Specialkonsulent til økonomistyring

Frederikssund Kommune

Fuldtidsjob
Nordsjælland

Har du lyst til at arbejde med en bred vifte af økonomistyringsopgaver i en lille dynamisk og dagsordensættende enhed, så læs videre!

Stillingen er placeret i Budget og analyse, der er en del af kommunens centrale økonomienhed.

Stillingen
Der er tale om en bredt favnende stilling med meget store udviklingsmuligheder, hvor du i høj grad selv kan være med til at præge stillingen. Du vil få en bred samarbejdsflade til hele organisationen og på alle niveauer. Der vil være frihed under ansvar og stor gensidig fleksibilitet, hvor resultatet er i fokus.

Konkret vil du skulle arbejde med:

  • Kommunens indtægtsside – skatter, tilskud og udligning
  • Controlling af kommunens anlægsinvesteringer
  • Controlling af det tekniske område

Med de tre overordnede arbejdsområder vil du være en vigtig spiller set over hele det økonomiske årshjul. Ligesom du kommer til at beskæftige dig med forskelligartede opgaver.

I forbindelse med udarbejdelse af kommunens budget vil du med indtægterne bidrage med et helt afgørende element. Det er et arbejde, der i høj grad tager udgangspunkt i nationale rammer bl.a. i form af de årlige økonomiaftaler mellem Kommunernes Landsforening og regeringen samt i Social- og indenrigsministeriets tilskud og udligningssystem. Et område, der pt. er endnu mere centralt og spændende, idet der pågår et arbejde med at reformere udligningssystemet i nationalt regi.

Med controllingen af kommunens anlægsinvesteringer og det tekniske område vil du indgå i arbejdet med at følge op på kommunens økonomi. Et arbejde som hele tiden pågår, og hvor du til tider også proaktivt skal gå ind og sikre den økonomiske styring. Ligesom anlægsinvesteringer har stor bevågenhed i forbindelse med udarbejdelsen af budgettet. I det nyligt indgåede budget for 2020-2023 blev der således igangsat et arbejde med en investeringsplan for perioden 2021-2030. Et arbejde du vil blive indblandet i og har gode muligheder for at præge.

Det er en fordel for dig, hvis du fagligt

  • er uddannet cand. polit., scient.pol., cand. merc., scient. adm. eller lignede
  • er analytisk stærk og løsningsorienteret
  • er i stand til at kommunikere med samarbejdspartnere på alle niveauer – også med svært tilgængeligt materiale
  • har erfaring med at arbejde med økonomi i en kommune – herunder med skatter, tilskud og udligning
  • har personlig og faglig gennemslagskraft

Det er en fordel for dig, hvis du personligt

  • er ansvarsbevidst, målrettet og vedholdende
  • kan finde balancen mellem initiativ, selvstændighed og samarbejde
  • har humor og godt humør
  • kan bevare overblikket samtidig med, at der er fokus på detaljen

Om Budget og analyse
Budget og analyse består af ni medarbejdere og en leder. I Budget og analyse har vi en uformel og humoristisk omgangstone og et støttende arbejdsfællesskab, hvor vi vægter kvalitet i opgaveløsningen højt.

En kvalitet der dels opstår i et samspil mellem afdelingens medarbejdere og dels i samspil med kommunens øvrige afdelinger. Du vil blive modtaget af kompetente kollegaer i et miljø med gode muligheder for at udvikle dig personligt og fagligt.

Løn og ansættelsesvilkår
Løn og ansættelse ifølge gældende overenskomst med mulighed for forhandling af eventuelle tillæg, der modsvarer dine kvalifikationer.

Den ugentlige arbejdstid er 37 timer. Arbejdssted er Torvet 2, 3600 Frederikssund.

Tiltrædelse hurtigst muligt.

Ansøgningsfrist
6. januar 2020 kl. 12.00.

Samtaler forventes afholdt 8. januar 2020.

Yderligere information
Ønsker du yderligere information er du velkommen til at rette henvendelse til afdelingsleder for Budget og analyse Christian Skov Hansen på cshan@frederikssund.dk eller på telefon 21 18 50 29. Tilbage til oversigt

Genveje

Jobagent
Hvis du ønsker at abonnere på ledige stillinger ved Frederikssund Kommune, så kan du tilmelde dig vores jobagent.

Mere om stillingen

  • Ansættelsesforhold: 37 timer
  • Tiltrædelse: Snarest muligt
  • Kontakt: Christian Skov Hansen, telefon 21 18 50 29

Login for at se hele opslaget

Dette jobopslag er kun tilgængeligt for vores brugere. Log ind eller opret en profil - det er gratis og tager kun to minutter.

Log ind med sociale medier


Log ind med din karriereprofil

@


Glemt kode Ny bruger

Ansøgningsfrist d. 06.01.2020
Angiv venligst i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Fuldtidsjob
Nordsjælland
Samfundsvidenskab
Økonomi & Revision
Data & analyse
Politik & Samfund
Økonomi & Forvaltning



Frederikssund Kommune - hurtigt overblik


Placering
Torvet 2
3600 Frederikssund
Logo: Frederikssund Kommune
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:

www.frederikssund.dk


Frederikssund Kommune i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.



https://jobbank.dk/job/1428287/