Real Estate Attorney i NORMAL

Normal

Fuldtidsjob
Midtjylland
Udlandet (øvrige)
Østjylland (Aarhus)

Brænder du for erhverslejeret og ønsker at kombinere din juridiske viden med forhandling og godt købmandskab, så er dette job måske noget for dig.
NORMAL søger en ambitiøs og selvstændig Real Estate Attorney, der gennem sin erfaring og sit juridiske fundament kan blive en stærk medspiller på NORMALs ekspansionsteam og være med til at videreudvikle den måde vi arbejder med vores lejemål på tværs af vores markeder.

Din primære opgave vil være at deltage og støtte i forhandlingen af nye lejemål samt at administrere den eksisterende portefølje på 220 lejemål, herunder varetage og håndtere genforhandlinger og potentielle tvister. Men du vil helt sikkert også blive kastet ud i en masse andre opgaver, som relaterer sig til NORMALs lejemål.

Du vil referere til koncernens Strategy & Expansion Director, men du vil komme til at arbejde tæt sammen med hele ekspansionsteamet, resten af HQ samt lande- og regionschefer.

Ansvarsområde og arbejdsopgaver:

  • Bistå i forhandlingen af lejemål til nye butikker på tværs af Danmark, Norge, Sverige, Holland og Frankrig.
  • Foretage juridisk review af lejekontrakterne forud for underskrift i samarbejde med lokale (norske, svenske, hollandske og franske) advokater og øvrige rådgivere.
  • Monitorere performance og genforhandlings-/exitvinduer i eksisterende lejemål.
  • Genforhandle eksisterende lejeaftaler.
  • Håndtere og forhandle i eventuelle tvister.
  • Følge udviklingen på det kommercielle real estate marked og løbende holde ledelsen opdateret.
  • Varetage øvrige samarbejdsrelationer og opgaver i tilknytning til NORMALs lejemål.

Baggrund

  • Du er uddannet jurist og har beskæftiget dig med erhvervslejeret i mindst 3 år.
  • Du har en pragmatisk tilgang til opgaverne og formår at holde et højt eksekveringstempo.
  • Du har mod på at sætte dig ind i norsk, svensk, hollandsk og fransk lejeret, så du kan udfordre vores lokale rådgivere samt sikre implementering af NORMALs formelle krav (det forventes naturligvis ikke, at du er ekspert i den lokale lovgivning).
  • Det vil være en fordel, men ikke et krav, hvis du kan tale, læse og forstå et eller flere af følgende sprog: svensk, norsk, hollandsk eller fransk.

Derudover er du resultatorienteret og bider dig fast i de muligheder, som du ser. Kulturen i NORMAL er uformel og præget af høj arbejdsmoral, vindermentalitet, godt sammenhold krydret med godt humør. I NORMAL vinder vi som et hold, og det er derfor vigtigt, at du er en teamplayer. Du er både nysgerrig, empatisk og flittig samtidig med, at du trives i et levende og tempofyldt miljø med fokus på eksekvering og samarbejde på tværs af funktioner og lande.

Vi tilbyder et job i en international virksomhed i rivende udvikling, hvor du får mulighed for at sætte dit præg. Samtidig er der gode muligheder for udvikling af egne kompetencer både fagligt og personligt.

Arbejdssted:
Hovedkontoret, Skanderborg.

Kontakt og ansøgning
Stillingen ønskes besat hurtigst muligt. Vi afholder løbende interviews og ansætter, når vi har fundet den rette kandidat.

Vil du vide mere om virksomheden eller stillingen, er du velkommen til at kontakte Christian Amstrup på +45 4029 6682. Søg stillingen via "Søg stillingen" knappen nederst og ikke via mail.

NORMAL er en danskejet detailvirksomhed, der tilbyder kunderne faste lave NORMAL-priser på flere tusinde basisvarer. Den første butik blev åbnet i Silkeborg i 2013 og kæden har i dag 90 butikker i Danmark. I sommeren 2017 åbnede den første butik i udlandet, og pr. 31. august 2019 har kæden 80 butikker i Norge, 35 butikker i Sverige, 5 i Holland og 3 i Frankrig, og ekspansionen fortsætter.

NORMAL sælger helt normale varer til helt normale mennesker. NORMAL sælger mærkevarer indenfor f.eks. tandpasta, shampoo, kosmetik, dyremad osv. Målet er, at kunderne får en unik oplevelse, hver gang de besøger butikkerne. Derfor har NORMAL - ud over det faste sortiment - hele tiden nye, spændende varer. Mange af disse har du måske set i udlandet, men har ikke kunnet få dem herhjemme. Fordi varesortimentet er skiftende, vil det altid være en ny oplevelse af komme i NORMAL butikkerne.

NORMAL adskiller sig fra andre danske detailkæder ved at tilbyde kunderne faste lave NORMAL-priser på alle de mange mærkevarer, som sælges i butikkerne.

Ansøgningsfrist:
Snarest muligt


Login for at se hele opslaget

Dette jobopslag er kun tilgængeligt for vores brugere. Log ind eller opret en profil - det er gratis og tager kun to minutter.

Log ind med sociale medier


Log ind med din karriereprofil

@


Glemt kode Ny bruger

Ansøgningsfrist: snarest muligt
Angiv venligst i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Fuldtidsjob
Midtjylland
Udlandet (øvrige)
Østjylland (Aarhus)
Jura
Indkøb
Jura
Salg



Normal - hurtigt overblik


Placering
Godthåbsvej 41
8660 Skanderborg
Logo: Normal
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:

https://www.normal.dk/


Normal i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.



https://jobbank.dk/job/1428194/