Dine faglige og personlige kompetencer

PFA Pension

Fuldtidsjob
Storkøbenhavn

Kunne du tænke dig at sætte tiltrækningsagendaen hos PFA? Brænder du for at fortælle, hvorfor PFA er en attraktiv arbejdsplads med gode muligheder? Er du drevet af at finde de dygtigste medarbejdere og sikre, at de kommer godt ombord? PFA tilbyder et unikt job med gode faglige og personlige udviklingsmuligheder.

Vi søger en erfaren kollega, der bidrager til at styrke PFA’s position som attraktiv arbejdsplads og til arbejdet med PFA’s medarbejderløfte Karriere med mening for, at mandag også er en god dag. Vi har et godt arbejdsmiljø med en bred kontaktflade til kolleger i hele PFA – og vi stræber efter at gøre vores bedste.

Du bliver overordnet ansvarlig for vores tiltrækningsagenda, kanalstrategi, rekrutteringskampagner, rekrutteringsforløb, samt introduktionsprogram for nye medarbejdere. Du har også ansvaret for støtte til ansættende ledere, rekrutteringspartner og HR-partnere.

Dine væsentligste opgaver bliver:

  • PFA’s tiltrækningsagenda, medarbejderløfte, kanal- og samarbejdsstrategi, samt budskabspakke
  • Tilstedeværelsesaktiviteter, såvel digitale som fysiske blandt andet på karrieremesser, skoler og virksomhedsbesøg hos PFA
  • Rekrutteringsforløb inklusive test, cases og værktøjer, herunder afdækning af pipeline og søgning efter relevante kandidater, Recruiter Shortlist med indsigter i jobmarkedet og kandidatfeltet, samt holdrekrutteringer af graduates og elever
  • Rådgivning og træning af ledere om den gode kandidatoplevelse, rekruttering og onboarding
  • Introduktionsprogram, der sikrer, at nye kolleger i PFA kommer godt ombord og godt i gang
  • Målrettede rekrutteringskampagner, såvel nyuddannede (Ung i PFA) som særlige faggrupper og kandidater med erfaring, samt netværksrekruttering

Dine faglige og personlige kompetencer
Du har solid erfaring med tiltrækning, kampagner og rekruttering, samt en relevant lang videregående uddannelse, og du sidder i dag i et lignende job. Du er god til at få det væsentlige hurtigt frem og rådgiver, på strategisk og taktisk niveau, ud fra et godt datagrundlag såvel som din erfaring. Du har solid erfaring med sociale medier, LinkedIn Recruiter Shortlist og jobportaler – og det er en fordel, hvis du har erfaring med SuccessFactors.

Du har et sikkert overblik og er vant til en varieret arbejdsdag. Du arbejder metodisk og ud fra konkrete aktivitetsplaner, som skaber klarhed over egne såvel som andres opgaver. Du er god til skabe relationer, inddrage forskellige perspektiver og samarbejde på tværs. Du når målene og leverer god kvalitet til tiden. Som person har du en høj arbejdsmoral og møder andre med respekt og hjælpsomhed.

Dit nye team – din nye arbejdsplads
Ambitionsniveauet er højt og stemningen er på én gang professionel, uformel og engageret, og der er en god omgangstone blandt kollegaerne. Vi brænder for det, vi gør og vægter samarbejde højt. PFA har en attraktiv beliggenhed, tæt på byen og offentlig transport, og vi har gode vilkår i forhold til pension, personalegoder, kantineordning etc. Læs mere her om at arbejde i PFA.

Vil du være med på holdet?
Send din ansøgning via linket nederst på siden senest torsdag den 2. januar 2020. Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte HR-direktør Pia Irene Andreasen på 39 17 53 55 eller pia@pfa.dk.

#LI-MA1

En karriere med mere mening
PFA er et pensionsselskab, men vi er meget mere end det. Udover pension og forsikring tilbyder vi i dag også opsparing i vores bank for privatkunder og en række løsninger inden for blandt andet sundhed og boliger. Vi er ejet af vores kunder, og vi blev stiftet i 1917 for at sikre danskerne frihed til at leve det liv, de ønsker. Det er derfor en del af vores DNA at bidrage til en positiv samfundsudvikling. I dag har vi mere end 1,2 millioner kunder, og vi arbejder hårdt hver eneste dag for at leve op til vores kundeløfte: Mere til dig.


Login for at se hele opslaget

Dette jobopslag er kun tilgængeligt for vores brugere. Log ind eller opret en profil - det er gratis og tager kun to minutter.

Log ind med sociale medier


Log ind med din karriereprofil

@


Glemt kode Ny bruger

Ansøgningsfrist d. 02.01.2020
Angiv venligst i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Fuldtidsjob
Storkøbenhavn
Human Resources
Humaniora
Bank & Forsikring
Human Resources



PFA Pension - hurtigt overblik


Placering
Sundkrogsgade 4
2100 København Ø
Logo: PFA Pension
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


Uopfordrede ansøgninger

Vi accepterer uopfordrede ansøgninger


Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:

www.pfa.dk


PFA Pension i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.



https://jobbank.dk/job/1427818/