Talstærk ingeniørstuderende til udvikling af analyser inden for ulykker på Offshore Olie & Gas området

Beskæftigelsesministeriet

Studiejob
Storkøbenhavn
Øresundsregionen

Har du lyst til at grave dig ned i karakterisering og tolkning af ulykker og hændelser på Offshore Olie og Gas området. Forstå lovgivningen, lave statistik og hjælpe med opfølgning og rapportering på området. Så har vi en spændende studenterstilling i kontoret for Offshore Olie og Gas.

Vi arbejder for et sundt og dynamisk arbejdsmarked
Arbejdstilsynet er den danske myndighed på arbejdsmiljøområdet. Vores mål er at fremme et sundt, sikkert og udviklende arbejdsmiljø på de danske arbejdspladser. Vi fører tilsyn med, at virksomhederne i praksis skaber de gode rammer for deres medarbejdere, der skal til for at undgå at mennesker nedslides, kommer til skade eller får stress. Det er en gevinst for både medarbejdere, virksomheden og samfundet.

Vores forebyggende og vejledende arbejde bygger altid på den nyeste evidensbaserede viden om området – kritisk reflekteret og drøftet i et forum af fagligt højt kvalificerede kolleger.

Du kan læse mere om os på www.amid.dk

Bliv en del af arbejdet med sikkerhed og sundhed offshore.
Du bliver en del af kontoret for Offshore Olie & Gas i Arbejdsmiljøfagligt Center i Arbejdstilsynet. Ansvarsområdet er sikkerhed og sundhed på olie- og gasanlæggene i den danske del af Nordsøen. Vi udvikler reglerne, giver tilladelserne og fører tilsyn med virksomhederne, der er involveret i olie- og gasaktiviteter. Vi har fokus på styring af risici for større ulykker og overholdelse af offshoresikkerhedsloven. Vi har brede samarbejdsflader med både virksomheder, interesseorganisationer, myndigheder i Danmark og andre lande, og EU-kommissionen.

Som vores ny kollega vil du indgå i et fagligt stærkt kontor med 17 engagerede kollegaer, der har forskellige faglige baggrunde. Vi arbejder teamorganiseret og tværfagligt. Du bliver en del af kontorets offshore anlægsteam, der består af 8 ingeniører, der arbejder med tilsyn, godkendelser, tilladelser og opfølgning ved ulykker/hændelser.

Som studentermedhjælper i kontoret vil dine primære arbejdsopgaver være:

  • karakterisering og registrering af ulykker og hændelser på offshore olie og gas området – optimere procedurerne på området
  • opbygge og optimere databasen for ulykker og hændelser
  • lave dataudtræk og analyser
  • sikre opfølgning og afslutning på ulykkes- og hændelsessager
  • bidrage til formidlingen af analyseresultater, både i korte orienteringer til ledelsen og som hjælp til sagsbehandling og tilsyn.
  • være til rådighed for ad-hoc opgaver i forbindelse sagsbehandling, aktindsigtssager, godkendelser, tilsyn, etc.

Bliv vores nye kollega
Vi forestiller os, at du:

  • er i gang med en ingeniørmæssig uddannelse
  • er fagligt stærk, kan sætte dig ind i tekniske forhold og teknisk terminolog i forbindelse med offshore anlæg
  • har erfaring med håndtering af data, god statistisk forståelse, analytisk sans og gode formuleringsevner
  • er løsningsorienteret og idérig
  • er god til at samarbejde
  • har lyst til at arbejde i en politisk organisation.

Vi finder løsninger sammen
Som en del af Beskæftigelsesministeriet, er Arbejdstilsynet med til at sætte rammerne for menneskers arbejdsliv, og vi er derfor forpligtet til at finde de bedste løsninger. Dem finder vi i fællesskab. Hos os er dørene åbne og barriererne lave. Vi deler vores viden og giver hinanden med- og modspil, så ideerne skærpes, inden de bliver til fælles løsninger.

Hos os kommer du til at arbejde sammen med fagligt dygtige og dedikerede kolleger i en hverdag med højt tempo og store udfordringer. Hver dag byder på nye problemstillinger, og du skal derfor være parat til at tage opgaver ind fra højre og sætte hele dit faglige register i spil. Til gengæld får du gode muligheder for at gøre en positiv forskel for menneskers arbejdsliv.

Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen er en studenterstilling på gennemsnitligt 15 timer om ugen. Vi vil gerne have, at du starter senest 1. februar.

Du bliver ansat efter OAO-S-fællesoverenskomsten, organisationsaftalen for kontorfunktionærer, laboranter og IT-medarbejdere (HK) i statens tjeneste.

Spørgsmål og ansøgning
Fik du ikke svar på alle dine spørgsmål? Så er du velkommen til at kontakte kontorchef Torben Krarup på tlf. nr. 7220 8802.

Alle interesserede ansøgere uanset alder, køn, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen.

Send din ansøgning, cv og eksamenspapirer senest torsdag den 19. december 2019.
Vi forventer at afholde samtaler i uge 1-2.


Login for at se hele opslaget

Dette jobopslag er kun tilgængeligt for vores brugere. Log ind eller opret en profil - det er gratis og tager kun to minutter.

Log ind med sociale medier


Log ind med din karriereprofil

@


Glemt kode Ny bruger

Ansøg inden 3 dage (19.12.2019)
Angiv venligst i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Studiejob
Storkøbenhavn
Øresundsregionen
Klima, Miljø & Energi
Matematik, Fysik & Nano
Teknik & Teknologi
Data & analyse
Jura
Politik & Samfund
Teknik



Beskæftigelsesministeriet - hurtigt overblik


Placering
Ved Stranden 8
1061 København K
Logo: Beskæftigelsesministeriet
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


Uopfordrede ansøgninger

Vi accepterer uopfordrede ansøgninger


Nyeste tweets
Henter tweets...
LinkedIn

Følg vores aktiviteter på LinkedIn.


Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:

www.bm.dk


Beskæftigelsesministeriet i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.



https://jobbank.dk/job/1427845/