Afklaringskoordinator til spændende projekt i Captum

Københavns Kommune

Fuldtidsjob
Storkøbenhavn

Er du energisk, selvstændig og løsningsorienteret, og brænder du for at arbejde med beskæftigelse i samarbejde med borgere med handicap, så skal du læse videre her!

Stillingen er en projektansættelse på et år med mulighed for forlængelse og eventuel fastansættelse. Stillingen er under forudsætning af at den forventede kontrakt indgås. Dette vil være afklaret inden samtalerne afholdes.

Jobmatch søger et nyt teammedlem, en koordinator til afklaring af uddannelses- og beskæftigelsesmuligheder for unge under 30 år.

Målgruppen er bred, men alle er borgere som har barrierer og skånebehov, der gør det svært at kunne indgå i en ordinær uddannelses – og beskæftigelsesindsats. Det kan være psykisk sårbare unge med mental funktionsnedsættelse – det vil sige borgere med udviklingshæmning, hjerneskade eller udviklingsforstyrrelse eksempelvis diagnoser inden for autismespektrum.

Jobmatch samarbejder tæt med borgere i afklarings- og ressourceforløb. De unge er, igennem Jobcenteret, blevet henvist til os i et 16 ugers afklaringsforløb, hvor vi sammen med borgeren skal finde en praktik enten intern eller eksternt, hvor de unge har mulighed for at blive afklaret. Vi finder praktikken, støtter den unge hele vejen igennem forløbet, og har tæt samarbejde med både Borgercenter Handicap, den unges bosted og Jobcenteret. Vi strukturerer og beskriver forløbet, barrierer, ressourcer og skånebehov i en leverandørrapport til Jobcenteret.

Vi forventer, at du

  • er uddannet socialfagligt fx. pædagog eller socialrådgiver
  • har kendskab til, og gerne erfaring med, målgruppen – specielt mennesker med ASF
  • er både målrettet, rummelig og har gode samarbejdsevner
  • er idérig og ser muligheder frem for begrænsninger
  • kan arbejde selvstændigt og strukturere din egen arbejdsdag
  • har gode kommunikationsevner, både mundtligt og skriftligt
  • har mod på at banke på døre hos virksomheder, så de unge kan få reelle afklaringsmuligheder
  • er god til at se muligheder, har forståelse af det ordinære arbejdsmarked og kan indgå i sparring med virksomheder
  • er god til at skabe netværk og har kompetencer ift. at indgå i forskellige relationer

Vi kan tilbyde:

  • En plads som medspiller i en ambitiøs og engageret team med dygtige kollegaer, der sætter pris på arbejdsfællesskabet
  • En spændende arbejdsplads med fokus på faglighed og kvalitet
  • En fleksibel arbejdsdag, som du selv planlægger
  • Gode muligheder for faglig udvikling
  • En varm og kompetent kollegagruppe, hvor der er rum til nye tanker, sparring og kreative løsninger

Om os
Captum er en del af Center for Selvstændige Boformer og Beskæftigelse (CSBB) i Socialforvaltningen i Københavns Kommune. Captum er en spændende og udfordrende arbejdsplads med dygtige kollegaer, en udviklingsorienteret og faglig stærk organisation, som rummer borgere med mange kompetencer og udfordringer. Du vil træde ind i en organisation med ambitioner om at skabe den gode arbejdsplads i samarbejde med borgeren.

I Captum er vores fælles formål er at skabe udvikling sammen med borgerne. Vi spotter talent, skaber meningsfuld beskæftigelse og aktivt medborgerskab, hvor alle udnytter deres potentialer.

Jobmatch er et todelt beskæftigelsesteam, hvor afklaringskoordinatorerne samarbejder med jobcentret ift. at afklare ressourcer, begrænsninger og fremtidigt forsørgelsesgrundlag for borgere med handicap.

Den anden del af Jobmatch arbejder med at skabe jobs på det ordinære arbejdsmarked for de borgere med handicap, som er tilkendt førtidspension eller fleksjob.

Derudover teamer vi også op med Jobshop, som formidler beskyttede jobs på det ordinære arbejdsmarked, hvor der er pædagogisk personale.

Løn- og ansættelses vilkår
Stillingen er til besættelse hurtigst muligt og senest den 1. februar 2020 og er tidsbegrænset til 31. december 2020 med mulighed for forlængelse. Stillingen er på 37 timer gennemsnitligt om ugen.

Arbejdstiden ligger primært i dagtimerne, men mødeaktivitet i aftentimerne kan forekomme.

Løn er efter gældende overenskomst.

Har du spørgsmål til stillingen, kan du få yderligere information ved at kontakte afklaringskoordinator Rikke 2045 9998 eller Per 4042 8276 eller tjekke os ud her: https://captum.kk.dk/ og Facebook: @CSBBCAPTUM

Vi glæder os til at modtage din ansøgning.

Søg via nedenstående link senest tirsdag den 17. december 2019
Samtaler forventes at blive afholdt i uge 51.


Login for at se hele opslaget

Dette jobopslag er kun tilgængeligt for vores brugere. Log ind eller opret en profil - det er gratis og tager kun to minutter.

Log ind med sociale medier


Log ind med din karriereprofil

@


Glemt kode Ny bruger

Ansøgningsfrist d. 17.12.2019
Angiv venligst i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Fuldtidsjob
Storkøbenhavn
Samfundsvidenskab
Undervisning & Pædagogik
Socialvæsen



Københavns Kommune - hurtigt overblik


Københavns Kommune
Københavns Kommune
I Koncern IT arbejder vi for et digitalt København. Gennem digitalisering frigør vi ressourcer til, at 45.000 ansatte i Københavns Kommune kan skabe en bedre hverdag for københavnerne. Vi leverer IT – fra infrastruktur til robotter og apps – og rådgiver forvaltningerne om digitale muligheder, så løsningerne bliver de bedste for Københavns Kommune og borgerne. Det er vores opgave at opretholde en effektiv og sikker IT-drift og understøtte Københavns digitale udvikling.

Placering
Borups Allé 177
2400 København NV
Logo: Københavns Kommune
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


LinkedIn

Følg vores aktiviteter på LinkedIn.


Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:

https://koncernit.kk.dk/


Københavns Kommune i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.



https://jobbank.dk/job/1427516/