Udviklingsorienteret planlægger til Teknik - og Milijøforvaltningen i Københavns Kommune

Københavns Kommune

Fuldtidsjob
Storkøbenhavn
Øresundsregionen

Vil du være med til at sætte dit præg på hovedstaden ved at sikre høj kvalitet og udvikling i drift og vedligehold af byens vejinfrastruktur?

Som medarbejder med ansvar for drift og vedligehold af vejinfrastruktur i hovedstaden bliver du en vigtig bidragsyder til byens udvikling. Hver dag får du mulighed for at bringe din faglighed og dit helhedssyn i spil i samarbejde med dygtige og engagerede kollegaer i et levende, uformelt og ambitiøst miljø.

Vi søger en engageret og struktureret medarbejder med stærke samarbejdsevner og relevant faglig baggrund, som fx ingeniør, bygningskonstruktør eller anden teknisk uddannelse, der kan indgå i videreudviklingen af arbejdet med at gennemføre og optimere drifts- og vedligeholdelsesarbejdet af Københavns vejinfrastruktur. Vigtigst er dog din erfaring indenfor belægningsområdet.

Administration, formidling af data og vejteknisk rådgivning

Dine hovedopgaver er at:

  • indsamle data (grunddata, trafik, geometri, belægninger, afvanding, sidearealer) inkl. data fra andre serviceområder i Teknik- og Miljøforvaltningen
  • håndtere datarelaterede henvendelser, herunder support til andre fagområder i forbindelse med levering/analyse af data
  • levere teknisk rådgivning vedr. vedligeholdelsesstrategier (reparationer, periodisk vedligehold, genopretning)
  • sikre helhedstænkning ved at levere vejteknisk support til vores Vejvedligehold og til Vejgenopretning
  • deltage i besigtigelser af byens vejinfrastruktur (med ekstern support)
  • kvalitetssikre projekter i forhold til de vejtekniske elementer
  • teknisk sans og stærke samarbejdsevner

Vi forventer, at du:

  • arbejder selvstændigt, struktureret og evner at se fremad og agere rettidigt
  • har sans for tekniske problemstillinger og løsning af disse
  • behersker Microsoft Office-pakken og har gode kommunikative evner både på skrift og i tale
  • har situationsfornemmelse og er god til at samarbejde på tværs i en stor organisation
  • har politisk forståelse og gerne erfaring fra en politisk styret organisation
  • kan bevare overblikket og det gode humør – også når det hele går stærkt

Vi arbejder i en teamstruktur, hvor alle udfylder en vigtig rolle i teamet. Alle har egne ansvarsområder men indgår også i løsningen af andre vigtige og akutte opgaver. Vi er engagerede i vores arbejde og stolte af at bidrage til den fortsatte positive udvikling af København.

Organisation:
Du bliver ansat i enheden Vejdata, som er en del af Byens Fysik, hvor ca. 350 personer arbejder med alt fra planlægning og prioritering af vedligeholdelse af byens fysiske elementer til færdigudvikling og gennemførelse af anlægsprojekter. Vi huser også en række særlige indsatsområder med egne projektorganisationer, herunder genopretningsprogrammet for vejområdet, cykelprogrammet og områdefornyelser rundt omkring i byen.

Vi tilbyder dig:
En arbejdsplads med et tæt og fagligt inspirerende samarbejde med erfarne og kompetente kolleger. Jobbet indeholder gode muligheder for personlig og faglig udvikling i en dynamisk offentlig forvaltning. Stemningen er præget af en uformel og løsningsorienteret omgangstone, hvor der også er rum til smil og latter i en travl hverdag.

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er fastsat efter gældende overenskomst afhængig af dine kvalifikationer og efter forhandling med forhandlingsberettigede organisation.

Stillingen er fra 1. marts 2020.

Mere information
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte teamkoordinator Kristine Wallin Jensen på 2160 5649.

Vi holder til på Kraftværksvej, København S.

Søg via nedenstående link senest søndag den 5. januar 2020

Om Teknik- og Miljøforvaltningen
Forvaltningen varetager myndighedsopgaver og servicerer borgere og erhvervsliv, blandt andet inden for miljøområdet, lokalplanlægning, byfornyelse, byggesagsbehandling og trafikområdet. Desuden er det Teknik- og Miljøforvaltningen, der står for renholdelsen, vedligeholdelse og udvikling af byens veje og parker, foretager parkeringskontrol og driver de københavnske kirkegårde. Vi beskæftiger ca. 2.050 medarbejdere og administrerer et bruttobudget på knap 3 mia. kr.


Login for at se hele opslaget

Dette jobopslag er kun tilgængeligt for vores brugere. Log ind eller opret en profil - det er gratis og tager kun to minutter.

Log ind med sociale medier


Log ind med din karriereprofil

@


Glemt kode Ny bruger

Ansøgningsfrist d. 05.01.2020
Angiv venligst i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Fuldtidsjob
Storkøbenhavn
Øresundsregionen
Anlæg, Byggeri & Konstruktion
Arkitektur, Kunst & Design
Teknik & Teknologi
Konstruktion & Beregning
Rådgivning & Support
Teknik



Københavns Kommune - hurtigt overblik


Københavns Kommune
Københavns Kommune
I Koncern IT arbejder vi for et digitalt København. Gennem digitalisering frigør vi ressourcer til, at 45.000 ansatte i Københavns Kommune kan skabe en bedre hverdag for københavnerne. Vi leverer IT – fra infrastruktur til robotter og apps – og rådgiver forvaltningerne om digitale muligheder, så løsningerne bliver de bedste for Københavns Kommune og borgerne. Det er vores opgave at opretholde en effektiv og sikker IT-drift og understøtte Københavns digitale udvikling.

Placering
Borups Allé 177
2400 København NV
Logo: Københavns Kommune
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


LinkedIn

Følg vores aktiviteter på LinkedIn.


Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:

https://koncernit.kk.dk/


Københavns Kommune i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.



https://jobbank.dk/job/1428154/