Kundekonsulenter til Nykredit Direkte®, Kundeservice

Nykredit

Studiejob
Storkøbenhavn

Beskrivelse
Nykredit Direkte®, Kundeservice
Vil du være med til at give Nykredits kunder værdifuld service gennem telefonisk kontakt og administrative opgaver?
Ansvar, muligheder og altid i bevægelse
Nykredit har den store banks muligheder og den mindre banks bevægelighed, og som kundekonsulent i Nykredit Direkte® vil du opleve, at udfordringerne og ansvaret, du får, vokser i takt med den indsats, du yder. Du skal være indstillet på at levere sublim service for vores bankkunder over telefonen samt løse forskellige serviceopgaver. En del af henvendelserne kan du selv håndtere, andre skal du stille videre til relevante afdelinger i Nykredit. Du skal tage initiativ til at fortælle Nykredits kunder om hele Nykredits produktpalette – Bank, Realkredit, Pension og Forsikring. Du får en grundig oplæring i bankprodukter og Nykredits systemer, så du får kompetencerne til at yde den bedste service over for vores kunder.

Du er serviceminded, udadvendt og trives godt i en performancekultur
I Nykredit arbejder vi benhårdt på at blive bedst til kunder, og det er dig, der kommer til at gøre forskellen.

  • Du har erfaring med kundekontakt fra tidligere jobs
  • Du trives med at møde kunden i telefonen og er smilende i stemmen og som person
  • Vi forventer, at du yder den bedste service og naturligt afdækker kundens behov – også når du møder modgang
  • Derudover forventes det, at du er disciplineret og kan arbejde selvstændigt.

Din nye arbejdsplads
Som kundekonsulent i Nykredit Direkte® får du en unik mulighed for at kickstarte din karriere. Du bliver en del af et friskt og uformelt arbejdsmiljø, hvor du vil arbejde i teams med 80 andre kundekonsulenter, der også er studerende, og som også arbejder fokuseret på at blive bedst til kunder. Det sociale sammenhold betyder meget for os, og vi tror på, at nøglen til succes findes i fællesskabet.

Arbejdstiden
Vi forventer, at du kan arbejde 15 timer om ugen. Vores åbningstider er mandag til fredag kl. 8.00-20.00, lørdag og søndag kl. 10:00-15.00. Dine vagter ligger primært mandag til fredag fra kl. 08.00-16.00 og en gang imellem på andre tidspunkter. Dit arbejdssted er på Kalvebod Brygge 47, 1780 København V.

Det er et krav, at du er studerende på en videregående uddannelse og kan fremvise gyldigt studiekort!
Det er yderligere et krav, at du kan deltage i oplæringsforløbet i følgende periode:
Uge 5: Mandag, tirsdag, onsdag, torsdag og fredag.

Vi inviterer løbende til jobsamtale, så send din ansøgning hurtigst muligt.

Er du interesseret?
Søg stillingen online. Har du spørgsmål til stillingen eller Nykredit som virksomhed og arbejdsplads, er du velkommen til at kontakte teamchef Rie Brorson Dahl, 28554999 eller Kristian Riberholdt, 27215022.

Vi inviterer løbende til samtale.
Ansøgningsfrist: 20. december 2019

Nykredit er en finansiel koncern, der sammen med vores partnerbanker i Totalkredit vil være danske boligejeres foretrukne finansielle partner. Vi står op for at rykke endnu tættere på vores kunder - og går du en ekstra mil for dem, for projektet og for Nykredit, gør vi det samme for dig. Du har mange muligheder for at være med til at udvikle Nykredit, samtidig med at din karriere altid vil være i bevægelse. Mod nye udfordringer, andre opgaver og større ansvar i Nykredit.


Ansøgningsfrist d. 20.12.2019
Angiv venligst i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Studiejob
Storkøbenhavn
Administration
Samfundsvidenskab
Økonomi & Revision
Bank & Forsikring
Økonomi & Forvaltning



Nykredit - hurtigt overblik


Nykredit
Nykredit
I Nykredit ved vi, hvad vi vil – vi vil være boligejernes foretrukne partner og vi vil styrke samarbejdet med vores partnerbanker i Totalkredit. Vi ved, at dette kræver en målrettet indsats og det stærkeste hold af ledere og medarbejdere. Derfor har vi brug for de bedste talenter, som kan gøre en forskel for vores kunder og fremadrettet kan sikre Nykredits stærke position på markedet.

Placering
Kalvebod Brygge 1-3
1780 København
Logo: Nykredit
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


Nyeste tweets
Henter tweets...
LinkedIn

Følg vores aktiviteter på LinkedIn.


Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:

www.nykredit.dk


Nykredit i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.



https://jobbank.dk/job/1427882/