Dansk Energi søger EU-chef / EU-konsulent

Dansk Energi

Fuldtidsjob
Udlandet (øvrige)

Brænder du for EU-dagsordenen, og vil du gerne gøre en forskel på energi- og klimaområdet i Bruxelles? Så er et job som Dansk Energis repræsentant i Bruxelles måske noget for dig.

Dansk Energi søger til vores kontor i Bruxelles en EU-chef/EU-konsulent, som har kompetencerne, lysten og evnerne til at være en del af et ambitiøst team, der sætter høje mål for varetagelsen af den danske energisektors interesser over for EU.

EU-chefen/EU-konsulenten er Dansk Energis faste repræsentant i Bruxelles og omdrejningspunktet i koordineringen af Dansk Energis interessevaretagelse over for EU-kommissionen, EU-parlamentet og ministerrådets arbejde.

Endvidere er hovedopgaven at planlægge og gennemføre møder og seminarer med relevante interessenter i Bruxelles og i andre dele af EU samt have det faglige ansvar for Dansk Energis praktikanter i Bruxelles.

Du kommer til at indgå i et meget dynamisk og fagligt tungt team, hvor du skal arbejde tæt sammen med Dansk Energis fagspecialister og kommunikationsfolk i København, ligesom der er tæt koordination med Dansk Energis medlemmer.

Dansk Energi deler i Bruxelles kontor med søsterorganisationer fra Sverige, Norge og Finland. Her får du ansvaret for koordinering af Dansk Energis deltagelse i det nordiske energisamarbejde, Nordenergi.

Det faste arbejdssted vil være i hjertet af Bruxelles (Schuman), og du vil organisatorisk referere til direktionen i Dansk Energi.

Personlige kompetencer for stillingen:

  • Relevant akademisk uddannelse (fx cand.polit, cand.jur, cand.scient.pol).
  • Har arbejdet med EU-forhold og har indsigt i beslutningsprocesserne i EU’s institutioner.
  • Har indsigt i og/eller har arbejdet med energi- og klimaforhold.
  • Er dedikeret, resultatorienteret, servicemindet, har gode samarbejdsevner og er i stand til selv af drive prioriterede EU-sager fra start til slut.
  • Er tillidsskabende og kan danne netværk i international sammenhæng.
  • Kan agere i en medlemsorganisation, hvor mandater er baseret på samling af flere interesser.
  • Har gode sprogkundskaber i skrift og tale.

Klik på linket her for at læse mere om stillingen på Dansk Energis hjemmeside (PDF-fil)...


Hvis du vil vide mere:

Har du spørgsmål, eller ønsker at få uddybet indholdet af stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Jørgen Skovmose Madsen, Dansk Energis EU-chef, på 22 750 452 eller Anders Stouge, vicedirektør, på 22 750 490.

Ansøgningsfrist: 31. januar 2020 - klik på ansøgningsknappen herunder.
Ansættelse: 1. april 2020


Dansk Energi er interesseorganisation for energiselskaber i Danmark. Dansk Energi arbejder tæt sammen med medlemmerne for at skabe de bedste erhvervsvilkår inden for de politiske rammer. Dansk Energi har en vidt forgrenet kontakt til medlemsvirksomheder og interessenter på energiområdet. Se mere på www.danskenergi.dk 


Ansøgningsfrist d. 31.01.2020
Angiv venligst i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Fuldtidsjob
Udlandet (øvrige)
Administration
Jura
Klima, Miljø & Energi
Naturvidenskab
Organisation & Ledelse
Samfundsvidenskab
Sprog, Media & Kommunikation
Teknik & Teknologi
Økonomi & Revision
Administration
Jura
Kommunikation & Media
Ledelse & Planlægning
Naturvidenskab
Organisation & Forening
Politik & Samfund
Projektledelse
Teknik
Topledelse
Økonomi & Forvaltning



Dansk Energi - hurtigt overblik


Dansk Energi
Dansk Energi
Dansk Energi er erhvervs- og interesseorganisation for energiselskaber i Danmark. Sammen leverer vores medlemmer stadigt grønnere strøm til danskerne, samtidig med, at de sikrer strøm i stikkontakten 99,99 procent af tiden til konkurrencedygtige priser.

Placering
Vodroffsvej 59
1900 Frederiksberg C
Logo: Dansk Energi
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


Nyeste tweets
Henter tweets...
LinkedIn

Følg vores aktiviteter på LinkedIn.


Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:

http://www.danskenergi.dk/


Dansk Energi i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.



https://jobbank.dk/job/1450093/