Administrativ koordinator til Klinisk Udvikling, OUH

Region Syddanmark

Fuldtidsjob
Fyn

Administrativ koordinator til Klinisk Udvikling, OUH

Er du en løsningsorienteret administrativ koordinator med stort overblik og stærke samarbejdsevner?

Ansvar og opgaver

Du ansættes i sekretariatet i Klinisk Udvikling på OUH, hvor opgaven skal løses i tæt samarbejde med de øvrige administrative koordinatorer i sekretariatet. Klinisk Udvikling er en af i alt seks stabsafdelinger på OUH, som understøtter de kliniske afdelinger, så de bedst muligt kan sætte patienten først. Afdelingen har et bredt opgavefelt inden for områderne HR i KLU, puljer til uddannelse, kommunikation, kursusadministration, kvalitetssikring, systemsupport, økonomi, uddannelsesområdet og generel sekretariatsbetjening.

Dine vigtigste arbejdsopgaver bliver administrative opgaver, herunder økonomivaretagelse, kursusadministration og projektarbejde. Du har flair for it og kan varetage superbrugerfunktion i diverse administrative systemer, herunder gerne kendskab til Plan2Learn.

Hvem er du?

Vi søger en ny kollega, som

  • har gode kommunikative egenskaber, er omstillingsparat og trives med en hverdag, hvor opgaverne er mangeartede,
  • kan indgå i samarbejde med mange forskellige samarbejdspartnere,
  • kan arbejde tværfagligt og tage selvstændige initiativer,
  • kan arbejde struktureret og selvstændigt og er indstillet på at yde en ekstra indsats ved behov,
  • har kendskab til at arbejde i en politisk styret organisation.

Hvem er vi?

Klinisk Udvikling (KLU) på OUH består af tre funktionsområder: Kvalitet og Patientsamarbejde, Innovation og MTV, Uddannelse og Kompetenceudvikling samt centrene for Klinisk Epidemiologi (CKE), Innovativt Medicinsk Teknologi (CIMT), Simulationscentret (SimC) og Center for Lægers Videreuddannelse (CLV).

Klinisk Udvikling understøtter de kliniske afdelinger på OUH, så de kan løfte de patientnære opgaver bedst muligt. Vi løser mange forskellige typer opgaver, som strækker sig fra den daglige opfølgning på kvaliteten af behandlinger til udviklingen af nye teknologiske hjælpemidler og udviklingen af det nære sammenhængende sundhedsvæsen. Vi er ansvarlige for koordineringen af uddannelsesaktiviteter på OUH og har et tæt samarbejde med uddannelsesinstitutioner på Fyn. Stillingen som administrativ koordinator er placeret i Uddannelse og Kompetenceudvikling.

Uddannelse & Kompetenceudvikling

har ansvaret for at sikre opfyldelsen af OUH’s forpligtelser inden for uddannelsesområdet. OUH er et af de største uddannelsessteder på Fyn med godt 3.000 under uddannelse. Uddannelse og Kompetence er med til at sikre kvaliteten af grunduddannelser på OUH. Det sker i tæt samarbejde de enkelte uddannelsesinstitutioner. Vi består af fire enheder: Uddannelse og Kompetence, Center for Lægers Videreuddannelse (CLV), Simulationscentret på OUH (SimC) samt Efteruddannelse.

Kvalitet og Patientsamarbejde

arbejder med den organisatoriske, patientoplevede og kliniske kvalitet ved at understøtte OUH’s direktion og forskellige afdelingsledelser. Vi står i spidsen for arbejdet med Den Syddanske Forbedringsmodel og understøtter implementeringen af det nære sammenhængende sundhedsvæsen. I det daglige arbejder vi tæt sammen med de kliniske afdelinger om udvikling af redskaber til kvalitetsforbedring, monitorering og patientsikkerhed. Et andet fokusområde er patient- og pårørendesamarbejde samt arbejdet med Patient Rapporterede Oplysninger (PRO).

Innovation & MTV

arbejder med strategisk innovation på tværs af hele OUH. Vi understøtter, at OUH bliver klar til fremtidens udfordringer gennem nationale og internationale projekter. Innovation bygger bro mellem patienter, pårørende og personale og forbedrer samarbejdet mellem kommuner og praktiserende læger via ny teknologi. Derudover arbejder vi med innovations- og evalueringsprojekter, der har til formål at optimere metoder og arbejdsgange på hospitalet. Vi inddrager alle afdelinger på OUH, alle fakulteter på Syddansk Universitet samt private virksomheder i vores projekter. Det virtuelle Center for Innovativ Medicinsk Teknologi (CIMT) er forankret i Innovation & MTV. Centret er et tæt samarbejde med Syddansk Universitet, og har et stort internationalt forskningsnetværk. Trivsel og udvikling

Stabsafdelingen KLU lægger vægt på at opmuntre medarbejderne til at komme med forslag til, hvordan vi kan optimere arbejdsgange, styrke samarbejdet eller forbedre den enkeltes trivsel og udviklingsmuligheder. Samarbejdet foregår i et miljø præget af tillid, respekt, ordentlighed og en god omgangstone.

Om OUH Odense Universitetshospital – Svendborg Sygehus

OUH er et af landets største hospitaler med et samlet budget på 7,1 mia. kr., ca. 100.000 årlige indlæggelser og over 1 mio. ambulante besøg. Hospitalet beskæftiger ca. 10.000 medarbejdere og er geografisk lokaliseret i Odense, Svendborg, Nyborg og på Ærø.

OUH er både det fynske sygehus og modtager samtidig patienter fra hele regionen. Det giver et optageområde, der dækker ca. 1,2 mio. borgere. Derudover behandler hospitalet patienter fra hele landet med behov for specialiseret behandling inden for en række områder.

Løn og ansættelsesvilkår

Stillingen er på 37 timer/uge. Ansættelse og aflønning efter kvalifikationer og overenskomst med Danske Regioner og den relevante fagorganisation.

Dit fysiske arbejdssted bliver Odense Universitetshospital.

Yderligere oplysninger

Hvis du vil vide mere, er du velkommen til at kontakte uddannelseschef Karin Albjerg på tlf.. 3016 8251 eller e-mail karin.shung.albjerg@rsyd.dk

Ansøgningsfrist og samtaler

Der er ansøgningsfrist den 17. december 2019. Vi kontakter dig telefonisk onsdag den 18. december, såfremt du indkaldes til samtale. Samtale forventes afholdt torsdag den 19. december 2019.


Ansøgningsfrist d. 17.12.2019
Angiv venligst i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Fuldtidsjob
Fyn
Administration
Medicinal & Sundhed
Samfundsvidenskab
Administration
Human Resources
Medicinal & Sundhed
Undervisning
Økonomi & Forvaltning



Region Syddanmark - hurtigt overblik


Region Syddanmark
Region Syddanmark
Region Syddanmarks hovedopgave er at drive det syddanske sygehusvæsen, psykiatriske og sociale institutioner og skabe vækst og gode rammer for vores borgere og erhvervslivet.

Placering
Damhaven 12
7100 Vejle
Logo: Region Syddanmark
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


Nyeste tweets
Henter tweets...
LinkedIn

Følg vores aktiviteter på LinkedIn.


Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:

www.regionsyddanmark.dk


Region Syddanmark i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.



https://jobbank.dk/job/1428097/