Pædiatriske sygeplejersker til Knoglemarvstransplantations afdelingen for Børn og Unge afd. 4063 TXID

Region Hovedstaden

Fuldtidsjob
Storkøbenhavn

Rigshospitalet - Juliane Marie Centret
Sygeplejersker søges til et af de mest spændende pædiatriske specialer - knoglemarvstransplantation.
Stillingerne er 32 – 37 timers i skiftende vagter.

Txid er et højt specialiseret team som har landsdelsfunktion for knoglemarvstransplantationer af børn og unge. Afsnittet har tidligere været en del af et større afsnit 5061 bestående af tre forskellige teams med forskellige semi intensive børnespecialer, men blev selvstændigt afsnit pr. 1.april 2017.

Afd. er en del af BørneUngeKlinikken og passer også børn fra de andre teams samt deler fysik og servicefunktioner på tværs med afd. 5061.

Der transplanteres ca. 25 børn og unge i alderen 0-18 år om året på Rigshospitalet for en lang række forskellige maligne sygdomme. Mange af børnene har højrisiko leukæmi, men også forskellige immundefekter, blodsygdomme og andre specialsygdomme transplanteres i specialet.

Et transplantations forløb strækker sig sædvanligvis over 6 uger, men kan også vare over flere mdr. Under indlæggelsen er børnene isoleret sammen med deres forældre på speciel indrettede transplantations stuer, med dobbelt dør og laminert air flow som renser luften på stuen. Dette kræver helt særlige forholdsregler i plejen og udførslen af denne.

I 2016 opnåede afd. og specialet at blive akkrediteret efter internationale standarder, en akkreditering som konstant kræver vedligeholdelse samt gør at vi kvalitetsmæssigt altid søger efter at dygtiggøre os. Dette indebærer bl.a. også, at du som ny sygeplejerske bliver oplært efter et struktureret oplæringsprogram.

Du vil blive en del af et team med ca.30-40 sygeplejersker, 1 afdelingssygeplejerske, 1 assisterende afd. sygeplejerske, 1 speciale sygeplejerske, 1 vejleder samt 1 kvalitetskoordinator. Derudover ligger der i forlængelse af afd. også et tilhørende ambulatorium samt dagshospital. Der er 2 overlæger samt 2 afdelingslæger som ligeledes også arbejder i teamet.

Vi søger sygeplejersker:

  • Meget gerne med pædiatrisk, onkologisk eller hæmatologisk erfaring
  • Der har gode samarbejds- og indlevelsesevner
  • Der har mod på at arbejde med svært syge børn og deres familier med afsæt i familiecentreret sygepleje
  • Der er gode til at bevare overblikket og kan håndtere uforudsete situationer
  • Der er engagerede og ansvarsbevidste samt vil medvirke til at styrke et godt samarbejde både mono- og tværfagligt
  • Der har lyst til såvel faglig som personlig udvikling og godt kan lide et speciale hvor man kan ”nørde” helt ned på celleplan
  • Der tager ansvar for egen vagtplanlægning, under hensyntagen til kollegaer i teamet

Vi tilbyder:

  • En højt specialiseret semi-intensiv børneafdeling, hvor patienterne og deres familier er i centrum
  • En børneafdeling med lange og komplekse indlæggelsesforløb
  • 8 ugers introduktion og oplæring ved 2 kontakt sygeplejersker
  • Klinisk kompetenceudviklings-program der strækker sig over de næste 5 år
  • Mulighed for Ungeambassadør uddannelsen
  • Udviklingsarbejde indenfor interesseområder i arbejdsgrupper
  • En afdeling, hvor der er fokus på arbejdsglæde og i det hele taget vigtigheden af et godt arbejdsmiljø
  • En afdeling, hvor der er et godt socialt fællesskab
  • Mulighed for selv at have indflydelse på tilrettelæggelse af din arbejdsplan via ønskeplan i ”MinTid”
  • Mulighed for at arbejde hver 3. weekend i 12 timers vagter, 12-16 vagter på 6 uger

Så er du interesseret i at arbejde på én af Danmarks mest interessante børneafdelinger, med et af de mest spændende specialer, et speciale der konstant er i udvikling inden for behandling og forskning og med rig mulighed for faglig og personlig udvikling?
Så er du velkommen til at kontakte Afdelingssygeplejerske Maria Louisa Bennedsen for evt. yderligere information, tlf. 35456596, mail: Maria.Louisa.Bennedsen@regionh.dk

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst.

Ansøgningsfrist: 16. december 2019 kl. 10.00.
Ansættelse pr. 1. februar 2020.
Vi afholder samtaler d. 17. + 18. december 2019.
Søg stillingerne via nedenstående link.

Stillinger i Juliane Marie Centret er omfattet af bekendtgørelse om indhentelse af børneattest. Det er derfor en forudsætning for ansættelse, at du har blank børneattest. Centret indhenter børneattesten hos Rigspolitiet, efter samtykke fra ansøger.

Rigshospitalet er en røgfri arbejdsplads.

Rigshospitalet er en del af Region Hovedstaden.


Login for at se hele opslaget

Dette jobopslag er kun tilgængeligt for vores brugere. Log ind eller opret en profil - det er gratis og tager kun to minutter.

Log ind med sociale medier


Log ind med din karriereprofil

@


Glemt kode Ny bruger

Ansøg inden 3 dage (16.12.2019)
Angiv venligst i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Fuldtidsjob
Storkøbenhavn
Medicinal & Sundhed
Medicinal & Sundhed
Socialvæsen



Region Hovedstaden - hurtigt overblik


Placering
Kongens Vænge 2
3400 Hillerød
Logo: Region Hovedstaden
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


Nyeste tweets
Henter tweets...
LinkedIn

Følg vores aktiviteter på LinkedIn.


Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:

http://www.regionh.dk


Region Hovedstaden i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.



https://jobbank.dk/job/1427492/