Engageret IT-systemforvalter til drift og videreudvikling af rammesystemer

Miljø- og Fødevareministeriet

Fuldtidsjob
Storkøbenhavn

Er du god til at forvalte, drifte og videreudvikle IT-rammesystemer? Er du god til at skabe relationer, og kan du samarbejde med IT-leverandører samtidig med, at du sikrer overholdelse og levering i forhold til kontrakter? Vil du arbejde i en af statens største IT-afdelinger, hvor vi understøtter udbetaling af tilskud for ca. 10 mia. årligt? Så kan du blive Landbrugsstyrelsens nye IT-systemforvalter.

Systemforvalter med stor indflydelse på udvikling og drift af systemet
IT i Landbrugsstyrelsen udvikler sig med hastige skridt i disse år. Vi har en visionær virksomhedsstrategi og digitaliseringsplan, hvor der er sat ambitiøse mål, som det i høj grad er vores IT, der skal hjælpe med at opnå. En del af disse mål gælder outsourcing af driften af vores IT-systemer og optimering af systemernes performance – til glæde for både interne og eksterne kunder.

Som systemforvalter bliver du en del af IT-enheden Systemforvaltning og Leverandørstyring med i alt 17 medarbejdere fordelt på fastansatte og eksterne konsulenter. Vi arbejder med systemforvaltning, leverandørstyring, udbud, licensstyring, projektledelse. Vi har tæt samarbejde med IT arkitekter og IT Test, som systemtester udviklingsleverancer fra leverandørerne og med IT support. Vi kan tilbyde dig både udfordringer og ansvar, såvel som gode og dygtige kolleger.

Dine primære arbejdsopgaver er:

  • Drift af IT og IT applikationer
  • Vedligehold og modernisering af et af styrelsens centrale ansøgnings- og administrationssystemer i henhold til rammekontrakt.
  • Generelt leverandørsamarbejde.
  • Løbende specificering og kvalificering af vedligeholdelses- og udviklingsønsker i samarbejde med IT-arkitekter og andre relevante kollegaer.
  • Projekter, CR Change Request bestillinger på omfattende ny funktionalitet i eksisterende It systemer og / eller etablering af helt nye systemkomponenter
  • Beslutningstagen omkring ny teknologi og ny infrastruktur
  • Koordinering mellem systemforvaltere og Statens IT
  • Opgaveløsning i tæt samarbejde mellem Leverandørstyring og Arkitekter.
  • Koordinering og samarbejde med IT Support og IT Test
  • Økonomiansvar for stort mio. kr. budget og løbende opfølgning på overholdelse af kontrakter.

Du kan balancere mellem IT og ønsker fra mange interessenter
Som IT-systemforvalter skal du kunne dokumentere relevant erfaring som systemforvalter, leverandørstyrer, service level manager eller tilsvarende fra tidligere ansættelser. Du skal gerne have en bred profil med viden om mange it-tekniske emner. Det skal falde dig naturligt at etablere gode og tillidsfulde relationer, ligesom du er ansvarsfuld og opsøgende, både i det daglige arbejde, men også når ting går i stå. Du kan skabe overblik, skære opgaver til samt sikre overholdelse af fx deadlines og økonomi. Du arbejder struktureret og selvstændigt, når du driver processer fremad. Det er også en fordel, hvis du har gode controller evner – både i forhold til kontrakt økonomi og i forhold til projektopfølgningserfaring som IT-projektleder, da der også kan være IT-projekter under den rammekontrakt, du får ansvaret for. Kendskab til Microsofts Team Foundation Server (TFS) er en fordel, men ikke et krav.

IT i Landbrugsstyrelsen
Som IT-systemforvalter hos os kommer du til at sidde sammen med 6-7 kollegaer med lignende arbejdsopgaver, så i det daglige er der god mulighed for faglig sparring med erfarne og kompetente kollegaer.

Landbrugsstyrelsen er en af statens største IT-afdelinger, og vi er i gang med at udvikle og implementere en meget omfattende digitaliseringsplan. Planen bygger på solide resultater i de tidligere strategier især vedr. driftsstabilitet, effektiv systemforvaltning og omfattende digitalisering og automatisering af sagsgange. Planen er meget ambitiøs og vil frem mod 2022 understøtte, at vi kan levere løsninger hurtigere og i endnu bedre kvalitet til vores kunder og brugere, samtidig med at automatiseringsgraden øges yderligere.

Du bliver en del af en styrelse med en høj faglighed og mange spændende opgaver. Der er gode udviklingsmuligheder både rent fagligt og personligt. Vi tager alle aktiv part i både opgaveløsning og sociale aktiviteter, så trivslen forbliver i top.

Ansættelsesvilkår
Ansættelse sker efter gældende overenskomst mellem Finansministeriet og relevant organisation. Ansættelsesområdet er Miljø- og Fødevareministeriet med tilhørende institutioner, og tjenestestedet er Landbrugsstyrelsen, Nyropsgade 30, 1780 København V.

Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan fremvise en privat straffeattest, der er uden forhold af betydning for stillingen.

Kontakt
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Marie-Louise Otte, Enhedschef for Systemforvaltning og Leverandørstyring på tlf. 4189 2536.

Du kan læse om Landbrugsstyrelsen på www.lbst.dk/job.

Ansøgning
Søg stillingen ved at sende en ansøgning inkl. CV, eksamensbevis og evt. referencer online i vores rekrutteringssystem (tryk på ”Søg stilling”) senest den 5. januar 2020. Der kan blive indkaldt til samtaler løbende.


Login for at se hele opslaget

Dette jobopslag er kun tilgængeligt for vores brugere. Log ind eller opret en profil - det er gratis og tager kun to minutter.

Log ind med sociale medier


Log ind med din karriereprofil

@


Glemt kode Ny bruger

Ansøgningsfrist d. 05.01.2020
Angiv venligst i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Fuldtidsjob
Storkøbenhavn
Administration
IT
Naturvidenskab
Teknik & Teknologi
Økonomi & Revision
Administration
IT - Hardware
IT - Netværk & Telekomm.
IT - Software
Internet & Multimedia
Projektledelse
Rådgivning & Support
Økonomi & Forvaltning



Miljø- og Fødevareministeriet - hurtigt overblik


Placering
Slotsholmsgade 12
1200 København
Logo: Miljø- og Fødevareministeriet
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


Nyeste tweets
Henter tweets...
LinkedIn

Følg vores aktiviteter på LinkedIn.


Karrieresider

Læs mere om os på vores karrieresider:
http://mfvm.dk/nyheder/?type=1365669967

Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:

http://mfvm.dk/


Miljø- og Fødevareministeriet i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.



https://jobbank.dk/job/1427732/