Socialrådgiver/socialformidler søges til ambitiøs indsats for udsatte børn og unge og deres familier

Stevns Kommune

Fuldtidsjob
Vestsjælland

Socialrådgiver / socialformidler søges til ambitiøs indsats for udsatte børn og unge og deres familier
Da en af vore dygtige sagsbehandlere har fået nyt job, har Børn Læring, Afdeling for Udsatte Børn og Unge, en stilling ledig fra 1. januar 2020 i Rådgivningsteamet til medarbejder, som har stor lyst til at indgå i et spændende udviklingsarbejde med udsatte børn, unge og deres familier.

I Rådgivningsteamet vil du blive beskæftiget med, at udarbejde børnefaglige undersøgelser, iværksætte forebyggende foranstaltninger og døgnanbringelser som primære opgaver. Herudover vil du efter behov skulle deltage i det nye tværgående distriktssamarbejde med opstart 1. september .2019, der bl.a. består af kommunens dagtilbud og skoler, sammen med øvrige sagsbehandlere i Rådgivningsteamet.

For tiden er vi i gang med et udviklingsforløb hos Socialstyrelsens Task-Force med henblik på at styrke kvaliteten i sagsbehandlingen. I den forbindelse sker der en stor ledelsesmæssig indsats, for at skabe bedre vilkår for børn og unge med særlige behov i Stevns Kommune. I sammenhæng til forløbet med Task Force er der tiltrådt en udviklingsplan, som i de kommende år særligt vil have fokus på ICS, fælles systematik og at der er stærk ledelsesstøtte til at fastholde denne systematik.

Vi er en gruppe engagerede og ambitiøse socialrådgivere / socialformidlere. Gruppen er bredt sammensat af nye og erfarne socialrådgivere / socialformidlere. Vi lægger vægt på trivsel og det gode arbejdsmiljø, og arbejder med det gode arbejdsmiljø som en forudsætning for at kunne lykkedes med indsatsen for børn og unge. Vi ser det gode tværfaglige samarbejde, som nøglen til at vores indsats bærer frugt, og vil i det videre forløb med Socialstyrelsens Task-Force have et tæt parløb om at videreudvikle stærke faglige fællesskaber med vores kollegaer i Familiehuset / PPR, sundhedsplejerskerne og almenmiljøet.

I vores udviklingsproces har vi stort fokus på at skabe klare retningslinjer for sagsbehandlingen, at have en tæt ledelsesopfølgning og løfte i flok ud fra fælles metoder.

Vi søger en ny kollega, der synes det er spændende at komme ind i en funktion, hvor der i de kommende år er mulighed for at bringe kernefagligheden i spil, og være med til sammen at skabe vores nye praksis. Du vil ikke komme til en kommune, hvor alting kører i faste rammer og du bliver et tandhjul i maskinen. Du vil komme til en kommune, hvor vores kommende succes afhænger af, at du som kollega bringer din faglighed i spil konstruktivt, helhedsorienteret og engageret.

I Børn & Læring er alle myndighedsopgaver og støtte til børn og unge samlet. Børn & Læring består af 55 personer med forskellig faglig baggrund. Vi er 15 socialrådgivere / socialformidlere i gruppen af sagsbehandlere.

Vi tilbyder dig:

  • Et arbejdsmiljø med fælles faglighed i fokus, tæt samarbejde og plads til forskellighed
  • Høj grundlønsindplacering samt årligt tillæg
  • Mulighed for indflydelse i en organisation med en flad struktur
  • Ekstern supervision
  • Mulighed for hjemmearbejdsdage

Vi forventer af dig:

  • At du er uddannet socialrådgiver / socialformidler gerne med kendskab til DUBU og ICS
  • At du kommer med stor gejst, faglig viden og relevant erfaring indenfor arbejdet med udsatte børn
  • At du arbejder helhedsorienteret, selvstændigt og ansvarsfuldt
  • At du kan skabe en struktureret hverdag

Løn og ansættelsesvilkår:
Løn og ansættelsesvilkår ifølge gældende overenskomst efter principper om lokal løndannelse, efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation. Da vi er en landkommune med et stort geografisk distrikt, vil det være en fordel, at du har kørekort til almindelig personbil.

Ansøgningsfrist søndag den 15. december 2019. Stillingen søges elektronisk nedenfor.

Ansættelsessamtaler forventes afholdt onsdag den 18. december 2019.

Hvis du vil vide mere om stillingen, kan du kontakte afdelingsleder Anders Skare tlf.: 40 46 14 37 eller faglig leder Laila Molitor-Lenschau tlf.: 30 51 68 08.

Ansøgningsfrist: 15.12.2019

Placering: Store Heddinge Rådhuspladsen 4


Login for at se hele opslaget

Dette jobopslag er kun tilgængeligt for vores brugere. Log ind eller opret en profil - det er gratis og tager kun to minutter.

Log ind med sociale medier


Log ind med din karriereprofil

@


Glemt kode Ny bruger

Ansøg senest i dag (15.12.2019)
Angiv venligst i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Fuldtidsjob
Vestsjælland
Administration
Undervisning & Pædagogik
Rådgivning & Support
Socialvæsen



Stevns Kommune - hurtigt overblik


Logo: Stevns Kommune
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:

www.stevns.dk


Stevns Kommune i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.



https://jobbank.dk/job/1428328/