Afdelingslæge

Region Hovedstaden

Fuldtidsjob
Nordsjælland

Afdelingslæge Gynækologisk Obstetrisk Afdeling, Nordsjællands Hospital Hillerød

Til Gynækologisk Obstetrisk Afdeling, Nordsjællands Hospital Hillerød søges en afdelingslæge per 1.4.2019 eller snarest derefter.

Nordsjællands Hospital er et af Region Hovedstadens fire akuthospitaler. Hospitalet flytter i 2024 til et nybyggeri lidt syd for Hillerød.

Afdelingen
Gynækologisk Obstetrisk Afdeling, Nordsjællands Hospital er en af Region Hovedstadens fire gynækologiske obstetriske afdelinger og har både hovedfunktioner og regionsfunktioner. Optageområdet omfatter 12 kommuner med i alt 508.000 indbyggere. Afdelingen er forskningsaktiv og har i øjeblikket en professor, en forskningslektor, ph.d. studerende og prægraduate forskningsårsstuderende foruden de øvrige forskningsaktive lektorer og klinikere. Afdelingen deltager i uddannelsen af medicinstuderende og i alle faser af speciallægeuddannelsen i gynækologi og obstetrik samt i uddannelsen af speciallæger i almen medicin. Derudover er der et antal sygepleje- og jordemoderstuderende. I både den landsdækkende undersøgelse af patienttilfredshed (LUP) og i regionens trivselsundersøgelser har afdelingen gode resultater. Afdelingen er normeret til 49 læger, heraf en ledende overlæge, 20 overlæger, 9 afdelingslæger og 19 læger i uddannelsesstillinger.

Afdelingen er delt i et gynækologisk og et obstetrisk team. Den aktuelle stilling er tilknyttet gynækologien med funktion i det almene gynækologiske team.

Obstetrisk team varetager aktiviteterne for 4.100 fødsler årligt omfattende:

  • Ambulatorium for gravide med sonografer, føtalmedicinere og obstetrikere.
  • Akut modtagelse for gravide med ambulante og stationære funktioner.
  • Fødegang med 11 fødestuer, heraf to klinikstuer.
  • Barselafsnit og neonatalafsnit hvor mødre kan være medindlagt under obstetrisk behandlingsansvar.
  • Tidlig Indsats funktion for sårbare gravide, trombofiliambulatorium, tværfagligt bristningsambulatorium og ambulatorium for gestationelle diabetikere og svært overvægtige gravide i tæt samarbejde med andre afdelinger på hospitalet.
  • Føtalmedicinsk team er en del af obstetrisk team. Der varetages alle former for føtalmedicinske undersøgelser, nakkefoldskanning med risikovurdering, screening for misdannelser ved tidlig og sen gennemskanning, tilvækstskanning, flowmålinger og hjerteskanninger. Desuden genetisk rådgivning og diagnostik, NIPT, CVS og amniocentese.Gynækologisk team arbejder med specielle indsatsområder omkring:
  • Blødningsforstyrrelser med fokus på minimal invasiv kirurgi med blandt andet minihysteroskopi, og operativ hysteroskopi.
  • Laparoskopisk adnexkirurgi, laparoskopisk hysterektomi og vaginal hysterektomi. Afdelingen har indført 3D laparoskopi.
  • Bækkenbundsklinik med urogynækologisk udredning og behandling af inkontinens og prolaps med minimal care samt urogynækologiske operationer i specialiseret tværfagligt team.
  • Palliativ behandling af patienter med gynækologiske cancersygdomme.
  • Fertilitetsklinik med stimulations- og inseminationsbehandling samt IVF/ICSI-behandling i samarbejde med Fertilitetsklinikken, Juliane Marie Centret, Rigshospitalet.
  • Klinik for seksuel sundhed.

Operationerne forgår enten ambulant, i dagkirurgisk regi eller på stationært afsnit i optimerede forløb i tæt samarbejde med Anæstesiologisk Afdeling.

Den aktuelle stilling
Den aktuelle afdelingslægestilling indeholder dagfunktioner inden for urogynækologi, herunder i Bristningsambulatoriet, samt vagter og efter aftale dagfunktioner i afdelingens obstetriske funktionsområde. Afdelingslægen refererer til den ledende overlæge og den øvrige afdelingsledelse.

Kvalifikationer
Ansøgeren skal:

  • Være speciallæge i gynækologi og obstetrik.
  • Kunne varetage og udvikle afdelingens almene og urogynækologiske funktioner sammen med de øvrige læger, evt. efter oplæring.
  • Gerne have videnskabelig erfaring og kunne igangsætte og gennemføre videnskabelige aktiviteter.
  • Kunne indgå i afdelingens akutte gynækologiske og obstetriske funktioner herunder vagtfunktionerne.
  • Deltage i studenterundervisning og anden undervisning på afdelingen, herunder introduktion og undervisning af yngre læger.
  • Have gode samarbejdsevner – også tværfagligt.
  • Være engageret og kunne bevare overblikket i akutte situationer.
  • Ansøgning
    Ansøgning vedlagt CV bedes udformet i henhold til de syv lægeroller (https://sundhedsstyrelsen.dk/da/nyheder/2013/laegers-syv-roller) og sendes elektronisk via linket til specialkonsulent Hanne Nielsensenest fredag d. 20.december 2019 kl. 12.00.

    Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til ledende overlæge, dr. med. Peter Hornnes, mail: peter.jacob.hornnes.01@regionh.dk eller tlf. 4829 3707 eller 4060 6622.

    Løn - og ansættelsesforhold
    Løn og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst.

    Arbejdstilrettelæggelse
    Ansøgeren skal indgå i bagvagtslaget i en vagtstruktur med en forvagt og to bagvagter, alle i tilstedeværelsesvagt. Afdelingen har en arbejdstilrettelæggelse med arbejdstid fra 8.00 til 15.24, herefter fortsætter to forvagter og to bagvagter frem til klokken 18.00, mens en forvagt og to bagvagter har vagt fra 17.30 til 8.30.


Login for at se hele opslaget

Dette jobopslag er kun tilgængeligt for vores brugere. Log ind eller opret en profil - det er gratis og tager kun to minutter.

Log ind med sociale medier


Log ind med din karriereprofil

@


Glemt kode Ny bruger

Ansøgningsfrist d. 20.12.2019
Angiv venligst i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Fuldtidsjob
Nordsjælland
Medicinal & Sundhed
Forskning & Udvikling
Ledelse & Planlægning
Medicinal & Sundhed
Socialvæsen
Undervisning



Region Hovedstaden - hurtigt overblik


Placering
Kongens Vænge 2
3400 Hillerød
Logo: Region Hovedstaden
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


Nyeste tweets
Henter tweets...
LinkedIn

Følg vores aktiviteter på LinkedIn.


Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:

http://www.regionh.dk


Region Hovedstaden i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.



https://jobbank.dk/job/1427473/