Morgenvækkere (socialrådgiverstuderende eller lign.) til Borgercenter Børn og Unge Valby-Vesterbro-Kgs. Enghave

Københavns Kommune

Studiejob
Storkøbenhavn
Øresundsregionen

Vi søger 1-2 morgenfriske og stabile studerende, der kan assistere vores myndighedssagsbehandlere i Borgercenter Børn og Unge Valby, Vesterbro, Kgs. Enghave (BBU VVK) ved at være morgenvækkere.

Vi er i Borgercenter Børn og Unge meget optagede af, hvordan vi kan hjælpe københavnske børn og unge med at komme stabilt i skole og nedbringe fravær. Som en del af denne indsats, har vi en konkret opgave, som vi ønsker, at 1-2 morgenvækkere vil løse for os.

Ansættelsen er en midlertidig stilling på 6-10 timer ugentligt – i første omgang til skoleåret ud. Det vil kræve, at du som morgenvækker, vil være i hjemmet i en familie om morgenen. Du skal derfor, hvis du varetager opgaven alene, arbejde hver morgen, typisk i tidsrummet 7.00-8.30, hvor skolen starter. Derudover vil det være muligt to gange om måneden at få sparring på opgaven.

Vi tænker, at vi kigger efter en morgenvækker, som er studerende og kommer fra uddannelser såsom socialrådgiver-, pædagog- eller psykologistudiet.

Hvem er vi?
Borgercenter Børn og Unge Valby-Vesterbro–Kgs. Enghave (BBU-VVK) har 140 medarbejdere med forskellig socialfaglig, psykologisk og pædagogisk baggrund. Enheden varetager myndighedssagsbehandling i børnefamiliesager og iværksætter foranstaltninger, som er målrettet børn og unges behov i henhold til Servicelovens kapitel 11.

Vi har endvidere et Familiehus og et Ungehus. Herudover har vi skolesocialrådgivere, som er tilknyttet skolerne i vores distrikt.

For alle grupper i Borgercenter Børn og Unge er der et tæt samarbejde såvel internt i grupperne som på tværs af centret. Vi har fokus på familiens ressourcer og prioriterer at involvere familien og familiens netværk. Vi har fokus på tidlig indsats og har en løsningsfokuseret tilgang, hvor vi bl.a. bruger Signs of Safety og sikkerhedsplaner. Vi har et godt kollegialt arbejdsklima, med fokus på faglig udvikling.

Vi vil lægge vægt på, at du:

  • har erfaring med eller interesse for det sociale område, herunder børneungeområdet
  • er under uddannelse, fx socialrådgiver, pædagog osv.
  • kan inspirere, formidle og følge op på opgaverne
  • kan arbejde både selvstændigt, systematisk og tværfagligt
  • er mødestabil
  • er stærk til at danne relationer og besidder en god portion humor og gå på mod

Vi kan tilbyde dig

  • en arbejdsplads med høj grad af indflydelse og ansvar
  • høj faglighed med fokus på overholdelse af lovgivning, etik og barnets retssikkerhed
  • oplæring efter behov
  • et miljø, der er opmærksom på den enkeltes trivsel og udvikling

Løn- og ansættelsesforhold
Stillingen vil være til besættelse fra 1. februar 2020 eller snarest muligt. Timetallet er 6-10 timer ugentlig og vil blive tilrettelagt efter den enkelte families behov.

I henhold til gældende overenskomst og efter reglerne om Ny Løn.

Yderligere oplysninger
Hvis du vil vide mere om stillingen, kan du kontakte afdelingsleder David Nielsen på 2164 4146 eller socialfaglig koordinator Jette Brøns på 2612 1374.

Skriftlig ansøgning samt relevante bilag sendes

via nedenstående link senest fredag den 3. januar 2020

Om Borgercenter Børn og Unge - VVK
Borgercenter Børn og Unge - VVK er en af ialt fem områdeenheder i Borgercenter Børn og Unge, som er en del af Københavns Kommunes Socialforvaltning. Vi betragter mangfoldighed som et aktiv, og vi opfordrer derfor alle uanset alder, køn, race, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge.


Login for at se hele opslaget

Dette jobopslag er kun tilgængeligt for vores brugere. Log ind eller opret en profil - det er gratis og tager kun to minutter.

Log ind med sociale medier


Log ind med din karriereprofil

@


Glemt kode Ny bruger

Ansøgningsfrist d. 03.01.2020
Angiv venligst i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Studiejob
Storkøbenhavn
Øresundsregionen
Humaniora
Undervisning & Pædagogik
Socialvæsen
Undervisning



Københavns Kommune - hurtigt overblik


Københavns Kommune
Københavns Kommune
I Koncern IT arbejder vi for et digitalt København. Gennem digitalisering frigør vi ressourcer til, at 45.000 ansatte i Københavns Kommune kan skabe en bedre hverdag for københavnerne. Vi leverer IT – fra infrastruktur til robotter og apps – og rådgiver forvaltningerne om digitale muligheder, så løsningerne bliver de bedste for Københavns Kommune og borgerne. Det er vores opgave at opretholde en effektiv og sikker IT-drift og understøtte Københavns digitale udvikling.

Placering
Borups Allé 177
2400 København NV
Logo: Københavns Kommune
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


LinkedIn

Følg vores aktiviteter på LinkedIn.


Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:

https://koncernit.kk.dk/


Københavns Kommune i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.



https://jobbank.dk/job/1428148/