Matematikfessor?? til Hanebjerg Skole
Hillerød Kommune
Brænder du for faget matematik i udskolingen – så er du den, vi søger!
Vores faglige drømmeprofil:
- Læreruddannet med linjefag i matematik og evt. engelsk/idræt.
Udover de faglige kvalifikationer, så søger vi følgende hos en kommende lærer:
- Det er afgørende, at du er indstillet på aktiv deltagelse i et struktureret teamsamarbejde. Det betyder bl.a. fælles årsplanlægning og udvidet og fastlagt teamsamarbejde omkring en klasse eller en årgang.
- At du møder andre mennesker med en anerkendende tilgang og har evnen til at lytte, tale og handle til rette tid og sted.
- Har ambitioner på lærerfagets vegne og er optaget af fagkundskab og dannelse.
Hanebjerg Skole er:
- En skide god arbejdsplads!
- En arbejdsplads, hvor vi værdsætter humor og en positiv tilgang til livet og hinanden.
- En skole med sund økonomi.
- En skole med en pædagogisk og faglig ambitiøs ledelse, der drager omsorg og stiller krav til dig som kollega.
- En skole med mod og lyst til arbejdet med elevernes faglige og alsidige dannelse.
- En skole med engagerede elever og forældre, der har valgt folkeskolen til.
Skolen er fordelt på tre matrikler og ligger lige uden for Hillerød i dejlige grønne og åbne områder nær mark og skov. Vi er en 1-3 sporet skole og har ca. 550 dygtige elever. Du vil blive tilknyttet udskolingen med 220 elever, som har til huse på Brødeskov. Du kan læse mere om os på vores hjemmeside: https://hanebjergskole.aula.dk/
Men de fede ting ligger her: https://www.facebook.com/Hanebjergskole/
Der indhentes privat straffeattest og evt. børneattest inden ansættelse. Der vil desuden blive indhentet reference fra tidligere arbejdsgivere efter aftale.
Lønfastsættelse efter gældende overenskomst.
Uddybende spørgsmål om stillingen besvares gerne. Kontakt venligst viceskoleleder Severine Olsen på tlf. 72 32 75 02 eller skoleleder Frank S. Mortensen på tlf. 72 32 75 07.
Ansøgning og CV skal være os i hænde senest mandag den 16. december kl. 10.00.
Ansættelsessamtaler vil finde sted den 17. december mellem kl. 15-18.
Ansættelsesstart 1. februar 2020
Venlige hilsner fra ledelsen på Hanebjerg Skole
Hillerød Kommune er en dynamisk og udviklingsorienteret kommune centralt placeret i det skønne Nordsjælland. Vi er en stor arbejdsplads med mere end 5.000 ansatte, og vi servicerer ca. 50.000 borgere. Vi opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.
Login for at se hele opslaget
Dette jobopslag er kun tilgængeligt for vores brugere. Log ind eller opret en profil - det er gratis og tager kun to minutter.