Alternerende Solobasunist ved Prinsens Musikkorps

Forsvaret

Fuldtidsjob
Midtjylland
Storkøbenhavn
Vestjylland

Alternerende Solobasunist ved Prinsens Musikkorps

Alternerende Solobasunist ved Prinsens Musikkorps

Er du erfaren musiker, og brænder du for at spille i et af Forsvarets professionelle musikkorps? Så er du måske vores kommende kollega – vi søger en alternerende solobasunist med pligt til at spille 2. basun ved Prinsens Musikkorps med tiltrædelse april 2020 eller snarest derefter.

Om os
Prinsens Musikkorps – i daglig tale kaldet PMUK – er et af Forsvarets tre fuldtidsprofessionelle musikkorps og består af 16 musikere, henholdsvis messingblæsere og slagtøjsspillere. Musikkorpset repræsenterer Forsvaret ved en lang række arrangementer og koncerter både herhjemme og i udlandet. Som Forsvarets musikalske ambassadør deltager orkestret årligt ved mere end 130 militære og civile arrangementer - herunder offentlige koncerter, militære parader og nationale mærkedage. Prinsens Musikkorps er kendt for sin store musikalske bredde. Alsidigheden og korpsets mange finesser bliver understreget af den perlerække af solister og dirigenter, korpset arbejder sammen med

Musikkorpset har et stort og alsidigt repertoire på mere end 2000 titler, der foruden den traditionelle militærmusik også omfatter alt fra klassisk musik over swing og jazz til pop, rock og hiphop.

Musikkorpset er organisatorisk tilhørende Jydske Dragonregiment i Holstebro, men har dagligt til huse i Musikhuset på Skive Kaserne.

Om stillingen
De væsentligste opgaver i stillingen er tjenesten for Kongehuset, tjenesten for Forsvaret og offentlige koncerter.
Musikkorpset har et bredt og særdeles varieret repertoire. Det forventes, at du har en stor musikalsk fleksibilitet og genreforståelse. Du skal medvirke til at give gruppen stabilitet og alsidighed, samt bidrage til musikkorpsets musikalske udvikling qua dine musikalske kompetencer.

Om dig
Du er som udgangspunkt konservatorieuddannet eller har en anden professionel musikalsk baggrund, og du skal spille basun på et højt niveau.

Som person er du innovativ, fleksibel og har gode samarbejdsevner. Din faglighed og din empatiske tilgang gør, at du som kollega er god til at indgå i en musisk og social sammenhæng på din arbejdsplads.

Som musiker i det danske forsvar skal du kunne fungere som vicedirigent, stabstambur, deltage i producent-, PR-, og programudvalgsarbejde. Du skal ligeledes kunne deltage i arbejdsmiljøudvalg samt andre udvalg tilknyttet orkestret.

Ansættelsesvilkår
Ansættelse og aflønning sker i henhold til Organisationsaftale for musikere og dirigenter i Forsvaret af 23. januar 2019 mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, Centralorganisationen af 2010 – CO10 og Foreningen af Musikere i Forsvaret. Der er til stillingen tilknyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Ansættelsen er med tiltrædelse 1. april 2020 eller snarest derefter. Stillingen er til varig ansættelse med en prøvetid på et år.

Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet og du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

ANSÆTTELSESPROCEDURE:
Første del af ansættelsesprocessen foregår ved deltagelse i konkurrence, der påregnes afholdt søndag d. 1. marts 2020 i Viborg Musiksal, Grønnegade 2, 8800 Viborg. Der stilles akkompagnatør til rådighed på dagen: David Strong, som kan træffes på telefon 4159 7033.

Konkurrencen består af følgende opgaver:

1. Runde: Med klaver. Afvikles bag skærm: Launy Grøndahls basunkoncert, første og anden sats.
Nodemateriale til 2. og 3. runde tilsendes umiddelbart efter ansøgningsfristens udløb.

Blandt de tilmeldte ansøgere forbeholder dommerpanelet sig retten til at invitere et antal ansøgere. De inviterede får besked umiddelbart efter annoncens udløb. Egnede kandidater udvælges til at deltage i en efterfølgende ansættelsessamtale.
Herefter vil den eller de kandidater, som går videre i processen, skulle afsætte en dag til afprøvning ved Selektionssektionen i Jonstrup, Ballerup.

Ansøgerne afholder selv rejse- og opholdsudgifter.

Tidsplanen er følgende:
Konkurrence søndag den 1. marts 2020 i Viborg Musiksal, Grønnegade 2, 8800 Viborg.
Ansættelsessamtaler i uge 10.
Afprøvning sker efterfølgende for de eller den kandidat, som går videre i processen. Du skal afsætte en hel dag til afprøvningen, som sker i tidsrummet kl. 07.45 – 15.00 ved Selektionssektionen i Jonstrup, Ballerup.

Kontakt og ansøgning
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte orkesterchef Leo Ebbesen Petersen på telefon 2272 5517 eller via mail: JDR-PMUK01@mil.dk. Praktiske spørgsmål i forbindelse med konkurrencen, kan rettes til nodearkivar/regissør Kristian Kloster på telefon 5086 4732.
Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Birgit Jepsen ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på telefon 7281 9183 eller via mail: FPS-BA-BSS03@mil.dk.

Konservatoriestuderende anmodes om at vedlægge en skriftlig tilladelse til deltagelse i konkurrencen fra det pågældende musikkonservatorium.

Ansøgningsfristen er søndag den 26. januar 2020.

Vi vil bede dig om at søge stillingen via linket. Vær opmærksom på, at bilag skal uploades som pdf. Hvis det ikke er muligt for dig at scanne og vedhæfte relevante dokumenter, må du gerne tage dem med til en eventuel samtale. Ansøgningen skal være bilagt dokumentation for uddannelser samt oplysninger om tidligere og nuværende beskæftigelse.

Forsvarsministeriets koncern er en mangfoldig arbejdsplads, og vi vil gerne afspejle det omkringliggende samfund. Vi opfordrer derfor alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen, fordi vi tror på, at forskellighed styrker opgaveløsningen gennem dynamik og nytænkning. Læs mere om Forsvaret som arbejdsplads på www.Forsvaret.dk


Login for at se hele opslaget

Dette jobopslag er kun tilgængeligt for vores brugere. Log ind eller opret en profil - det er gratis og tager kun to minutter.

Log ind med sociale medier


Log ind med din karriereprofil

@


Glemt kode Ny bruger

Ansøgningsfrist d. 26.01.2020
Angiv venligst i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Fuldtidsjob
Midtjylland
Storkøbenhavn
Vestjylland
Arkitektur, Kunst & Design
Samfundsvidenskab
Jura
Kunst & Kultur



Forsvaret - hurtigt overblik


Forsvaret
Forsvaret
Forsvaret håndhæver Danmarks og Rigsfælleskabets suverænitet og er en del af samfundets samlede beredskab. Forsvaret bidrager til international konfliktforebyggelse og deltager i fredsbevarende og fredsskabende indsatser, når Folketinget beslutter at anvende militær ekspertise og kapacitet.

Placering
Lautruphøj 1-5
2750 Ballerup
Logo: Forsvaret
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


Uopfordrede ansøgninger

Vi accepterer uopfordrede ansøgninger


Nyeste tweets
Henter tweets...
Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:

www.forsvaret.dk


Forsvaret i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.



https://jobbank.dk/job/1428183/