Forbedringskonsulent i Klinisk Udvikling, OUH

Region Syddanmark

Fuldtidsjob
Fyn
Sønderjylland

Forbedringskonsulent i Klinisk Udvikling, OUH

OUH arbejder målrettet på at styrke sin profil og levere suveræn kvalitet i alle led af patientforløbene. Derfor udvides OUH Forbedringsteam med yderligere en forbedringskonsulent. Vi søger en medarbejder med en relevant lang uddannelsesmæssig baggrund, som kan indgå i vores forbedringsteam, der på nuværende tidspunkt består af syv forbedringskonsulenter.

Ansvar og arbejdsopgaver

Vi søger en forbedringskonsulent, som vil være med til at præge OUH frem mod indflytningen i vores nye universitetshospital (Nyt OUH). Du vil blive medansvarlig for at styrke den positive udvikling, hvor OUH med fokus på LEAN som metode, kontinuerligt arbejder med at forbedre kvaliteten og patientoplevelsen. Således bliver du en central medspiller i at skabe synlige forbedringer, der resulterer i bedre patientforløb.

Dine vigtigste arbejdsopgaver bliver:

  • Samarbejde med afdelingerne på OUH omkring forbedringsarbejdet
  • Planlægge og gennemføre forbedringsworkshops
  • Understøtte lokale forbedringsaktiviteter i de kliniske afdelinger til gavn for patienterne
  • Undervise og coache ledelser og medarbejdere i, hvordan forbedringerne integreres og forankres i en forbedringskultur
  • Træne lederne i anvendelse af systematisk og visuel ledelse, fx gennem tavler og Gemba

Hvem er du?

Vi søger en ny kollega, som brænder for at gøre en forskel for vores patienter og medarbejdere, og som

  • er analytisk stærk og evner at bruge LEAN-værktøjerne systematisk,
  • er en dygtig underviser og coach, som kan motivere andre,
  • er systematisk, vedholdende og kan arbejde frem mod et mål, selv når der er udfordringer,
  • er robust, og trives både med at arbejde selvstændigt og i teams,
  • har en relevant uddannelsesmæssig baggrund,
  • har en høj integritet,
  • har kendskab til og gerne dokumenteret erfaring med bl.a. forbedringsledelse, projektledelse og konsulentarbejde.

Kendskab til sundhedsvæsenet og eventuel erfaring med Den Syddanske Forbedringsmodel, vil være en fordel. Hvis du ikke er certificeret af Virginia Mason Institute eller Region Syddanmark, skal du være indstillet på at gennemføre denne uddannelse i enten Danmark eller England.

Hvem er vi?

Klinisk Udvikling (KLU) på OUH består af tre funktionsområder: Kvalitet & Patientsamarbejde, Innovation & MTV, Uddannelse & Kompetenceudvikling samt centrene for Klinisk Epidemiologi (CKE), Innovativt Medicinsk Teknologi (CIMT), Simulationscentret (SimC) og Center for Lægers Videreuddannelse (CLV).

Klinisk Udvikling understøtter de kliniske afdelinger på OUH, så de kan løfte de patientnære opgaver bedst muligt. Vi løser mange forskellige typer opgaver, som strækker sig fra den daglige opfølgning på kvaliteten af behandlinger til udviklingen af nye teknologiske hjælpemidler og udviklingen af det nære sammenhængende sundhedsvæsen. Vi er ansvarlige for koordineringen af uddannelsesaktiviteter på OUH og har et tæt samarbejde med uddannelsesinstitutioner på Fyn. Stillingen som forbedringskonsulent er placeret i Kvalitet og Patientsamarbejde.

Kvalitet og Patientsamarbejde

arbejder med den organisatoriske, patientoplevede og kliniske kvalitet ved at understøtte OUH’s direktion og forskellige afdelingsledelser. Vi står i spidsen for arbejdet med Den Syddanske Forbedringsmodel og understøtter implementeringen af det nære sammenhængende sundhedsvæsen. I det daglige arbejder vi tæt sammen med de kliniske afdelinger om udvikling af redskaber til kvalitetsforbedring, monitorering og patientsikkerhed. Et andet fokusområde er patient- og pårørendesamarbejde samt arbejdet med Patient Rapporterede Oplysninger (PRO).

Trivsel og udvikling

Stabsafdelingen KLU lægger vægt på at opmuntre medarbejderne til at komme med forslag til, hvordan vi kan optimere arbejdsgange, styrke samarbejdet eller forbedre den enkeltes trivsel og udviklingsmuligheder. Samarbejdet foregår i et miljø præget af tillid, respekt, ordentlighed og en god omgangstone.

Om OUH Odense Universitetshospital – Svendborg Sygehus

OUH er et af landets største hospitaler med et samlet budget på 7,1 mia. kr., ca. 100.000 årlige indlæggelser og over 1 mio. ambulante besøg. Hospitalet beskæftiger ca. 10.000 medarbejdere og er geografisk lokaliseret i Odense, Svendborg, Nyborg og på Ærø.

OUH er både det fynske sygehus og modtager samtidig patienter fra hele regionen. Det giver et optageområde, der dækker ca. 1,2 mio. borgere. Derudover behandler hospitalet patienter fra hele landet med behov for specialiseret behandling inden for en række områder.

Løn og ansættelsesvilkår

Stillingen er på 37 timer/uge. Ansættelse og aflønning efter kvalifikationer og overenskomst med Danske Regioner og den relevante fagorganisation.

Dit fysiske arbejdssted bliver Odense Universitetshospital.

Yderligere oplysninger

Hvis du vil vide mere, er du velkommen til at kontakte kvalitetschef Peter Sigerseth Grøn på tlf. 2488 2000 eller e-mail peter.groen@rsyd.dk eller faglig koordinator Charlotte Højstrup på tlf. 2912 0871 eller e-mail charlotte.hojstrup@rsyd.dk

Ansøgningsfrist og samtaler

Der er ansøgningsfrist den 30. januar 2020. Vi forventer at afholde ansættelsessamtale den 7. februar 2020.


Ansøgningsfrist d. 30.01.2020
Angiv venligst i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Fuldtidsjob
Fyn
Sønderjylland
Medicinal & Sundhed
Data & analyse
Human Resources
Ledelse & Planlægning
Medicinal & Sundhed
Socialvæsen
Undervisning



Region Syddanmark - hurtigt overblik


Region Syddanmark
Region Syddanmark
Region Syddanmarks hovedopgave er at drive det syddanske sygehusvæsen, psykiatriske og sociale institutioner og skabe vækst og gode rammer for vores borgere og erhvervslivet.

Placering
Damhaven 12
7100 Vejle
Logo: Region Syddanmark
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


Nyeste tweets
Henter tweets...
LinkedIn

Følg vores aktiviteter på LinkedIn.


Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:

www.regionsyddanmark.dk


Region Syddanmark i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.



https://jobbank.dk/job/1447255/