknyttet læger i føtalmedicin, obstetrikere, jordemødre der varetager jordemoderkonsultationer, Familieambulatoriet og sekretærer. Vi er en visionær og højt fagligt engageret personalegruppe, og vi søger kollegaer, der vil indgå i dette stærke faglige fællesskab. Vi vægter højt, og arbejder hele tiden for det gode arbejdsmiljø, og har endvidere, i sonografgruppen, et meget lavt sygefravær. Vi har bl.a. afsat tid i driften til gymnastik, og er ved at etablere et lille træningsrum i afsnittet, der kan benyttes dagligt af de fremmødte sonografer.

Vi søger

  • Sonografer der vil medvirke til at opretholde et højt fagligt niveau inden for specialet.
  • Sonografer der kan arbejde selvstændigt på stuen, tage ansvar, har overblikket og kan trives i en travl hverdag.
  • Sonografer som er fleksible og samarbejdsvillige, også tværfagligt.
  • Sonografer der har en anerkendende, respektfuld og åben tilgang til kollegaerne, gerne med sans for humor.

Vi kan tilbyde

  • Sonografstillinger i et afsnit med konstant fokus på kerneopgaven, høj faglighed, kvalitet og det gode og sikre patientforløb.
  • Sonografstillinger i et afsnit med stor variation i de daglige opgaver, og med stor fokus på både det psykiske og fysiske arbejdsmiljø og medindflydelse på arbejdsplanlægningen for den enkelte sonograf.
  • En velfungerende personalegruppe, med fokus på hinandens trivsel og det rare arbejdsklima.

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.

Vil du vide mere om stillingerne, er du velkommen til at kontakte jordemoderleder Majbritt Friis-Alstrup eller føtalmedicinsk overlæge Mette Fabricius.

Ansøgningsfrist: 1. January 2020

Slagelse Sygehus


Login for at se hele opslaget

Dette jobopslag er kun tilgængeligt for vores brugere. Log ind eller opret en profil - det er gratis og tager kun to minutter.

Log ind med sociale medier


Log ind med din karriereprofil

@


Glemt kode Ny bruger

Ansøgningsfrist d. 01.01.2020
Angiv venligst i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Fuldtidsjob
Sydsjælland & Øer
Vestsjælland
Medicinal & Sundhed
Medicinal & Sundhed
Socialvæsen



Region Sjælland - hurtigt overblik


Region Sjælland
Region Sjælland
Region Sjællands slogan er "Vi er til for dig". Med det sætter vi fokus på den opgave, vi er sat i verden for at løse som offentlig servicevirksomhed. Målet er at skabe en tydelig rød tråd i den service og kvalitet, Region Sjælland gerne vil stå for. På den måde bliver det klart, hvad du kan forvente som borger, patient eller samarbejdspartner, når du er i kontakt med os.

Placering
Alleen 15
4180 Sorø
Logo: Region Sjælland
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


Nyeste tweets
Henter tweets...
LinkedIn

Følg vores aktiviteter på LinkedIn.


Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:

www.regionsjaelland.dk


Region Sjælland i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.



https://jobbank.dk/job/1427180/