Pædagogisk udviklingskonsulent

Hvidovre Kommune

Fuldtidsjob
Storkøbenhavn
Øresundsregionen

Pædagogisk udviklingskonsulent

Er du vores nye fyrtårn på indskolingsområdet? Brænder du som konsulent for at udvikle de bedste rammer for børns overgang mellem børnehave, skole og fritidstilbud?

Så er det dig vi søger!

Hvem er vi?

Center for Skole og Uddannelse består af Fagligt Center (rådhuset), ni folkeskoler inkl. SFO’er, hvor syv af skolerne i dag har et specialundervisningstilbud tilknyttet. Derud over har vi en specialskole, en Ungdomsskole, en musikskole samt fem klubber.

Vi er opdelt i to teams på Rådhuset, Analyse & Administration og Pædagogik & Udvikling. Du kommer til at tilhøre det sidste team.

Alle ledere for skoler og klubber har sammen med medarbejderne i Fagligt Center i 2018 udarbejdet en fælles faglig strategi, der er gældende for hele centeret – decentralt og på rådhuset. Den faglige strategi indeholder syv fokusområder, som vi i fællesskab skal arbejde sammen om i de kommende år.

De syv fokuspunkter er: Professionelle læringsfællesskaber, Inkluderende fællesskaber for alle børn og unge, Stærkt og aktivt forældresamarbejde, De bedste veje til ungdomsuddannelse og job, Fysiske rammer, der fremmer læring og trivsel, Viden og data som grundlag for ledelse og faglig praksis og Tværgående samarbejde.

Igangværende indsatser & mål for dit kommende arbejde:

Hvidovre Kommune er optaget af, hvordan vi kan skabe større sammenhæng for børnene i overgangen mellem de forskellige tilbud.

Mål for dit arbejde:

  • De børn, der er i risiko for at få en dårlig start på skolelivet, skal opspores i dagtilbuddet, og der skal særlig fokus på disse børns trivsel.
  • Børn, der oplever lav skoletrivsel i skolestarten, skal have hurtig og tilstrækkelig støtte. De skal identificeres så snart den lave skoletrivsel opstår.
  • Børnefællesskaberne er af afgørende betydning for børnenes skoletrivsel. Derfor er der behov for at skabe inkluderende børnefællesskaber, hvor alle børn føler, at der er plads til dem.
  • I Hvidovre Kommune har vi først i 2014 ændret strukturen fra fritidshjem til SFO. Derfor skal samarbejdet mellem lærere og pædagoger stadig udvikles, styrkes og understøttes. Det skal du også stå i spidsen for.

Vi forventer at du skal kunne:

  • Udvikle nye indsatser, der styrker sammenhængen og forbedre overgangen mellem børnehave, skole og fritidstilbud
  • Øge og styrke børnehaver og skolers forståelse af hinanden og udfordre, hvad skoleparathed betyder i deres respektive kontekst i tæt samarbejde med Børne og Famileafdelingen
  • Kvalificere og styrke skolernes og SFO’ernes samarbejde
  • Facilitere vores fagledernetværk med de faglige ledere fra indskolingen og SFO
  • Være med til at udvikle og understøtte skolernes arbejde med inklusion
  • Bygge bro mellem lærere og pædagoger og facilitere en fælles forståelse med barnet i centrum
  • Holde dig orienteret om ny lovgivning, der er på vej og skabe netværk med skolerne

Hvem er du?

Faglige kvalifikationer

  • Du har erfaring fra skoleverdenen og er uddannet lærer, pædagog eller lignende med relevant efter-/videreuddannelse
  • Du har et bredt kendskab til pædagogik og indgående kendskab til arbejdet med overgange
  • Du har erfaring med eller lyst til at lede og drive forandringsprocesser
  • Du har erfaring med at skabe inkluderende fællesskaber og ved, at vi nogle gange må ændre situationen omkring barnet, for at skabe nye handlemuligheder
  • Du er analytisk stærk og god til både mundtlig og skriftlig kommunikation
  • Du arbejder struktureret og løsningsorienteret

Personlige kvalifikationer:

  • Du trives i en politisk styret organisation og navigerer let på tværs af faggrupper og kommunale snitflader
  • Du er vant til forskelligartede opgaver, og trives i både selvstændig opgaveløsning og med samarbejde
  • Du er skarp til at fokusere på detaljer uden at miste overblikket
  • Du er ambitiøs på børnenes vegne og tænker og handler empatisk
  • Du holder hovedet koldt, når bølgerne går højt og evner at holde mange opgaver i gang
  • Du evner at tænke i pragmatiske løsninger
  • Du har et højt humør og en positiv og optimistisk tilgang til arbejdet og kollegaer

Øvrige oplysninger

Du vil blive ansat som pædagogisk udviklingskonsulent i Fagligt Center. Ansættelsen pr. 1. maj 2020

Ansøgningsfrist og samtaler

Ansøgningsfrist mandag den 17. februar 2020

Der vil være 2 samtaler, og de forventes afholdt i uge 10 og uge 12.

Du er velkommen til at kontakte faglig leder, Bettina Jacoby, tlf: 4185 0272 for yderligere oplysninger eller ved afklarende spørgsmål.


Login for at se hele opslaget

Dette jobopslag er kun tilgængeligt for vores brugere. Log ind eller opret en profil - det er gratis og tager kun to minutter.

Log ind med sociale medier


Log ind med din karriereprofil

@


Glemt kode Ny bruger

Ansøgningsfrist d. 17.02.2020
Angiv venligst i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Fuldtidsjob
Storkøbenhavn
Øresundsregionen
Humaniora
Organisation & Ledelse
Samfundsvidenskab
Undervisning & Pædagogik
Human Resources
Ledelse & Planlægning
Socialvæsen
Undervisning



Hvidovre Kommune - hurtigt overblik


Placering
Hvidovrevej 278
2650 Hvidovre
Logo: Hvidovre Kommune
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


Hvidovre Kommune i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.



https://jobbank.dk/job/1450056/