Kommunikationschef til Danmarks største anlægsprojekt

Femern A/S

Fuldtidsjob
Storkøbenhavn
Sydsjælland & Øer
Sydøstjylland
Udlandet (øvrige)

Vil du skrive Danmarkshistorie? Bogstavelig talt!

Som kommunikationschef i Femern A/S får du ansvaret for at formulere og formidle de kommende års historie om bygningen af Danmarks største anlægsprojekt og verdens længste sænketunnel mellem Rødbyhavn på Lolland og Puttgarden i Tyskland.

Om Femern A/S
Femern A/S er det selskab, som står for planlægningen, byggeriet og driften af Femern Bælt-tunnelen. Femern A/S er en del af den statsejede Sund & Bælt-koncern sammen med de faste forbindelser over Øresund og Storebælt.

Du kommer til at arbejde i et internationalt miljø, men vi har også en klar lokal forankring på Lolland, hvor vores største arbejdsplads ligger. Femern A/S er bygherre for tunnelen, som vi udfører i samarbejde med internationale entreprenørkonsortier og rådgivere.

Vi består af dybt engagerede medarbejdere med dansk, tysk eller anden international baggrund. Vi har kontorer i Berlin, Hamburg, Femern, Rødbyhavn og København.

Du kan læse mere om Femern A/S og om Femern Bælt-projektet på www.femern.dk.

Kommunikationsopgaven
Som bygherre på et stort, offentligt infrastrukturprojekt har vi en forpligtigelse til at holde omverdenen orienteret om arbejdet og fremdriften i projektet. Vi har høje krav til kvalitet, til sikkerhed, til trygge og socialt afbalancerede arbejdsvilkår, og vi har en ambitiøs CSR politik.

I kommunikationsafdelingen udvikler vi løbende vores kommunikation til et bredt spektrum af målgrupper, og vi arbejder på tværs af kanaler, hvad enten det er sociale medier, presse, nyhedsbrev eller web.

Vi arbejder lokalt, regionalt, nationalt og internationalt. Vores ”hjemmebane” er Tyskland og Danmark, og i kommunikationsafdelingen har vi ansat højt kvalificerede kolleger, der har solidt kendskab til kommunikationsarbejde i begge lande. Femern-projektet er desuden af en sådan størrelse, at det påkalder sig international opmærksomhed, ligesom det er højt prioriteret og følges nøje af EU institutionerne.

Fortællingen om Femern-projektet handler om mennesker, både de, der skal bruge forbindelsen, men i de kommende år også i høj grad om de, der bygger forbindelsen. Det er væsentligt at fortælle, hvem vi er, hvad vi laver, hvorfor og hvordan. Vi skal formidle det gennem mange kanaler og på flere sprog. Der vil komme kriser under så stort og langvarigt byggeri, og du har en væsentlig rolle i vores kriseberedskab. Og endelig er den interne kommunikation ekstrem vigtig i en dynamisk og højt specialiseret organisation.

Hvem er du?
Vi søger en kommunikationschef, der både har god politisk forståelse og strategisk udsyn. Du har et godt netværk i medierne og en udpræget journalistisk tæft. Du kan fortælle den gode historie.

Du må gerne have praktisk erfaring fra aviser, radio og/eller TV. SoMe interesserer dig selvsagt også.

Det vil være en fordel, hvis du har erfaring på ledelsesniveau fra f.eks. en kommunikationsafdeling i en virksomhed eller en organisation, da du kommer til at beskæftige dig med flere discipliner fra strategisk positionering, over nyhedsbreve og SoMe til kommunikation om CSR og klima. Du kommer således til at arbejde med og udvikle dine evner indenfor personaleledelse, projektledelse og forandringsledelse i de kommende år i takt med at Femern-projektet udvikles.

Det er vigtigt, at du som person:

  • Trives med lederskabet, respekterer dine kolleger og forstår at lede i et kreativt miljø
  • Har høje kvalitetsmæssige og etiske pejlemærker
  • Kan bevare ro og overblik, når det stormer
  • Ikke er bange for selv at tage fat og selv producere for derigennem at vise vejen

Kendskab til Tyskland og tysk er en fordel.

Du tilbydes
Som kommunikationschef i Femern A/S bliver du en del af et statsejet bygherreselskab, og du får erfaring med styringsdelen af et unikt megaprojekt som Femern Bælt-forbindelsen.

Du vil opleve en organisation, der hele tiden er under forandring i takt med, at projektet udvikles, og du vil have en udfordrende og alsidig arbejdsdag med en stor kontaktflade i og uden for organisationen. En organisation som er karakteriseret ved en uformel omgangstone og engagerede medarbejdere.

Du tilbydes en lønpakke efter kvalifikationer, samt sundhedsforsikring og andre personalegoder. En vis rejseaktivitet skal påregnes.

Tjenestested er København, men nogen rejseaktivitet må påregnes.

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte sekretariatschef Kasper Bekker på 33 41 44 12 eller kbe@femern.dk.

Upload din ansøgning, CV og eksamenspapirer via nedenstående link.

Vi holder samtaler løbende, så send din ansøgning, når den er klar, eller ring eventuelt til os først.


Login for at se hele opslaget

Dette jobopslag er kun tilgængeligt for vores brugere. Log ind eller opret en profil - det er gratis og tager kun to minutter.

Log ind med sociale medier


Log ind med din karriereprofil

@


Glemt kode Ny bruger

Ansøgningsfrist: snarest muligt
Angiv venligst i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Fuldtidsjob
Storkøbenhavn
Sydsjælland & Øer
Sydøstjylland
Udlandet (øvrige)
Anlæg, Byggeri & Konstruktion
Humaniora
Organisation & Ledelse
Sprog, Media & Kommunikation
Internet & Multimedia
Kommunikation & Media
Konstruktion & Beregning
Ledelse & Planlægning
Organisation & Forening
Politik & Samfund
Socialvæsen



Femern A/S - hurtigt overblik


Placering
Vester Søgade 10
1601 København
Logo: Femern A/S
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


Femern A/S i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.



https://jobbank.dk/job/1439119/