Bioanalytikere til Erytrocytlaboratorium på Klinisk Immunologisk Afdeling, Odense Universitetshospital

Region Syddanmark

Fuldtidsjob
Vikariat
Fyn
Sønderjylland

Bioanalytikere til Erytrocytlaboratorium på Klinisk Immunologisk Afdeling, Odense Universitetshospital

Klinisk Immunologisk Afdeling, Odense Universitetshospital søger 1 bioanalytiker til en fast stilling og 1 bioanalytiker til et 1 års vikariat på fuld tid til afdelingens Erytrocytlaboratorium pr. 1. februar 2020 eller efter aftale.

I Erytrocytlaboratoriet arbejdes der med

  • modtagelse og sortering af alle blodprøver til KIA fra sygehus- samt praksissektoren,
  • blodtypebestemmelse, BAC- og BF-test på patienter forud for blodtransfusion,
  • blodtypebestemmelse og fænotypebestemmelse på bloddonorer tappet i Region Syddanmark,
  • antistofidentifikation og andre blodtypeserologiske specialanalyser,
  • lagerstyring af KIAs frigivne erytocytsuspensioner, trombocytkoncentrater og plasma,
  • klargøring af blodkomponenter forud for udlevering, fx optøning og bestråling m.m.,
  • udlevering af blodkomponenter til blodtransfusion,
  • kvalitetskontrol af blodkomponenter

I Erytrocytlaboratoriet udføres en stor del af rutineanalyserne på fuldautomatiseret udstyr, men der udføres også manuelt analysearbejde.

Arbejdstider:

Erytrocytlaboratoriet er døgnbemandet. Du vil derfor efter et grundigt teoretisk og praktisk oplæringsforløb skulle deltage i Erytrocytlaboratoriets vagtordning aften og nat, i weekender og på helligdage.

Du vil indgå i et team, hvor kvalitet, ansvarlighed, overblik, fleksibilitet, samarbejde, kommunikation og godt humør er nøgleord.

Vi ser gerne at du

  • har kendskab til blodtypeserologi
  • har et godt humør
  • er fleksibel i forhold til arbejdstider og opgaver
  • har gode samarbejdsevner, trives med at have travlt og er frisk på nye udfordringer,
  • har lyst til at arbejde i et laboratorium med fokus på høj kvalitet og service

Vi tilbyder

  • en attraktiv arbejdsplads med mulighed for faglig og personlig udvikling
  • et højt fagligt niveau
  • gode kollegaer

Om afdelingen

Klinisk Immunologisk Afdeling (KIA) er Region Syddanmarks eneste specialafdeling i klinisk immunologi med højtspecialiserede funktioner. KIA udfører blodbankvirksomhed, vævsbankvirksomhed (knogler, stamceller, fæces/mikrobiom samt importerede væv), blodtypeserologi, transfusionsmedicin, HLA-bestemmelse, cellulær immunologi, trombocytimmunologi, autoimmunologi, undersøgelse for smittemarkører i relation til leverbetændelse, HIV, HTLV og syfilis. KIA har et stort analyseprogram til kvalitetskontrol af blod og blodkomponenter samt til diagnostiske formål for afdelinger på Odense Universitetshospital (OUH), andre sygehuse og primærsektoren.

Vi er en arbejdsplads med et aktivt uddannelses-, forsknings- og udviklingsmiljø. Afdelingen beskæftiger mange forskellige faggrupper, bl.a. læger, sygeplejersker, bioanalytikere, laboranter, sekretærer, cand.scient’er, samt ph.d.-studerende.

KIAs blodbanksvirksomhed er underlagt Blodforsyningsloven, vævsbankvirksomheden er underlagt Vævsloven og de kliniske analyser er akkrediteret iht. kravene i standarden DS/EN ISO 15189:2013.

KIA er normeret med godt 105 fuldtidsstillinger, heraf 19 bioanalytikere i Erytrocytlaboratoriet.

Yderligere information

Hvis du har spørgsmål til stillingerne, er du velkommen til at kontakte leder af Erytorcytlaboratoriet, Afdelingsbioanalytiker Berit Antonsen på 2181 1519.

Løn og ansættelsesforhold i henhold til overenskomst mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Danske Bioanalytikere.

OUH er en røgfri arbejdsplads. Det er ikke tilladt for ansatte på OUH at ryge i arbejdstiden og på OUH's matrikler. Røgfriheden er gældende for alle med en ansættelsestilknytning til OUH.

Vi holder ansættelsessamtaler d. 13. januar 2020.


Ansøgningsfrist: snarest muligt
Angiv venligst i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Fuldtidsjob
Vikariat
Fyn
Sønderjylland
Medicinal & Sundhed
Data & analyse
Forskning & Udvikling
Medicinal & Sundhed
Naturvidenskab



Region Syddanmark - hurtigt overblik


Region Syddanmark
Region Syddanmark
Region Syddanmarks hovedopgave er at drive det syddanske sygehusvæsen, psykiatriske og sociale institutioner og skabe vækst og gode rammer for vores borgere og erhvervslivet.

Placering
Damhaven 12
7100 Vejle
Logo: Region Syddanmark
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


Nyeste tweets
Henter tweets...
LinkedIn

Følg vores aktiviteter på LinkedIn.


Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:

www.regionsyddanmark.dk


Region Syddanmark i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.



https://jobbank.dk/job/1427779/