Kvalitets- og Arbejdsmiljøkoordinator til Værkstedsområde Korsør

Forsvaret

Fuldtidsjob
Vestsjælland
Østjylland (Aarhus)

Kvalitets- og Arbejdsmiljøkoordinator til Værkstedsområde Korsør

Kvalitets- og Arbejdsmiljøkoordinator til Vedligeholdelsesområde Korsør

Brænder du for at arbejde med ISO certificering på kvalitets- og arbejdsmiljøområdet, og har du lyst til et spændende og udfordrende job, så har vi måske stillingen til dig.

Om os
Som kvalitets- og arbejdsmiljøkoordinator bliver du en del af Vedligeholdelsesområde Korsørs Drifts- og støtteelement, som har til opgave at støtte værkstederne i produktionen, med bl.a. kvalitet, arbejdsmiljø, produktions tekniskstøtte (PTS) og logistik.

Vedligeholdelsesområde Korsør har til opgave at udføre vedligeholdelse, reparation, modifikation og installation af materiel til Forsvaret enheder. Vedligeholdelsesområde Korsør er en del af den nyoprettede myndighed Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste (FVT), hvor en del af værkstederne er ISO certificeret på både kvalitets- og arbejdsmiljøområdet.

Jobbet kræver, at der deltages i interne og eksterne audits i FVT, hvorfor der må påregnes rejsearbejde i perioder.

Vi tilbyder et godt arbejdsmiljø med en uformel omgangstone. Vi vægter kontinuerlig udvikling for alle vores ansatte. Derfor vil vi løbende sikre din kompetenceudvikling, som indledes med en afklaringssamtale, hvorefter vi i fællesskab planlægger, hvordan du opnår kvalificering og udvikling i jobbet.

Om stillingen
Der er tale om en spændende og udfordrende stilling, hvor du vil få til opgave, i samarbejde med værkstederne, at sørge for, at alle værkstederne i Vedligeholdelsesområde Korsør kan opnå og bibeholde ISO certificeringen på kvalitets- og arbejdsmiljøområdet. Pt. er vi certificeret til ISO 9001 og OHSAS 18001, men skal i 2020 certificeres til ISO 45001 på arbejdsmiljøområdet.

Det er et job med selvstændig sagsbehandling, men også mulighed for sparring med de øvrige kvalitets- og arbejdsmiljøkoordinatorer i FVT. Du vil indgå i værkstedsområdets arbejdsmiljøorganisation som ledelsesrepræsentant.
I FVT arbejdes der ud fra LEAN principperne.

Om dig
Du har en relevant erhvervsuddannelse som du har suppleret med akademiuddannelsen eller anden uddannelsen på tilsvarende niveau. Du kan også være ingeniør.
Vi forestiller os, at du min. har 3 års erfaring med kvalitets- og arbejdsmiljøarbejde, gerne fra en produktionsvirksomhed og praktisk har erfaring med ISO certificering. Det er en fordel, hvis du har kendskab til Forsvaret evt. fra nuværende eller tidligere tjeneste.

Som militær forventer vi, at du er seniorsergent, der ligeledes har arbejdet med kvalitets- og arbejdsmiljøområderne samt erfaring med ISO certificering.

Du har let ved at samarbejde på alle niveauer i organisationen, men skal også være god til at arbejde selvstændigt. Du er vedholdende, har gennemslagskraft og er god til at finde løsninger. Du har en positiv og optimistisk tilgang til arbejdet. Du har gode kommunikative evner på dansk og engelsk i såvel skrift som tale. Det er et krav, at du har et gyldigt kørekort til kat. B.

Ansættelsesvilkår
Civile ansættes og aflønnes efter relevant gældende overenskomst.

Som militær besættes stillingen med en seniorsergent på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.

Der vil afhængig af dine kvalifikationer, være mulighed for at forhandle tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Hvis du er militæransat, er ansættelsen betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer. Såfremt du er udpeget til INTOPS, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

KONTAKT OG ANSØGNING
Du er velkommen til at høre mere om stillingen hos orlogskaptajn Ole Sørensen på telefon 7282 2501. Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du ringe til HR-konsulent Britt Holde på telefon 7281 9143.

Ansøgningsfristen er den 2. januar 2020. Samtaler afholdes løbende eller umiddelbart herefter. Ansættelse pr. 1. februar 2020 eller efter aftale.

Vi vil bede dig om at søge stillingen via linket. Hvis det ikke er muligt for dig at scanne og vedhæfte relevante dokumenter, må du gerne tage dem med til en eventuel samtale. FOKUS og referencer kan medsendes, men er ikke et krav.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at forskellighed styrker opgaveløsningen gennem diversitet og nytænkning. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OM FORSVARETS VEDLIGEHOLDELSESTJENESTE
Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste er en kvalitetsledelses og arbejdsmiljøbevidst servicevirksomhed, der vedligeholder, reparerer og modificerer Forsvarets materiel. En del af virksomheden er i dag ISO og arbejdsmiljøcertificeret, hvilket forventes at blive udbredt til hele organisationen. Myndigheden beskæftiger ca. 1700 medarbejdere.

Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste består en Vedligeholdelsesdivision med af seks vedligeholdelsesområder fordelt geografisk over hele landet, og en Planlægnings- og Koordinationsdivision beliggende i Brabrand. De seks Vedligeholdelsesområder er specialiseret i at reparere, vedligeholde og modificere specifikke materielsystemer indenfor deres faglige søjle. Planlægnings- og Koordinationsdivisionen består af en Forretningsafdeling og en Driftsafdeling, som varetager koordinerende planlægning, uddannelse, styring, controlling og udvikling af Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste.

Ud over at reparere og vedligeholde Forsvarets materiel så støtter Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste Forsvarets operationer og missioner med veluddannet militært teknisk personel, der udlånes til Forsvarets enheder iht. aftalte planlægning eller ad hoc i særlige tilfælde. Læs mere om Forsvaret som arbejdsplads på www.Forsvaret.dk


Login for at se hele opslaget

Dette jobopslag er kun tilgængeligt for vores brugere. Log ind eller opret en profil - det er gratis og tager kun to minutter.

Log ind med sociale medier


Log ind med din karriereprofil

@


Glemt kode Ny bruger

Ansøgningsfrist d. 02.01.2020
Angiv venligst i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Fuldtidsjob
Vestsjælland
Østjylland (Aarhus)
Produktion, Logistik & Transport
Data & analyse
Human Resources
Jura
Produktion



Forsvaret - hurtigt overblik


Forsvaret
Forsvaret
Forsvaret håndhæver Danmarks og Rigsfælleskabets suverænitet og er en del af samfundets samlede beredskab. Forsvaret bidrager til international konfliktforebyggelse og deltager i fredsbevarende og fredsskabende indsatser, når Folketinget beslutter at anvende militær ekspertise og kapacitet.

Placering
Lautruphøj 1-5
2750 Ballerup
Logo: Forsvaret
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


Uopfordrede ansøgninger

Vi accepterer uopfordrede ansøgninger


Nyeste tweets
Henter tweets...
Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:

www.forsvaret.dk


Forsvaret i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.



https://jobbank.dk/job/1428185/