Brænder du også for moms, og ønsker du at gøre en forskel?

Skattestyrelsen

Fuldtidsjob
Storkøbenhavn
Øresundsregionen

Er din faglighed i top, og vil du være en del af et stærkt juridisk hold med faglighed og udvikling i absolut fokus, så er du måske vores nye kollega i Jura, Moms i Skattefaglig afdeling?

Vi søger to nye kolleger til vores kontor, hvor vi tilbyder en hverdag med mange spændende og forskelligartede opgaver. I får bl.a. mulighed for at dykke ned i momsreglerne, og dermed kan I sætte jeres præg på, hvordan momsreglerne skal fortolkes og forstås. Vi går ind for en fleksibel hverdag, hvor der er stor mulighed for selv at planlægge opgaver og arbejdsdag.

Dine arbejdsopgaver – en bred vifte af muligheder
Som vores nye kollega kommer du til at få en bred opgave portefølje inden for momsområdet. Dine opgaver kan bl.a. være at:

  • udarbejde indstillinger for principielle bindende svar til Skatterådet
  • møde i Landsskatteretten i forbindelse med principielle sager
  • deltage i lovforberedende arbejde, herunder samarbejde med Skatteministeriets departement
  • videreformidle information på lovområdet, herunder udarbejdelse styresignaler, opdatering af den juridiske vejledning samt afholdelse af intern undervisning for dine kolleger i Skattestyrelsen inden for forskellige juridiske emner
  • monitere og foretage en opfølgning på retssager på Skatteministeriets område
  • håndtere internationale og EU-relaterede opgaver

Udover ovenstående opgaver er det desuden din opgave at være rådgiver for Skattestyrelsens øvrige medarbejdere, når de støder på vanskelige eller principielle juridiske spørgsmål. Det gælder uanset, om det er i forbindelse med en konkret afgørelse, en kontrol eller tiltag af nye processer.

Samtidig bliver du en del af diverse udvalg og et stort netværk, hvor den faglige sparring og videndeling er i fokus. Du får også mulighed for at deltage i internationale fora.

Hos os har vi mange muligheder for faglige udfordringer – er du klar til at gribe dem?

Dine kompetencer – høj faglighed inden for dit fagområde
Vi forestiller os, at du har en relevant videregående uddannelse som fx cand.jur., cand.merc.jur. eller lignende og gerne kombineret med et par års erfaring. Du kan også være nyuddannet med mod på en stejl læringskurve.

Vigtigst er, at du har en interesse for momsområdet og brænder for at blive en del af fagligt stærkt miljø med juraen som omdrejningspunkt.

For at lykkedes i stillingen, er det desuden vigtigt, at du:

  • har en proaktiv og analytisk tilgang til dine arbejdsopgaver, og du er altid klar til at rådgive dine kolleger, så vi alle løser vores arbejde korrekt og bedst muligt
  • ser værdi i at samarbejde, og det falder dig naturligt at pleje menneskelige relationer og have mange kontaktflader på tværs af en stor organisation
  • er en dygtig kommunikator, der altid sikrer, at dine svar enkelt og korrekt bliver formidlet videre til dine kolleger
  • er initiativrig, robust og kan bevare overblikket, når der er mange opgaver og korte deadlines

Jura, Moms - dit kontor
Jura består af to afdelinger. Skattefaglig afdeling samt Proces og Videndeling. Skattefaglig afdeling dækker alle områder vedrørende skat, moms og afgifter, der gennem vejledning og rådgivning skal sikre korrekt lovfortolkning samt ensartet regelanvendelse og praksis i Skatteforvaltningen.

Du bliver en del af kontoret for moms, som i dag består af 12 dygtige medarbejdere med en anciennitet, som spænder fra1 - 46 års erfaring. Vi har et godt sammenhold, og vi lægger i hverdagen vægt på en god og behagelig omgangstone gerne krydret med humor. Vi hjælper således hinanden og løfter i flok.

Ansøgning og kontakt
Send din ansøgning sammen med CV, eksamensbeviser og eventuelt yderligere materiale senest søndag den 2. februar 2020 via linket ”søg jobbet”.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte kontorchef Tinna Bohn Voigt på tlf. 2141 6173.

Samtaler forventes afholdt i uge 7 og 8. Der kan indgå en logisk analyse og en personlighedsanalyse som en del af rekrutteringsprocessen.

Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til enhver tid gældende overenskomst for akademikere i staten. Der vil forud for ansættelsen blive indhentet straffeattest.

Ansættelsesområdet er Skatteministeriet med tilhørende institutioner. Arbejdsstedet er Copenhagen Towers, Hannemanns Alle 25, 2300 København S. Der er offentlig transport lige til døren, og der er desuden mulighed for gratis parkering, hvis du kommer i bil.

Om Skattestyrelsen

’Vi sikrer, at borgere og virksomheder betaler korrekte skatter og afgifter til tiden’

Den opgave løser Skattestyrelsen ved at gøre det nemt og trygt at betale, ved målrettet at bekæmpe svindel og ved at have effektive kontrolmekanismer integreret i alle dele af opgaveløsningen. Vi har en vigtig samfundsopgave, og vi er ydmyge overfor det store ansvar, der følger med vores myndighedsrolle. Vores afgørelser skal være korrekte og fagligt velfunderede. Derfor er faglighed og et højt kompetenceniveau hos vores medarbejdere og ledere kernen i vores arbejde.

Vi søger løbende nye kolleger, som deler vores ambition om at sikre fundamentet for finansieringen af den offentlige sektor.

Læs mere om Skattestyrelsen på www.sktst.dk

Skatteministeriets koncern opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.


Ansøgningsfrist d. 02.02.2020
Angiv venligst i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Fuldtidsjob
Storkøbenhavn
Øresundsregionen
Jura
Samfundsvidenskab
Økonomi & Revision
Data & analyse
Jura
Økonomi & Forvaltning



Skattestyrelsen - hurtigt overblik


Skattestyrelsen
Skattestyrelsen
Skattestyrelsens opgave er at sikre, at borgere og virksomheder betaler korrekte skatter og afgifter til tiden. Den opgave løser vi ved at gøre det nemt og trygt at betale og ved at have effektive kontrolmekanismer integreret i alle dele af opgaveløsningen.

Placering
Østbanegade 123
2100 København Ø
Logo: Skattestyrelsen
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


Nyeste tweets
Henter tweets...
Karrieresider

Læs mere om os på vores karrieresider:
https://www.linkedIn.com/company/skat

Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:

https://www.sktst.dk/


Skattestyrelsen i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.



https://jobbank.dk/job/1450207/