Studentermedhjælper med stærke grafiske kompetencer

Danmarks Tekniske Universitet (DTU)

Studiejob
Fyn
Grønland & Færøerne
Storkøbenhavn
Øresundsregionen
Østsjælland

Frist 9. januar 2020

DTU Skylab søger studentermedhjælper med stærke grafiske kompetencer.

DTUs innovationshub, DTU Skylab søger en studentermedhjælper, som kan bidrage til at udvikle vores grafiske profil i både trykte og digitale materialer samt spille en central rolle i vores visuelle kommunikation. Du vil være med i hele processen fra design til færdigt produkt, som kan være alt fra digitalt materiale over print og 3D print til laserskårede produkter.

DTU Skylab er universitetets hub for innovation & entreprenørskab, som i dag huser et pulserende miljø med aktiviteter så som startup support, kurser og virksomhedssamarbejde. I sin 6-årige levetid har DTU Skylab udviklet sig til et levende innovationshus med bl.a. kontorfaciliteter, eventlokaler, loungeområde samt labs- og prototypeværksteder. Den foreløbige kulmination på udviklingen er en nylig markant donation fra den A.P. Møllerske Støttefond, som muliggør en meget ambitiøs udvidelse af de eksisterende faciliteter i det kommende år.

Det nye DTU Skylab skal fungere som synergiskabende koblingspunkt mellem studerende, forskere, startups og erhvervsliv i et tværfagligt økosystem for teknologi og forretning.

Arbejdsopgaver

  • Design- og konceptudvikling til vores programmer og events samt producere grafisk materiale til on- og offline platforme, herunder hjemmeside og sociale medier
  • Billedbehandling, layout, og klargøring til produktion
  • Øvrige grafiske og kommunikative opgaver

Du bliver en del af et team af fire studentermedhjælpere, som sammen løfter grafiske, kommunikative, administrative og praktiske opgaver fx i forbindelse med events og som assisterer vores projektledere med research og udviklingsopgaver.

Vi søger en studerende, som:

  • Studerer mediegrafik, grafisk design, multimediedesign eller lignende – og har mindst et år (og gerne to år) tilbage af sit studie
  • Er erfaren bruger af Adobe pakken (InDesign, Illustrator)
  • Har flair for design og materialeforståelse – og gerne erfaring med at lave infographics
  • Kan kommunikere på engelsk både i skrift og tale – og har et kreativt ordforråd
  • Kan have to faste arbejdsdage per uge og arbejde omkring 10-12 timer per uge i gennemsnit

Som person ser vi gerne, at du er kreativ, initiativrig og sætter en ære i at levere resultater af høj kvalitet. Du vil få mange opgaver - ofte med korte deadlines - så det er vigtigt, at du kan bevare overblikket, arbejder effektivt og leverer til tiden. Det vil være en fordel, hvis du har arbejdet med forskellige materialer (træ, metal mm.) og har erfaring med laserskæring eller 3D printere, men det er ikke et krav.

Vi tilbyder
En inspirerende arbejdsplads, hvor tilgangen til at understøtte studenterinnovation og entreprenørskab er i front og i konstant udvikling. Du vil møde et team af dygtige og professionelle kollegaer, der brænder for deres arbejde. Der er god stemning og et uformelt miljø med masser af hygge og humor.

Arbejdet giver dig indsigt i projektledelse og udviklingsarbejde i en agil organisation. Der vil være kontakt til mange forskellige faggrupper, virksomheder og andre aktører, og i det hele taget vil du kunne udbygge dit netværk og dine kompetencer.

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst for Studenterundervisere ved universiteter mv. (SUL). Stillingen er tidsbegrænset til 1 år. Arbejdstiden er 10-12 timer om ugen fordelt på vagter af 5 eller 6 timer.

Arbejdssted er DTU Lyngby Campus i regi af DTU Skylab.

Ansøgning og kontakt
Vi skal modtage din ansøgning senest den 9. januar 2020. Åbn linket "Ansøg online", hvor du udfylder ansøgningsformularen samt vedhæfter motiveret ansøgning, CV, eksamensbeviser samt 1 eller 2 eksempler på dit grafiske arbejde.

Vil du vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte Peter Munkebo Hussmann, Teamleder for Community and Operations, på tlf. 40710060 eller mail pmhu@dtu.dk.

Vi afholder samtaler løbende og ønsker tiltrædelse hurtigst muligt.

Alle interesserede uanset alder, køn, handicap, race, religion eller etnisk tilhørsforhold, opfordres til at søge stillingen.

Teknologi for mennesker
DTU udvikler teknologi for mennesker. Med vores forskning og uddannelser i international topklasse er vi med til at skabe en bedre verden, og vi bidrager til løsningen af de globale udfordringer formuleret i FN’s 17 verdensmål for en bæredygtig udvikling. H.C. Ørsted grundlagde DTU i 1829 med en klar vision om at udvikle og nyttiggøre naturvidenskab og teknisk videnskab til gavn for samfundet. Den vision lever den dag i dag. DTU har 11.500 studerende og 6.000 ansatte. Vi arbejder i en international atmosfære og har et inkluderende, udviklende og uformelt arbejdsmiljø. Vores hovedcampus ligger i Kgs. Lyngby nord for København, og vi har campusser i Roskilde og Ballerup samt i Sisimiut i Grønland.


Login for at se hele opslaget

Dette jobopslag er kun tilgængeligt for vores brugere. Log ind eller opret en profil - det er gratis og tager kun to minutter.

Log ind med sociale medier


Log ind med din karriereprofil

@


Glemt kode Ny bruger

Ansøgningsfrist d. 09.01.2020
Angiv venligst i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Studiejob
Fyn
Grønland & Færøerne
Storkøbenhavn
Øresundsregionen
Østsjælland
Arkitektur, Kunst & Design
Humaniora
IT
Naturvidenskab
Sprog, Media & Kommunikation
Teknik & Teknologi
Arkitektur & Design
Forskning & Udvikling
Internet & Multimedia
Kommunikation & Media
Ledelse & Planlægning
Marketing & Reklame
Naturvidenskab



Danmarks Tekniske Universitet (DTU) - hurtigt overblik


Danmarks Tekniske Universitet (DTU)
Danmarks Tekniske Universitet (DTU)
DTU er et teknisk eliteuniversitet med international rækkevidde og standard. Vores mission er at udvikle og nyttiggøre naturvidenskab og teknisk videnskab til gavn for samfundet. 11.200 studerende uddanner sig her til fremtiden, og 6.000 medarbejdere har hver dag fokus på uddannelse, forskning, myndighedsrådgivning og innovation, som bidrager til øget vækst og velfærd.

Placering
Anker Engelunds Vej 1
2800 Kgs. Lyngby
Logo: Danmarks Tekniske Universitet (DTU)
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


Nyeste tweets
Henter tweets...
LinkedIn

Følg vores aktiviteter på LinkedIn.


Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:

www.dtu.dk


Danmarks Tekniske Universitet (DTU) i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.



https://jobbank.dk/job/1427720/