AV projektleder

Danmarks Tekniske Universitet (DTU)

Fuldtidsjob
Grønland & Færøerne
Storkøbenhavn
Øresundsregionen
Østsjælland

Frist 18. december 2019

Vil du være med til at sikre at DTUs møde og undervisningslokaler er up-to-date på både teknik og funktion, men stadig kan betjenes uden en ingeniørgrad? Har du solid erfaring med såvel design og implementering af sofistikerede AV-løsninger? Kan du oversætte brugernes behov til en kravsspecifikation?

Brænder du for AV teknologi og er frisk på at vokse og forny dig med udviklingen og opgaverne?

Jobbet
Din primære rolle bliver på baggrund af en dialog med brugerne at designe og beskrive AV løsninger og følge implementeringen af disse projekter fx i forbindelse med byggeri eller renovering af lokaler. I løsningerne vil indgå såvel traditionelle AV komponenter som funktion til videokonference og streaming. Implementeringen vil ofte ligge i hænderne på DTUs AV leverandører, som du sørger for at holde til ilden, så DTU får mest værdi for pengene.

På baggrund af din årelange erfaring med løsninger inden for området vil du også fungere som det faglige ankerpunkt for dine kolleger i AV teamet, og som en ægte holdspiller er du ikke bleg for selv at give en hånd med, hvis der er brug for det. Ligeledes kan du vejlede i brugen af AV systemerne i et sprog, så brugerne forstår det.

Du vil få tid og behov for løbende at sætte dig ind i nye AV teknologier, også teknologier og systemer, der breder sig ind over netværk og traditionelle IT løsninger i samarbejde med andre teams i IT afdelingen.

Vores forventninger til dig

  • Mere end 5 års erfaring med at designe og specificere komplekse AV løsninger med udgangspunkt i brugernes behov.
  • Særdeles velbevandret i relevante AV teknologier og producenters løsninger, primært Crestron, gerne dokumenteret i form af relevante certificeringer eller uddannelser
  • Erfaring med udbud, samarbejde med leverandører og håndværkere i byggeprojekter og indkøbsaftaler på det offentlige område
  • Kunne udtrykke sig skriftligt og forståeligt i brugernes sprog (brugervejledninger) såvel på dansk og engelsk også gerne med erfaring i praktisk træning af brugere i anvendelsen af AV systemer
  • Årelang erfaring med drift og support af AV løsninger og iver efter at hjælpe slutbrugere på alle niveauer
  • Har erfaring med IT systemer i grænselandet mod AV som fx management-systemer (Crestron Fusion), Streaming (Kaltura) og videokonference (Microsoft Skype/Teams, Zoom)

Hvad tilbyder vi dig
Vi tilbyder et interessant og udfordrende job i en international atmosfære med fokus på forskning, undervisning, innovation og videnskabelig rådgivning til gavn for det omgivende samfund. Vi lægger vægt på professionalisme på højt niveau blandt vores medarbejdere, så kompetenceudvikling er en integreret del af vores organisation. På området teknisk-naturvidenskab er DTU en af de førende forsknings- og uddannelsesinstitutioner i Europa.

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til LC/CO10-fællesoverenskomsten og organisationsaftale for IT-medarbejdere (Prosa) i statens tjeneste indgået med Finansministeriet.

Ansøgning og kontakt
Vi skal modtage din online ansøgning senest den 18. december 2019. Åbn linket "Ansøg online", hvor du udfylder ansøgningsformularen samt vedhæfter motiveret ansøgning, CV og eksamensbeviser.

Vi forventer at afholde samtaler den 19. og 20. december.

Ønsker du flere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte gruppeleder John H. Lauersen på jlhl@dtu.dk eller 4525 7930.

Alle interesserede uanset alder, køn, race, religion eller etnisk tilhørsforhold, opfordres til at søge stillingen.

Teknologi for mennesker
DTU udvikler teknologi for mennesker. Med vores forskning og uddannelser i international topklasse er vi med til at skabe en bedre verden, og vi bidrager til løsningen af de globale udfordringer formuleret i FN’s 17 verdensmål for en bæredygtig udvikling. H.C. Ørsted grundlagde DTU i 1829 med en klar vision om at udvikle og nyttiggøre naturvidenskab og teknisk videnskab til gavn for samfundet. Den vision lever den dag i dag. DTU har 11.500 studerende og 6.000 ansatte. Vi arbejder i en international atmosfære og har et inkluderende, udviklende og uformelt arbejdsmiljø. Vores hovedcampus ligger i Kgs. Lyngby nord for København, og vi har campusser i Roskilde og Ballerup samt i Sisimiut i Grønland.


Login for at se hele opslaget

Dette jobopslag er kun tilgængeligt for vores brugere. Log ind eller opret en profil - det er gratis og tager kun to minutter.

Log ind med sociale medier


Log ind med din karriereprofil

@


Glemt kode Ny bruger

Ansøgningsfrist d. 18.12.2019
Angiv venligst i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Fuldtidsjob
Grønland & Færøerne
Storkøbenhavn
Øresundsregionen
Østsjælland
Naturvidenskab
Teknik & Teknologi
Arkitektur & Design
IT - Software
Konstruktion & Beregning
Naturvidenskab
Rådgivning & Support



Danmarks Tekniske Universitet (DTU) - hurtigt overblik


Danmarks Tekniske Universitet (DTU)
Danmarks Tekniske Universitet (DTU)
DTU er et teknisk eliteuniversitet med international rækkevidde og standard. Vores mission er at udvikle og nyttiggøre naturvidenskab og teknisk videnskab til gavn for samfundet. 11.200 studerende uddanner sig her til fremtiden, og 6.000 medarbejdere har hver dag fokus på uddannelse, forskning, myndighedsrådgivning og innovation, som bidrager til øget vækst og velfærd.

Placering
Anker Engelunds Vej 1
2800 Kgs. Lyngby
Logo: Danmarks Tekniske Universitet (DTU)
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


Nyeste tweets
Henter tweets...
LinkedIn

Følg vores aktiviteter på LinkedIn.


Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:

www.dtu.dk


Danmarks Tekniske Universitet (DTU) i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.



https://jobbank.dk/job/1427715/