Vil du være med til at bekæmpe social dumping?

Skattestyrelsen

Fuldtidsjob
Sydøstjylland
Østjylland (Aarhus)

Ønsker du et job der giver mening og som har stor politisk bevågenhed? Vil du have mulighed for at bringe både dine faglige og personlige kompetencer i spil ved bl.a. udgående aktioner, kontrolarbejde og krævende sagsbehandling? Så har vi lige nu to spændende stillinger hos Skattestyrelsen i Horsens.

Afdelingen Større Erhvervsvirksomheder er landsdækkende og vi arbejder bl.a. for at begrænse skattegabet på virksomhedsområdet, herunder med bekæmpelse af social dumping. Arbejdet udføres ved hjælp af analyser, udvikling af metoder og forskellige former for kontrol.

Social dumping, er et projekt med stor politisk og offentlig interesse. Sammen med Arbejdstilsynet og Politiet medvirker vi til at skabe ordnede forhold på arbejdsmarkedet. Vores opgave er overordnet at sikre, at udenlandske virksomheder og arbejdstagere betaler korrekte skatter og afgifter. Fx sagsbehandling ved vurdering af skatte- og momsmæssige forhold for udenlandske personer og virksomheder, der har aktiviteter i Danmark.

Arbejdsopgaverne er bl.a.:

  • deltagelse i udgående aktioner og kontroller i forskellige brancher
  • samarbejde med andre myndigheder
  • sagsbehandling og ofte med komplicerede sager

Din baggrund
Der kan være flere tilgange til stillingen. Du har formodentlig en uddannelse inden for skat, regnskab eller revision. Alternativt har du gennem din erhvervserfaring opnået solide kompetencer inden for området. Har du erfaring med kontrolopgaver, skat og moms er det en fordel.

Du formår at bevare overblikket selv i pressede situationer og anvender din gennemslagskraft og robusthed. Du har gode kommunikative og diplomatiske evner, og udtrykker dig klart og professionelt, i både skrift og tale, i samarbejdet med de borgere og virksomheder du kommer i kontakt med.
Du arbejder struktureret, selvstændigt og teamorienteret, og med din faglighed og kompetencer bidrager du til at løse opgaverne med høj kvalitet.

Vi glæder os til at se dig
Du bliver ansat i enheden SEV 7 – Skat og moms, der er en del af afdelingen Større Erhvervsvirksomheder. Vi er 25 engagerede kolleger, hvoraf 9 i dag arbejder i projektet Social Dumping. De øvrige kolleger arbejder i andre moms og skatteprojekter.

Vi tilbyder:

  • et godt arbejdsmiljø, hvor tillid og ansvar går hånd i hånd
  • en uformel, humørfuld omgangstone
  • en kultur der prioriterer samarbejde og faglig sparring
  • kompetenceudvikling og efteruddannelse i nødvendigt omfang

Ansøgning og kontakt
Send din ansøgning, CV, dokumentation for uddannelse samt yderligere relevant materiale via linket ”Søg stillingen” senest mandag d. 27. januar 2020.

Ønsker du yderligere oplysninger om stillingerne, kan du kontakte funktionsleder Gitte Oudal Mikkelsen mail: gitte.o.mikkelsen@sktst.dk eller 7237 0950.

Vi holder samtaler i uge 6. Tiltrædelse forventes at blive fra 1. april 2020.

Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til enhver tid gældende overenskomst for akademikere i staten (AC), overenskomst for kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK) eller overenskomst for Fuldmægtige m.fl. (DTS) i Skatteministeriet. Du bliver ansat i Skatteministeriet med tilhørende institutioner.

Dit arbejdssted bliver indtil videre Løvenørnsgade 25, 8700 Horsens.

Der vil blive indhentet straffeattest i forbindelse med ansættelse.

Om Skattestyrelsen
’Vi sikrer, at borgere og virksomheder betaler korrekte skatter og afgifter til tiden’

Den opgave løser Skattestyrelsen ved at gøre det nemt og trygt at betale, ved målrettet at bekæmpe svindel og ved at have effektive kontrolmekanismer integreret i alle dele af opgaveløsningen. Vi har en vigtig samfundsopgave, og vi er ydmyge overfor det store ansvar, der følger med vores myndighedsrolle.

Vores afgørelser skal være korrekte og fagligt velfunderede. Derfor er faglighed og et højt kompetenceniveau hos vores medarbejdere og ledere kernen i vores arbejde.

Vi søger løbende nye kolleger, som deler vores ambition om at sikre fundamentet for finansieringen af den offentlige sektor.

Læs mere om Skattestyrelsen på www.sktst.dk

Skatteministeriet opfordrer alle kvalificerede ansøgere, uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge.


Ansøgningsfrist d. 27.01.2020
Angiv venligst i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Fuldtidsjob
Sydøstjylland
Østjylland (Aarhus)
Administration
Samfundsvidenskab
Økonomi & Revision
Jura
Økonomi & Forvaltning



Skattestyrelsen - hurtigt overblik


Skattestyrelsen
Skattestyrelsen
Skattestyrelsens opgave er at sikre, at borgere og virksomheder betaler korrekte skatter og afgifter til tiden. Den opgave løser vi ved at gøre det nemt og trygt at betale og ved at have effektive kontrolmekanismer integreret i alle dele af opgaveløsningen.

Placering
Østbanegade 123
2100 København Ø
Logo: Skattestyrelsen
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


Nyeste tweets
Henter tweets...
Karrieresider

Læs mere om os på vores karrieresider:
https://www.linkedIn.com/company/skat

Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:

https://www.sktst.dk/


Skattestyrelsen i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.



https://jobbank.dk/job/1449452/