Erhvervspolitisk konsulent

DI - Dansk Industri

Fuldtidsjob
Storkøbenhavn

Nyuddannet kandidat til politisk interessevaretagelse

I DI arbejder vi for stærke virksomheder i et stærkt samfund. Global konkurrenceevne hos danske virksomheder starter lokalt, uanset om virksomheden er placeret i Thisted eller København. DI’s regionalforeningsafdeling søger en konsulent, som vil være med til at arbejde bredt med DI’s forskellige politikområder, og som vil bære DI’s mærkesager ud til borgmestre og kommuner i hele landet.

Om jobbet
Du kommer til at arbejde i et team med 20 regionale ildsjæle – heraf 12 konsulenter – som alle arbejder med lokal og regional erhvervspolitik i tæt dialog med medlemsvirksomheder og kommuner over hele landet.

Dine opgaver bliver bl.a. at:

  • være en af tovholderne på DI’s årlige erhvervsklimaundersøgelse i tæt samarbejde med dygtige kolleger i vores og andre afdelinger i DI
  • bidrage til analyser og notater der understøtter DI’s generelle budskaber lokalt og regionalt
  • skrive udkast til pressemeddelelser, indlæg og kronikker
  • planlægge og afholde et årligt regionalt erhvervstræf og flere årlige prisuddelinger
  • få ansvar for en af DI’s 18 regionalforeninger og kontakt til formand, bestyrelse, virksomheder og kommuner i området.

Regionalforeningernes rolle er at være DI’s regionale og lokale bindeled. Vi er lobbyister for lokale og regionale synspunkter, men bringer også DI’s nationale synspunkter ud i en lokal kontekst.

Du bliver derfor en del af et dynamisk fagligt miljø i DI, hvor du kan forvente en afvekslende hverdag med spændende og selvstændige opgaver, der spænder bredt inden for mange af DI’s politikområder, som f.eks. god infrastruktur, adgang til kvalificeret arbejdskraft, flere unge på erhvervsuddannelser, eller bedre kommunal erhvervsservice.

Om dig
Vi forventer, at du har en relevant samfundsvidenskabelig uddannelse på kandidatniveau (f.eks. cand.scient.pol., cand.polit., cand.oecon., cand.scient.adm. eller lignende). Du kan være nyuddannet eller have nogle års erfaring fra ministerium, kommune eller anden interesseorganisation.

Det er en fordel at du har erfaring med ovenstående opgaver f.eks. fra studenterjob eller projektorienterede forløb, samt at du:

  • har stærke analytiske evner og kan lide at arbejde med tal og analyser
  • kan kommunikere og formidle budskaber i et letforståeligt sprog
  • har gode samarbejdsevner og er en holdspiller
  • har lyst til at arbejde med politisk lobbyarbejde og virksomhedskontakt

Du vil blive ansat som konsulent i DI's regionalforeningsafdeling med start den 1. januar 2020 eller snarest muligt.

Interesseret?
Hvis stillingen er noget for dig, så send snarest muligt din ansøgning, CV og eksamenspapirer via ansøgningslinket senest den 15. december. Har du spørgsmål til jobbet, kan du kontakte underdirektør Hanne Schou på hsu@di.dk eller 2949 4673.

Vi gør opmærksom på, at vi ikke modtager ansøgninger pr. mail.


Login for at se hele opslaget

Dette jobopslag er kun tilgængeligt for vores brugere. Log ind eller opret en profil - det er gratis og tager kun to minutter.

Log ind med sociale medier


Log ind med din karriereprofil

@


Glemt kode Ny bruger

Ansøgningsfrist d. 15.12.2019
Angiv venligst i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Fuldtidsjob
Storkøbenhavn
Administration
Humaniora
Samfundsvidenskab
Økonomi & Revision
Organisation & Forening
Politik & Samfund
Økonomi & Forvaltning



DI - Dansk Industri - hurtigt overblik


DI - Dansk Industri
DI - Dansk Industri
DI er en arbejdsplads med høje faglige ambitioner og dygtige kolleger. Som medarbejder er du selv med til at skabe din karriere, fordi du får ansvar og medindflydelse hver dag.

Placering
H.C. Andersens Boulevard 18
1787 København V
Logo: DI - Dansk Industri
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


Uopfordrede ansøgninger

Vi accepterer uopfordrede ansøgninger


LinkedIn

Følg vores aktiviteter på LinkedIn.


Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:

www.di.dk


DI - Dansk Industri i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.



https://jobbank.dk/job/1427847/