Familieplejekonsulent til Center for Familiepleje

Københavns Kommune

Fuldtidsjob
Storkøbenhavn
Øresundsregionen

Søger du nye faglige udfordringer på en dynamisk arbejdsplads, og har du interesse for familieplejeområdet, så har vi et spændende job til dig i Center for Familiepleje i Københavns Kommune.

Center for Familiepleje søger en familieplejekonsulent med tiltrædelse den 1. april 2020 grundet ny lovgivning på Familieplejeområdet.

Som familieplejekonsulent er du en del af Faglig Afdeling, der rekrutterer plejefamilier, sikrer kvalificerede match til børn i aflastning- og døgnpleje og yder pædagogisk supervision til plejefamilier. Herudover tilbyder vi efteruddannelse til alle plejefamilier og yder psykologisk supervision efter behov. Vi arbejder udviklingsorienteret med matchning og med pædagogisk supervision af plejefamilier med henblik på, at flere børn og unge kan profitere af at bo i en familiepleje.

Om stillingen
De primære opgaver er at yde pædagogisk supervision til de plejefamilier, der indgår i vores "Team Forstærket". Der er tale om plejefamilier, der modtager børn og unge med meget store udfordringer.

Arbejdet foregår i tæt samarbejde med Kommunens sagsbehandlere omkring det enkelte barns/unges udvikling og trivsel med afsæt i forvaltningens omstilling: "Tæt på Familien" og "Borgerens Plan". Arbejdet omfatter også udarbejdelse af handleplansnotater og rapporter i sagerne samt kontakt med Socialtilsynene. Herudover er det en central opgave at yde et intensivt opstartsforløb for alle plejefamilier, der får et nyt plejebarn. I Københavns Kommune anvendes Socialstyrelsens koncept "Tæt støttet Opstartsforløb". Du vil i den forbindelse blive tilbudt et certificerende kompetencekursus.

Din profil

  • Du er fx uddannet pædagog, socialrådgiver eller har anden relevant uddannelse med 4-5 års praksiserfaring inden for børn og ungeområdet samt kendskab til betydningen af social udsathed og omsorgssvigt for børn og unges udvikling.
  • Du har erfaring med at tale med børn og unge, kendskab til anbringelsesområdet og indsigt i kommunale arbejdsgange.
  • Du har relevant efteruddannelse og sætter pris på faglig udvikling.
  • Du har erfaring med at give og modtage supervision og reflekterer gerne over din egen praksis.
  • Du befinder dig godt i konsulentrollen, og vi ser gerne, at du har erfaring med socialt gruppearbejde og ledelse af netværksgrupper.
  • Vi forventer, at du er et engageret menneske med stærke samarbejdsevner og blik for tværfaglighed, at du kan arbejde struktureret og har gode skriftlige kompetencer.
  • Jobbet kræver, at du er i stand til at håndtere krydspres, skabe overblik, arbejde analytisk, udvise handlekraft, naturlig autoritet og fleksibilitet.
  • Vi forventer, at du har kørekort og bil til rådighed.

Om Center for Familiepleje
Center for Familiepleje er Københavns Kommunes familieplejeorganisation. Centret består af en faglig afdeling, et videnscenter og et sekretariat. Faglig Afdeling består af 26 familieplejekonsulenter og en psykolog, der varetager den daglige kontakt til de ca. 550 plejefamilier, som centret samarbejder med.

Som arbejdsplads er Center for Familiepleje kendetegnet ved en varm og anerkendende atmosfære og et stærkt fagligt miljø, der aktivt opsøger ny viden og udvikling. Vi har et højt fagligt ambitionsniveau, men lægger også vægt på at være en familievenlig arbejdsplads. Center for Familiepleje er fysisk beliggende i Svendborggade 5, 3. sal, 2100 København Ø.

Løn og ansættelsesvilkår
Stillingen er til besættelse den 1. april 2020 eller snarest derefter. Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst. Stillingen er på 37 timer ugentligt.

Vil du vide mere
Har du spørgsmål, eller vil du vide mere, er du velkommen til at kontakte chef for Faglig Afdeling Anne Melchior Hansen på 2374 5887. Du kan også læse om os på centerforfamiliepleje.dk og på vores side på Facebook.

Ansøgning
Vedhæft en motiveret ansøgning, CV og dokumentation for din uddannelse.

Søg via nedenstående link senest mandag den 3. februar 2020.
Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler tirsdag den 18. februar 2020.


Login for at se hele opslaget

Dette jobopslag er kun tilgængeligt for vores brugere. Log ind eller opret en profil - det er gratis og tager kun to minutter.

Log ind med sociale medier


Log ind med din karriereprofil

@


Glemt kode Ny bruger

Ansøgningsfrist d. 03.02.2020
Angiv venligst i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Fuldtidsjob
Storkøbenhavn
Øresundsregionen
Administration
Humaniora
Samfundsvidenskab
Undervisning & Pædagogik
Socialvæsen
Undervisning



Københavns Kommune - hurtigt overblik


Københavns Kommune
Københavns Kommune
I Koncern IT arbejder vi for et digitalt København. Gennem digitalisering frigør vi ressourcer til, at 45.000 ansatte i Københavns Kommune kan skabe en bedre hverdag for københavnerne. Vi leverer IT – fra infrastruktur til robotter og apps – og rådgiver forvaltningerne om digitale muligheder, så løsningerne bliver de bedste for Københavns Kommune og borgerne. Det er vores opgave at opretholde en effektiv og sikker IT-drift og understøtte Københavns digitale udvikling.

Placering
Borups Allé 177
2400 København NV
Logo: Københavns Kommune
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


LinkedIn

Følg vores aktiviteter på LinkedIn.


Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:

https://koncernit.kk.dk/


Københavns Kommune i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.



https://jobbank.dk/job/1450329/