Nyuddannet ingeniør eller lignende til gadebelysningsteamet i Københavns Kommune

Københavns Kommune

Fuldtidsjob
Storkøbenhavn
Øresundsregionen

Kan du bidrage til en fortsat positiv udvikling af gadebelysningen i København og har du lyst til at bruge din faglighed i landets største kommune? Hvis ja, så er det måske dig vi søger.
Enheden for Trafik i Center for Trafik og Byliv i Teknik- og Miljøforvaltningen søger en nyuddannet ingeniør eller anden kandidat med relevant uddannelse og med interesse for at lære om gadebelysning og arbejdet i en offentlig forvaltning.

Teknik- og Miljøforvaltningen er fagansvarlig og myndighed for gadebelysningen på alle offentlige og private fællesveje i København. Vi håndterer drift- og vedligeholdelsesansvaret og dialogen med borgere og erhverv med hensyn til belysning i byen. Vi er inde over både interne og eksterne projekter på tværs af byen. Belysning spiller en vigtig rolle i udviklingen af Københavns byrum og pladser, og du vil derfor få mulighed for at sætte dit præg på byen både i stor og mindre skala.

Vi har stort fokus på at tænke på tværs af både teknologier og forvaltninger, og her vil du kunne bidrage med at forbedre byens klimamål, fremkommelighed, tryghed og trafiksikkerhed.

Om jobbet
Du vil indgå i belysningsteamet, som i dag består af tre medarbejdere. Teamets primære opgaver er borgerkontakt, myndighedsarbejde, faglig sparring og udvikling af belysningsområdet i København. I starten vil dine primære opgaver være:

  • borgerhenvendelser/dialog
  • myndighedsarbejde – både i forhold til belysningsprojekter og murankersager (fastgørelse af gadebelysningens wireanlæg til bygninger)
  • projektlederrolle i forbindelse med teamets egne projekter
  • dialog med interne og eksterne samarbejdspartnere
  • input til, og optimering af, proces- og workflowbeskrivelser

Om dig
Vi forestiller os, at du har en ingeniøruddannelse eller en anden relevant uddannelse med 0-2 års erfaring. Du har en interesse i at lære om belysningsfaget og ønsker at arbejde i en politisk ledet organisation, hvor den politiske dagsorden er med til at sætte rammerne. Du skal have lyst til arbejde med kommunikation og skal kunne oversætte den tekniske verden til politikere og borgere. Desuden forventer vi, at du har en udadvendt og inkluderende tilgang til arbejdet, er samarbejdsorienteret og har naturligt talent for faglig sparring.

Vi søger en person, som

  • har teknisk flair
  • har gode kommunikative egenskaber på skrift og tale – både dansk og engelsk
  • har forståelse for og lyst til at arbejde med dialogbaseret myndighed i forhold til borgere, virksomheder og lokale organisationer
  • har interesse for belysning og de krav og regler, der omhandler belysning på veje
  • tager ansvar for det område og de opgaver, du sidder med
  • er god til at koordinere og har overblik
  • er god til at indgå i samarbejde med andre fagligheder

Vi tilbyder
Vi arbejder med spændende og udfordrende opgaver på højt fagligt niveau med gode muligheder for kompetenceudvikling. Ud over gode kolleger får du mulighed for at møde engagerede samarbejdspartnere og skabe gode netværksrelationer.

Løn- og ansættelsesvilkår
Arbejdstiden udgør i gennemsnit 37 timer ugentligt med flekstidsordning og betalt frokostpause. Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst for akademikere ansat i kommuner, afhængigt af dine kvalifikationer og efter forhandling med den forhandlingsberettigede organisation. Stillingen er med tiltrædelse snarest muligt. Enheden for Trafik er placeret i Njalsgade på Islands Brygge, hvor en stor del af Teknik- og Miljøforvaltningen holder til.

Har du spørgsmål
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte enhedschef Jakob Bülow Find på 2974 4778. Du kan også læse mere om Københavns Kommune og Teknik- og Miljøforvaltningen her.

Søg via nedenstående link senest fredag den 31. januar 2020.
Vi forventer at holde ansættelsessamtaler tirsdag den 4. februar i uge 6.

Om Teknik- og Miljøforvaltningen
Forvaltningen varetager myndighedsopgaver og servicerer borgere og erhvervsliv, blandt andet inden for miljøområdet, lokalplanlægning, byfornyelse, byggesagsbehandling og trafikområdet. Desuden er det Teknik- og Miljøforvaltningen, der står for renholdelse, vedligeholdelse og udvikling af byens veje og parker, foretager parkeringskontrol og driver de københavnske kirkegårde. Vi beskæftiger ca. 2.050 medarbejdere og administrerer et bruttobudget på knap 3 mia. kr.


Login for at se hele opslaget

Dette jobopslag er kun tilgængeligt for vores brugere. Log ind eller opret en profil - det er gratis og tager kun to minutter.

Log ind med sociale medier


Log ind med din karriereprofil

@


Glemt kode Ny bruger

Ansøgningsfrist d. 31.01.2020
Angiv venligst i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Fuldtidsjob
Storkøbenhavn
Øresundsregionen
Administration
Anlæg, Byggeri & Konstruktion
Arkitektur, Kunst & Design
Klima, Miljø & Energi
Produktion, Logistik & Transport
Teknik & Teknologi
Konstruktion & Beregning
Organisation & Forening
Politik & Samfund
Teknik



Københavns Kommune - hurtigt overblik


Københavns Kommune
Københavns Kommune
I Koncern IT arbejder vi for et digitalt København. Gennem digitalisering frigør vi ressourcer til, at 45.000 ansatte i Københavns Kommune kan skabe en bedre hverdag for københavnerne. Vi leverer IT – fra infrastruktur til robotter og apps – og rådgiver forvaltningerne om digitale muligheder, så løsningerne bliver de bedste for Københavns Kommune og borgerne. Det er vores opgave at opretholde en effektiv og sikker IT-drift og understøtte Københavns digitale udvikling.

Placering
Borups Allé 177
2400 København NV
Logo: Københavns Kommune
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


LinkedIn

Følg vores aktiviteter på LinkedIn.


Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:

https://koncernit.kk.dk/


Københavns Kommune i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.



https://jobbank.dk/job/1450331/