Speciallæge til ældrepsykiatrien

Region Nordjylland

Fuldtidsjob
Nordjylland

Speciallæge til Ældrepsykiatrien

Vi søger en afdelingslæge til en stilling i Ældrepsykiatrien.

Ældrepsykiatrisk afdeling er regionsdækkende og udreder og behandler ældre med psykiske sygdomme, især depression og demens med psykiatriske komplikationer.
Vores afdeling består af et sengeafsnit med 22 senge og et ambulatorium på ca. 600 patienter. Dertil kommer Demensenheden beliggende i Ålborg på Aalborg Universitetshospital, Sygehus Nord, hvor vi sammen med neurologien og geriatrien udreder og behandler patienter med demens. Demensenheden er organisatorisk forankret i neurologien. Der er et tæt samarbejde mellem de forskellige funktioner, hvor fokus er den bedst mulige behandling for den enkelte patient.
Lægebemandingen består af en ledende overlæge, 2 overlæger (heraf en som leder for ambulatorium) og 5 afdelingslæger.

I Ældrepsykiatrien vil du komme til at arbejde i meget dedikerede teams, hvor der er ansat læger, nogle med psykiatrisk – nogle med somatisk baggrund, sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, socialrådgivere, sekretærer, samt fysio- og ergoterapeuter. Teamsammensætningen afspejler vores arbejde, idet vi har fokus på hele patienten og således tager både psykiske, fysiske og sociale forhold i betragtning, når vi udreder og behandler.
Teamsammensætningen giver ligeledes mulighed for sparring , både med erfarne læger og andet personale med stor erfaring inden for området.
Som afdelingslæge vil du indgå i de samlede lægeopgaver i ældrepsykiatrien og afhængig af speciale, indgå i klinikkens bagvagtsfunktion.

For at bestride stillingen har vi følgende ønsker til dig:

  • Du er speciallæge i psykiatri, geriatri, almen medicin eller andet relevant speciale
  • Du har interesse for og kompetencer (eller lyst til at tilegne dig kompetencer) indenfor det ældrepsykiatriske område.
  • Du er faglig engageret, motiveret og god til at samarbejde.
  • Du har interesse i de mange variable arbejdsopgaver, der opstår i det tværfaglige samarbejde indenfor egen sektor, men også på tværs af sektorer

Som klinik kan vi tilbyde dig:

  • En udviklingsorienteret, dynamisk klinik, der giver dig mulighed for og støtte til faglig-, personlig- og ledelsesmæssig udvikling
  • Gode kollegaer og spændende tværfagligt arbejde, hvor der er gode muligheder for sparring både mono-og tværfagligt
  • Gode muligheder for forskning

Forvagten er tilstedeværelsesvagt – 11 skiftet.
Bagvagten er 15 skiftet rul.

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomsten mellem Danske Regioner og Foreningen af speciallæger, alt afhængig af kvalifikationer.

Der er røgfri arbejdstid i Psykiatrien i Region Nordjylland. Det betyder, at medarbejdere ikke må ryge i arbejdstiden – hverken inde eller ude.

I henhold til Region Nordjyllands ansættelsesprocedure, indhentes straffeattest.

Du kan læse mere om Klinik Psykiatri Nord på vores hjemmeside.

Yderligere oplysninger om stillingen fås hos ledende overlæge Lone Jensen, tlf. 97643908, mailadresse: lone.jensen@rn.dk
Frist for at søge stillingen er den 17. februar 2020.

Fakta Arbejdssted Psykiatrien

Adresse Hjørringvej 180
9700 Brønderslev

Arbejdstid Fuldtid

Varighed Fast ansættelse

Ansøgningsfrist 17. februar 2020

Tiltrædelse 01. juni 2020


Login for at se hele opslaget

Dette jobopslag er kun tilgængeligt for vores brugere. Log ind eller opret en profil - det er gratis og tager kun to minutter.

Log ind med sociale medier


Log ind med din karriereprofil

@


Glemt kode Ny bruger

Ansøgningsfrist d. 17.02.2020
Angiv venligst i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Fuldtidsjob
Nordjylland
Medicinal & Sundhed
Ledelse & Planlægning
Medicinal & Sundhed
Socialvæsen



Region Nordjylland - hurtigt overblik


Logo: Region Nordjylland
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


Region Nordjylland i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.



https://jobbank.dk/job/1450311/