Jobcenter Herlev søger to virksomhedskonsulenter

Herlev Kommune

Fuldtidsjob
Storkøbenhavn
Øresundsregionen

Jobcenter Herlev søger to virksomhedskonsulenter

Stillingsbetegnelse:
Herlev Kommune søger to virksomhedskonsulenter

Ansøgningsfrist:
6. januar 2020 12:00

Afdeling:
Center for Job, Unge og Borgerservice

Stillingstype:
Fuld tid

Jobkategori:
Administration og Sagsbehandling

Kontaktperson:
Birgitte Kjeldsen

Telefonnummer:
4452 5529

Jobcenter Herlev søger to virksomhedskonsulenter til at indgå i jobcentrets arbejde med at finde jobs til vores ledige inden for områderne jobafklaring, fleksjob samt aktivitetsparate borgere over 30 år.

Som virksomhedskonsulent hos os bliver du en del af en afdeling i udvikling, hvor vi arbejder med såvel etablering af jobs til de nævnte målgrupper, opfølgning for ledige samt fastholdelse af borgere, som er i arbejde. Dine primære opgaver som virksomhedskonsulent vil være at finde jobs til områderne jobafklaring, fleksjob samt aktivitetsparate borgere over 30 år til vores ledige borgere.

Vi har stort fokus på at hjælpe borgerne videre og tager udgangspunkt i borgerinddragelse og en helhedsorienteret tilgang. Vi arbejder tæt sammen med borgerne omkring deres forløb via en systematisk, tidlig og aktiv indsats.

Dine arbejdsopgaver vil primært bestå af:

  • at etablere jobs til ledige inden for områderne jobafklaring, fleksjob samt aktivitetsparate borgere over 30 år
  • kontakt til virksomhederne
  • bevilling af mindre arbejdsredskaber/mentor efter konkret vurdering

Vi ønsker to kollegaer, som:

  • har kendskab til og erfaring med at skabe jobåbninger
  • er god til at arbejde med den virksomhedsrettede indsats og har erfaring på området
  • kan se muligheder i arbejdet med borgere med lav arbejdsevne og komplekse problemstillinger
  • arbejder målrettet med det gode match mellem borger og virksomhed samt befinder sig godt i rollen som motivator
  • kender mulighederne i beskæftigelseslovgivningen og kan yde råd og vejledning til borgere og virksomheder
  • har gode kommunikative evner, både i forhold til borgere og kolleger
  • kan arbejde selvstændigt, målrettet, systematisk og struktureret, men er samtidig i stand til at navigere i en til tider hektisk dagligdag
  • har godt humør og et positivt, helhedsorienteret menneskesyn
  • har kørekort og bil til rådighed
  • trives i en jobfunktion, der både indebærer bred udadvendt kontaktflade og administrative funktioner
  • trives med tydelige rammer og måltal

Vi kan tilbyde:

  • en organisation præget af positiv politisk bevågenhed
  • at blive en del af et dynamisk team i stadig positiv udvikling
  • dygtige og engagerede kolleger
  • supervision
  • god og uhøjtidelig omgangstone
  • stor indflydelse på tilrettelæggelse af opgaver, nye tiltag mv.
  • flekstidsordning

Der er tale om to faste stillinger på 37 timer om ugen med tiltrædelse hurtigst muligt og senest den 1. marts 2020.

Løn og ansættelsesvilkår
Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter principperne om ny løn.

Nærmere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til centerchef Birgitte Kjeldsen tlf. 4452 5529.

Ansøgningsfristen er mandag den 6. januar 2020 kl. 12. Der indkaldes løbende til samtaler.

Om Herlev
Herlev er placeret i hjertet af hovedstadsområdet med en velfungerende infrastruktur. Transportmulighederne til og fra Herlev er gode og bliver forstærket med den kommende letbane og de fire letbanestationer i byen. Samtidig byder Herlev på let adgang til grønne områder. Vi er i fuld gang med at udvikle byen, så den også i fremtiden har et levende handelsliv, en spændende bymidte og er attraktiv at bo og drive virksomhed i.

Vi udvikler den kommunale service med udgangspunkt i, at alle medarbejdere har et ansvar for helheden samt modet og kompetencerne til at træffe beslutninger. Vi skaber et Herlev i fremgang, som fortsat er præget af stærke fællesskabsinstitutioner, lokalt medansvar og aktiv deltagelse, hvor alle kan udfolde sig. Et Herlev, hvor de stærke vedbliver med at bidrage til at løfte de svage, og hvor progression for borgerne er fundamentet i vores tiltag og ydelser.


Login for at se hele opslaget

Dette jobopslag er kun tilgængeligt for vores brugere. Log ind eller opret en profil - det er gratis og tager kun to minutter.

Log ind med sociale medier


Log ind med din karriereprofil

@


Glemt kode Ny bruger

Ansøgningsfrist d. 06.01.2020
Angiv venligst i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Fuldtidsjob
Storkøbenhavn
Øresundsregionen
Administration
Samfundsvidenskab
Administration
Jura
Socialvæsen
Økonomi & Forvaltning



Herlev Kommune - hurtigt overblik


Logo: Herlev Kommune
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


Herlev Kommune i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.



https://jobbank.dk/job/1427607/