Projekt- og udviklingsfysioterapeut til Neuromuskulær Klinik, Rigshospitalet

Region Hovedstaden

Fuldtidsjob
Storkøbenhavn
Øresundsregionen

En 1-årig stilling som projekt- og udviklingsfysioterapeut ved Rigshospitalet, Neurologisk Klinik, Neuromuskulært Ambulatorium er ledig til besættelse pr. 1.3.2020

Om Neuromuskulær Klinik
Neuromuskulær Klinik er en del af Neurologisk Klinik på Rigshospitalet, som omfatter både et daghospital og et ambulatorie. Til det neuromuskulære team er der fast tilknyttet 3 lægesekretærer, 3 sygeplejersker og 9 læger. Teamet varetager udredning, opfølgning og behandling af neuromuskulære sygdomme som spænder over motor neuron sygdomme, moderat til svære nervebetændelser (specielt immunmedieret/vaskulitneuropati), myasthenia gravis og alle former for muskelsygdomme. Under Neuromuskulær Klinik hører også en større forskningsenhed, som har en omfattende forskningsaktivitet med både basale og kliniske forsøg, som projekt- og udviklingsfysioterapeuten vil have mulighed for at deltage i.

Jobfunktionen
I dit job som projekt- og udviklingsfysioterapeut kommer du til at indgå i et tæt tværfagligt samarbejde i vores neuropati-team. Projektets formål er at optimere den medicinske behandling af patienter med inflammatorisk neuropati via monitorering af den kliniske effekt af behandlingen. Lige nu varetager den behandlingsansvarlige læge vurdering af behandling ved årlige kontroller af patienterne, men vi tror på, at vi kan sikre en bedre medicinsk behandling af patienterne, hvis der i teamet også kommer til at indgå en engageret fysioterapeut. Du skal hjælpe med at monitorere effekten af behandling vha. styrke- og funktionelle tests, så vi bedre kan optimere patienternes behandling, så de modtager mindst mulig medicin, men samtidig sikrer, at de er optimalt behandlede. Langt de fleste patienter med immunmedieret neuropati modtager behandling i form af immunglobuliner, enten som infusion i vores daghospital eller ved hjemmebehandling i form af subkutane injektioner. Andre patienter er i behandling med plasmaseparation samt kemoterapi. Dertil kommer løbende nye medicinske behandlinger, hvor du, sammen med den behandlingsansvarlige læge, skal udpege hvilke af patienterne, der vil være bedre tjent med skift af behandling. Det er derfor tiltænkt med nærværende stilling som projekt- og udviklingsfysioterapeut, at du skal have en central rolle i sikring af, at patienterne modtager den rette behandling.

Arbejdsfunktionerne vil dække følgende specialfunktioner:

  • Løbende udførelse af standardiserede funktionstest i forbindelse med monitorering af patienternes fysiske formåen efter fastsatte tidspunkter i forhold til patienternes behandling
  • I tæt samarbejde med det lægelige behandlingsteam skal du deltage i processen med vurdering af behandlingseffekt
  • Deltage aktivt i løbende udvikling og kvalitetssikring af projektet
  • Løbende vurdere de data der indsamles fra projektet og deltage i artikelskrivning
  • Status for muskelkraft og funktionstests af andre ambulante neuromuskulære patienter som led i follow-up af anden behandling

Kvalifikationer
Vi forventer, at du er god til at arbejde tværfagligt og har gode kommunikative evner og kan arbejde selvstændigt. Erfaring med rehabilitering af neurologiske patienter er en fordel, men ingen forudsætning. Vi vægter følgende kvalifikationer højt:

  • er positivt engageret
  • trives i en kompleks og travl hverdag
  • arbejder ansvarsbevidst
  • er god til at samarbejde
  • ønsker at bidrage til fagets udvikling
  • planlægger at tage kandidateksamen eller lave PhD

Løn- og ansættelsesforhold
Da projektet er et udviklings- og kvalitetssikringsprojekt, er den tidsbegrænset og vil løbe i et år fra 1.3.2020 med mulighed for forlængelse i yderlige et år. Arbejdstiden er 37 timer/uge eller efter aftale.

Yderligere oplysninger
Yderligere information om stillingen kan fås ved henvendelse til afdelingslæge Tina Dysgaard Jeppesen tlf. 35458777/6921, professor Johannes Jakobsen tlf. 26868600 eller forsknings- og udviklingsfysioterapeut og ambulatorieleder Karen Rudolf tlf. 35456921.

Interesserede uanset alder, køn, religion og etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen. Ansøgning stiles til ambulatorieleder Karen Rudolf, Neuromuskulær Klinik afsnit 6921, Neurologisk Klinik, Rigshospitalet, Blegdamsvej 9, 2100 København Ø. Ansøgning, CV og eksamensbevis fremsendes som anført.

Ansøgningsfrist: 06.01.2020, kl. 12.00. Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 3, 2020.


Login for at se hele opslaget

Dette jobopslag er kun tilgængeligt for vores brugere. Log ind eller opret en profil - det er gratis og tager kun to minutter.

Log ind med sociale medier


Log ind med din karriereprofil

@


Glemt kode Ny bruger

Ansøgningsfrist d. 06.01.2020
Angiv venligst i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Fuldtidsjob
Storkøbenhavn
Øresundsregionen
Medicinal & Sundhed
Forskning & Udvikling
Medicinal & Sundhed
Socialvæsen



Region Hovedstaden - hurtigt overblik


Placering
Kongens Vænge 2
3400 Hillerød
Logo: Region Hovedstaden
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


Nyeste tweets
Henter tweets...
LinkedIn

Følg vores aktiviteter på LinkedIn.


Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:

http://www.regionh.dk


Region Hovedstaden i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.



https://jobbank.dk/job/1427491/