Erfaren systemadministrator søges til Skole-IT hos Odder Kommune

Odder Kommune

Fuldtidsjob
Østjylland (Aarhus)

Ansøgningsfrist: 26. januar 2020

Vi søger en systemadministrator til Skole-IT hos Odder Kommune med start 01. marts 2020. Vi står over for en spændende proces med udrulning af nye iPads og PC’er, samt ibrugtagning af nye administrationsværktøjer hertil, bl.a. baseret på Lightspeed og Microsoft Office 365.

Du bliver bindeled imellem skolerne og IT, i samarbejde med den pædagogiske IT-konsulent og skolernes IT-vejledere. Det er vigtigt, at du kan skabe gode relationer, samarbejdsflader og levere løsninger som understøtter det pædagogiske arbejde. Ud over samarbejdet med skolerne vil du også komme til at samarbejde med eksterne systemleverandører, konsulenter m.v. Du skal derfor være god til at kommunikere, og gerne have en god forståelse for organisationsstrukturer. Du skal have fingeren på pulsen og motivation for udvikling af dine kompetencer, og holde dig opdateret omkring udstyr, systemer m.v., da du bliver rådgiver, vejleder og supporter for skolerne. Du får brug for gode koordineringsevner og et skarpt overblik, da Skole-IT har ca. 3.000 iPads, 600 PC’er, og en del andet udstyr.

Dine primære opgaver bliver:

  • Support, rådgivning og vejledning til skolerne.
  • Administration og vedligehold af licenser, brugere, opsætninger m.v. i forskellige systemer.
  • Forskellige opgaver relateret til netværket.
  • Klargøring til eksamen, terminsprøver m.v.
  • Udarbejdelse af vejledninger.
  • Betaling eller videreforsendelse af fakturaer.
  • Indkøb og vejledning ift. indkøb af udstyr.

Den rette kandidat kan genkende sig selv i ovenstående beskrivelse, og har kendskab til skole-verdenen. Yderligere en relevant IT-uddannelse, erfaring fra professionelt IT-arbejde og gerne kendskab til følgende systemer:

  • Microsoft Office 365, Azure
  • Apple School Manager
  • LightSpeed Systems (MDM til hovedsagelig IOS)
  • Google Education
  • IOS og Microsoft – styresystemer.

Vi kan tilbyde dig
Ansættelse i Odder Kommune hos IT & Indkøb, som er en lille afdeling med en uformel tone og arbejdsform. Afdelingen består af seks medarbejdere, hvilket gør, at vi er meget fleksible og hjælper hinanden på tværs af opgaver/ansvarsområder. Vi deler viden og erfaringer med hinanden, både til ugentlige statusmøder og ’over-kaffen’.

Løn- og ansættelsesvilkår er med udgangspunkt i HK’s overenskomst med mulighed for forhandling af tillæg, der modsvarer dine kvalifikationer.

Ansøgningsfristen er d. 26. januar 2020. Bemærk, at vi kun behandler ansøgninger sendt elektronisk via ”Send Ansøgning” her på siden. Vi forventer at holde ansættelsessamtaler den 29. januar 2020.

Spørgsmål til stillingen
Har du spørgsmål til stillingen, arbejdspladsen eller lignende er du velkommen tik at kontakte:

  • Systemadministrator for Skole-IT, Niels Baj Lund, på telefon: 8780 4042 eller mail: niels.lund@odder.dk
  • IT & Indkøbschef, Jan Møller, på telefon: 8780 3335 eller mail: jan.moller@odder.dk

Login for at se hele opslaget

Dette jobopslag er kun tilgængeligt for vores brugere. Log ind eller opret en profil - det er gratis og tager kun to minutter.

Log ind med sociale medier


Log ind med din karriereprofil

@


Glemt kode Ny bruger

Ansøg inden 1 dag (26.01.2020)
Angiv venligst i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Fuldtidsjob
Østjylland (Aarhus)
Administration
Humaniora
IT
Teknik & Teknologi
Undervisning & Pædagogik
IT - Hardware
IT - Netværk & Telekomm.
IT - Software
Indkøb
Internet & Multimedia
Rådgivning & Support
Undervisning



Odder Kommune - hurtigt overblik


Logo: Odder Kommune
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:

www.oddernettet.dk


Odder Kommune i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.



https://jobbank.dk/job/1450153/