Opslag hos PFA Pension

PFA Pension

Fuldtidsjob
Sydøstjylland

Vil du arbejde med strategisk pressearbejde for landets største pensionsselskab? Ved du, hvad der skal til, for at give PFA en markant stemme i medierne ikke mindst på hele investeringsområdet. Trives du med høje ambitioner og mange opgaver i et dynamisk team? Så kan du blive den nye pressekonsulent og -rådgiver, som vi søger i PFA.

Du skal være med til at fremme PFA’s stemme i medierne
PFA er det førende kommercielle pensionsselskab, og vi prioriterer, at have en markant stemme i samfundsdebatten. Samfundet omkring os er i hastig forandring, og der bliver stillet høje krav til, hvordan vi arbejder med at bidrage til en bæredygtig udvikling. På samme tid er ansvarlighed en af værdierne i PFA, og derfor er samfundsansvar centralt i en kundeejet virksomhed som PFA.

Dette stiller nye krav til vores måde at kommunikere på i medierne, hvor vi ønsker at være synlige, relevante og dagsordenssættende. Som pressekonsulent og –rådgiver skal du være med til at sørge for, at PFA har en markant placering i medierne og i danskernes bevidsthed. I dette job vil du som udgangspunkt få ansvaret for vores mediehåndtering indenfor investering, ejendomme, PFA Bank og hele seniorområdet. Samtidig vil du få en central rolle i PFA’s strategiske positionering på CR og bæredygtighedsagendaen.

Dine opgaver bliver at:

  • Tage selvstændigt ansvar for at drive proaktiv PR og kommunikation særligt på emner inden for investering, ejendomme, PFA Bank og seniorområdet
  • Sikre en professionel mediehåndtering – både reaktivt og proaktivt
  • Afsætte relevante historier på landsplan og på regionalt/lokalt niveau
  • Varetage projektansvar ved kommunikationsindsatser
  • Rådgive ledelse og talspersoner om pressehåndtering og kommunikation
  • Være wing man for pressechefen og kommunikationsdirektøren i forhold til pressearbejdet
  • Være en god kollega der tager ansvar og er med til at vise vejen – også med de praktiske opgaver i presseafdelingen.

”Jobbet passer til dig, der brænder for den gode historie, der understøtter PFA’s høje strategiske ambitioner. Ikke mindst på investeringsområdet, hvor PFA som en af Danmarks allerstørste institutionelle investorer har en markant stemme og påvirkningskraft. Du er sulten, iderig og proaktiv i forhold til medierne, og ønsker at understøtte og styrke PFA’s position på hele ansvarligheds- og bæredygtighedsområdet. Du får en hverdag med spændende opgaver, godt humør og høje ambitioner, hvor du bliver del af et engageret team. Der er et stort spillerum, som giver dig gode personlige udviklingsmuligheder,” siger pressechef, Kristian Lund Pedersen.

Du har solid erfaring med pressearbejde og et godt netværk
Du er uddannet journalist eller anden uddannelse inden for strategisk kommunikation. Har du kendskab til finans- og pensionssektoren er det en fordel. Det er afgørende, at du har solid erfaring med pressearbejde og har et veletableret netværk blandt medier og journalister. Du er en nyhedshund, der kan lide kontakten med medierne, drives af at skabe resultater. Selvom du er meget specialiseret på dit felt, har du fokus på, at hele koncernens kommunikation skal spille sammen. Du trives bedst, når du har selvstændigt spillerum i et team med gode kollegaer, som du gerne arbejder sammen med. Du er robust og arbejder godt under pres i en ofte travl hverdag. Du evner at tænke nyt og sadle om, når det er nødvendigt for at nå målet. Du er dig meget bevidst, at godt pressearbejde handler om netværk, så du udbygger og plejer løbende dit eksterne og interne netværk og trives med mange kontakter og travlhed omkring dig.

Dit nye team har høj faglighed og godt humør
Koncernkommunikation og Eksterne Relationer, som presseafdelingen er en del af, er et stærkt team, som mestrer samtlige kommunikationsdiscipliner, hvor både humør og tempo er højt. Vi har et godt sammenhold og masser af opgaver, hvor du har mulighed for at gøre en forskel. Som medarbejder i PFA får du en attraktiv løn- og en favorabel pensionsordning. Derudover får du mange personalefordele og en arbejdsplads, der lægger vægt på fleksibilitet, så du kan få arbejdsliv og fritid til at gå op. Læs mere om at arbejde i PFA her.

Er du klar til at blive en del af holdet?
Så send din ansøgning via linket nederst på siden senest den 31. december 2019. Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte pressechef Kristian Lund Pedersen på tlf.: 39 17 58 79 eller klp@pfa.dk.

#LI-MA1

En karriere med mere mening

PFA er et pensionsselskab, men vi er meget mere end det. Udover pension og forsikring tilbyder vi i dag også opsparing for privatkunder og en række løsninger inden for blandt andet sundhed og boliger. Vi er ejet af vores kunder, og vi blev stiftet i 1917 for at sikre danskerne frihed til at leve det liv, de ønsker. Det er derfor en del af vores DNA at bidrage til en positiv samfundsudvikling. I dag har vi mere end 1,3 millioner kunder, og vi arbejder hårdt hver eneste dag for at leve op til vores kundeløfte: Mere til dig.


Login for at se hele opslaget

Dette jobopslag er kun tilgængeligt for vores brugere. Log ind eller opret en profil - det er gratis og tager kun to minutter.

Log ind med sociale medier


Log ind med din karriereprofil

@


Glemt kode Ny bruger

Ansøgningsfrist d. 31.12.2019
Angiv venligst i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Fuldtidsjob
Sydøstjylland
Humaniora
Samfundsvidenskab
Sprog, Media & Kommunikation
Bank & Forsikring
Kommunikation & Media



PFA Pension - hurtigt overblik


Placering
Sundkrogsgade 4
2100 København Ø
Logo: PFA Pension
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


Uopfordrede ansøgninger

Vi accepterer uopfordrede ansøgninger


Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:

www.pfa.dk


PFA Pension i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.



https://jobbank.dk/job/1428062/