To dygtige jurister til den juridiske enhed i Landbrugsstyrelsen

Miljø- og Fødevareministeriet

Fuldtidsjob
Storkøbenhavn

Har du lyst til at arbejde med rådgivning i en statslig styrelse? Og vil du arbejde med meget afvekslende opgaver inden for et bredt juridisk felt? Så er du måske en af vores to nye kolleger?

Juridisk rådgivning og support
Vi arbejder med en bred portefølje af opgaver indenfor både EU-ret og national ret og finder løsninger i krydsfeltet mellem de juridiske discipliner. Samtidig har vi ansvaret for statsstøttereglerne på Miljø- og Fødevareministeriets område.

Du yder juridisk rådgivning og sparrer med de faglige enheder i styrelsen om generelle juridiske spørgsmål, fortolker EU-regler i samspil med de danske regler og løser opgaver inden for et bredt juridisk felt, fra EU-ret over forvaltningsret til formueret.

De primære opgaver er:

  • Udarbejdelse af lovforslag og lovtekniske spørgsmål
  • Vejledning om EU’s statsstøtteregler
  • Ad hoc juridisk bistand i øvrigt.

Du vil få en hverdag, hvor der bliver stillet krav til din faglighed, din selvstændighed og din evne til at vise resultater. Vi skal i dybden med løsningen af sagerne og har løbende en tæt dialog, men du vil også skulle træffe beslutninger på egen hånd. Du vil opleve, at du udvikler dig fagligt og personligt.

Jobbet kan til tider være krævende, men vi tager hensyn til, at du har et liv uden for Landbrugsstyrelsen.

Stærke juridiske kompetencer og evnen til at håndtere mange interessenter
Du er jurist (cand.jur., cand.merc.jur. eller lignende), har erfaring som forvaltningsjurist og solid administrationserfaring. Du er fagligt ambitiøs og motiveres af at lære nyt. Desuden er du fleksibel og klar til at beskæftige dig med vidt forskellige juridiske problemstillinger.

Du trives som problemknuser og forstår at kombinere en høj faglig integritet med en forståelse for de vilkår, som vores kolleger i styrelsens store sagsproduktion arbejder under. Du er god til at samarbejde – også med kolleger med anden faglig baggrund end din og trives i en dynamisk hverdag.

Hvis du har interesse for lovteknik og konkret erfaring med bekendtgørelses- og lovskrivning er det et plus, men ikke en forudsætning.

Juridisk enhed – et fagligt stærkt team, der supporterer hele styrelsen
Du bliver en del af et lille velfungerende team på 9 kolleger. Vi har et godt arbejdsmiljø med plads til forskellighed og en travl, alsidig hverdag. Vi lægger vægt på en løbende, uformel sparring om sagerne.

Vi sætter faglighed, dygtighed og overholdelse af deadlines i højsædet. Da forespørgsler og opgaver er meget forskellige, er der ikke to dage, der ligner hinanden, og der er travlt. Vi mener, at det skal være både udfordrende og sjovt at gå på arbejde. I teamet har vi en frisk omgangstone og et godt fællesskab.

Kontakt
Vil du vide mere om stillingerne, er du velkommen til at kontakte enhedschef Lars Kolze på 25 23 83 87.

Du kan læse mere om Landbrugsstyrelsen på www.lbst.dk/job.

Ansættelsesvilkår
Ansættelse sker i henhold til overenskomst for akademikere i staten. Dine kvalifikationer afgør, om du ansættes som fuldmægtig, specialkonsulent eller chefkonsulent. Ansættelsesområdet er Miljø- og Fødevareministeriet med tilhørende institutioner, og tjenestestedet er Landbrugsstyrelsens centrale del i Nyropsgade i København.

Ansøgning
Søg stillingen ved at sende en ansøgning, inkl. CV, eksamensbevis og evt. referencer online i vores rekrutteringssystem (tryk på ”Søg stilling”) senest 13. januar 2020. Indkaldelse til samtale kan ske løbende.


Login for at se hele opslaget

Dette jobopslag er kun tilgængeligt for vores brugere. Log ind eller opret en profil - det er gratis og tager kun to minutter.

Log ind med sociale medier


Log ind med din karriereprofil

@


Glemt kode Ny bruger

Ansøgningsfrist d. 13.01.2020
Angiv venligst i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Fuldtidsjob
Storkøbenhavn
Administration
Fødevarer & Veterinær
Jura
Samfundsvidenskab
Jura



Miljø- og Fødevareministeriet - hurtigt overblik


Placering
Slotsholmsgade 12
1200 København
Logo: Miljø- og Fødevareministeriet
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


Nyeste tweets
Henter tweets...
LinkedIn

Følg vores aktiviteter på LinkedIn.


Karrieresider

Læs mere om os på vores karrieresider:
http://mfvm.dk/nyheder/?type=1365669967

Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:

http://mfvm.dk/


Miljø- og Fødevareministeriet i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.



https://jobbank.dk/job/1427734/