Lægesekretær til Neurologisk Afdeling
Region Sjælland
Lægesekretær til Neurologisk Afdeling
Vi søger en glad og kompenent lægesekretær, der i samarbejde med 19 dygtige og professionelle kolleger yder sundhedsadministrativ støtte til vores specialiserede kliniske funktioner. Som lægesekretærer har vi en central rolle i Neurologisk Afdeling og deltager aktivt i afdelingens udvikling og vækst. Vi arbejder i en tværfaglig organisation med fokus på trivsel trods en travl hverdag.
Du vil blive tilknyttet vores to store akutte sengeafsnit.
- N80 - Neurovaskulært Center, som varetager hyperakut behandling/udredning af patienter med blodprop i hjernen
- N61 - akut neurologisk sengeafsnit, som modtager patienter med akut opstået neurologisk sygdom som f.eks. anfaldsfænomener, neuromuskulære lidelser, hjernetumorer og neuroborreliose
Som lægesekretær i vores afdeling får du en meget bred klinisk sundhedsadministrativ opgaveportefølge med sagsbehandling af opgaver inden for alle grene af neurologien på tværs af faggrupper. I rollen som generalist vil du udvikle dine faglige kompetencer inden for lægesekretærfaget og specialet neurologi. Dette fordi opgaverne løses i et fællesskab gennem dialog og vidensdeling på tværs af afdelingens subspecialer.
Vi forventer, at du
- Er uddannet lægesekretær og er fagligt velfunderet i din rolle
- Du vægter samarbejde højt og møder andre med godt humør
- Er robust og har et godt overblik, tør spørge og tage medansvar
- Kan prioritere i en hverdag med mange opgaver og aktiviteter, både egne og fælles
- Har blik for struktur og drift samt vigtigheden af at byde ind og løfte opgaverne, som de kommer
- Er indstillet på som lægesekretær i Neurologisk Afdeling med dine øvrige kolleger at deltage i at dække dagfremmøde på helligdage og i weekender
Stillingen er på 37 timer pr. uge. Der vil være mulighed for deltid efter endt oplæring.
Struktur for weekendvagt / senvagt
I N80 er der lægesekretærer ansat med særligt ansvarsområde som relaterer sig til trombolysefunktionen. Disse lægesekretærer er i vagt hver 4. weekend i et rul af 4 lægesekretærer.
Afdelingens øvrige lægesekretærer deltager i dækning af weekend og helligdage på sengeafsnit ca. 4-5 gange om året
og deltager i rul om senvagt 2-3 gange om måneden sammen med en anden kollega til kl. 17.00 hverdage.
Dækning af helligdage tilrettelægges efter ønske fra den enkelte lægesekretær til vagtplanen og planlægning sker i et samarbejde. Det er de samlede overvejelser, der giver den endelige vagtplan.
Hvem er vi
Neurologi omfatter forebyggelse, diagnostik, medicinsk behandling, specialiseret genoptræning (neurorehabilitering) og palliation af patienter med sygdomme i hjerne, rygmarv, nerver og muskler (epilepsi, demens, sklerose, migræne, parkinson sygdom, apopleksi, spasticitet m.m.).
Klinisk neurofysiologi er et fagområde inden for specialet, som omfatter fysiologiske undersøgelser af nerve- og muskelfunktionen og anvendes i diagnostik og behandling af sygdomme i hjerne, rygmarv, nerver og muskler.
Se lidt om lægesekretærerne på Neurologisk Afdeling her:
https://vimeo.com/356129844/f1e94f5917
https://vimeo.com/356129986/1a318669a5
Har du spørgsmål til jobbet, eller kunne du tænke dig et uforpligtende besøg i vores afdeling, er du velkommen til at kontakte ledende lægesekretær Tanja Bo på tlf. 4732 2803 eller på mail twb@regionsjaelland.dk
Ansøgningsfrist: 3. January 2020
Sjællands Universitetshospital, Roskilde
Login for at se hele opslaget
Dette jobopslag er kun tilgængeligt for vores brugere. Log ind eller opret en profil - det er gratis og tager kun to minutter.