Souschef til Blågård Skole

Københavns Kommune

Fuldtidsjob
Storkøbenhavn

Genopslag Blågård Skole søger en souschef med en stærk indskolingsprofil.

Vi er et forholdsvist nyt ledelsesteam, der ser på skolen med nye pædagogiske og faglige øjne. I denne forandringsproces søger vi en erfaren souschef, der er pædagogisk velfunderet, driftsorienteret, og som med professionel dømmekraft kan lede ud fra et systemisk, narrativt børnesyn, så vi altid har fokus på, hvad der er bedst for børnene.

Du skal som souschef, sammen med ledelsesteamet, have lyst og mod på at videreudvikle en skole, hvor alle børns personlige, sociale og faglige trivsel er i højsædet. I denne proces skal du blandt andet kunne understøtte skolens arbejde med inkluderende læringsmiljøer, faglig progression, organisatorisk medlemskab og bæredygtig organisering af en skole i forandring.

Vi skal sammen opbygge og drive skolens Pædagogiske LæringsCenter og RessourseCenter, og du skal derfor have lyst til at udvikle det flerprofessionelle samarbejde, så organisationens ressourcer og viden bliver brugt strategisk og kapacitetsopbyggende.

Vores ledelsesteam er i fuld gang med en fælles skoleledelsesuddannelse, så du skal være indstillet på at deltage med lyst til at udvikle din ledelsestænkning i et tæt og forpligtende samarbejde, hvor vi anvender og analyserer data til at supplere de ledelsesmæssige prioriteringer og beslutninger.

Souschefen vil have afdelingen for 0. - 5. årgang, almen- og specialrække som sit ansvarsområde. Vi forventer, at fritidsinstitutionen bliver en KKFO fra 1. august 2020, og at der derigennem opstår et endnu stærkere flerfagligt samarbejde omkring børnene og den faglige opgaveløsning.

Vi søger en souschef, der:

  • er strategisk tænkende og kan fastholde fokus på ledelsesopgaven
  • har erfaring fra skoleledelse og relevant lederuddannelse
  • er i stand til at kapacitetsopbygge og sikre organisatorisk læring
  • har relationelle og empatiske kommunikative kompetencer i forhold til skolebestyrelse, forældre, personale og elever
  • konstruktivt går ind i konflikter og benspænd med et åbent og nysgerrigt sind samt søger løsninger og ressourcer hos personale og elever – og deres forældre
  • er opdateret og har praktisk viden om læreprocesser og læringsledelse samt kendskab til udvikling af inkluderende læringsmiljøer
  • kan holde et fast fokus på elevernes samlede faglige resultater og progression
  • har viden om anvendelse af IT baserede lærings- og kommunikation/samarbejdsplatforme og kan lede og udvikle skolens IT-strategi, herunder implementering og anvendelse af AULA
  • er systematisk, struktureret og logisk tænkende, har blik for økonomi og har erfaring med at arbejde med administration og skolebaserede IT-systemer, TRIO (samarbejde med arbejdsmiljø- og tillidsrepræsentant), skemalægning, økonomiværktøjer mv.

Om Skolen
Blågård Skole ligger centralt på Nørrebro. Skolen er tresporet med lidt under 600 elever og 80 medarbejdere. Vi er Københavns Kommunes kompetencecenter for børn med læse- og skrivevanskeligheder og har tilknyttet en læseklasserække for børn med læse- og skrivevanskeligheder.

Vi arbejder i årgangsfællesskaber. Herigennem ønsker vi et øget fokus på sociale og faglige fællesskaber på tværs af klasser. Skolen arbejder målrettet med at være skole for alle områdets børn og afspejler derfor en bredt sammensat elevgruppe med et aktivt forældreengagement i et stærkt lokalmiljø.

Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst. Vi indhenter børne- og straffeattest.

Forventet tiltrædelse den 1. april 2020 eller snarest derefter.

Yderligere oplysninger
I Københavns Kommune lægger vi stor vægt på faglig ledelse, der fremmer elevernes progression, og har en skoleledelsesprofil og indsatser, der understøtter dette. De politiske forventninger til skolens præstationer er ligeledes udtrykt i børne- og ungeudvalgets strategi 2019-2021: Vores børn – fælles ansvar.

Du er velkommen til at kontakte skoleleder Kamma Cignitti på 2977 5363 for nærmere information, send gerne en sms. Vi opfordrer desuden til at aftale et besøg på skolen. Du kan sende en sms til Kamma Cignitti for at lave en aftale, som vil vise dig rundt og fortælle mere om skolen og den ledelsesfaglige opgave.

Søg via nedenstående link senest søndag den 2. februar 2020
Vi forventer at afholde første samtale mandag den 17. februar, hvor du får udleveret en case og forbereder dig umiddelbart inden. Anden samtale bliver afholdt fredag den 21. februar 2020, hvor casen udleveres på forhånd og kan forberedes.


Login for at se hele opslaget

Dette jobopslag er kun tilgængeligt for vores brugere. Log ind eller opret en profil - det er gratis og tager kun to minutter.

Log ind med sociale medier


Log ind med din karriereprofil

@


Glemt kode Ny bruger

Ansøgningsfrist: snarest muligt
Angiv venligst i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Fuldtidsjob
Storkøbenhavn
Humaniora
IT
Naturvidenskab
Organisation & Ledelse
Samfundsvidenskab
Teknik & Teknologi
Undervisning & Pædagogik
Ledelse & Planlægning
Topledelse
Undervisning
Økonomi & Forvaltning



Københavns Kommune - hurtigt overblik


Københavns Kommune
Københavns Kommune
I Koncern IT arbejder vi for et digitalt København. Gennem digitalisering frigør vi ressourcer til, at 45.000 ansatte i Københavns Kommune kan skabe en bedre hverdag for københavnerne. Vi leverer IT – fra infrastruktur til robotter og apps – og rådgiver forvaltningerne om digitale muligheder, så løsningerne bliver de bedste for Københavns Kommune og borgerne. Det er vores opgave at opretholde en effektiv og sikker IT-drift og understøtte Københavns digitale udvikling.

Placering
Borups Allé 177
2400 København NV
Logo: Københavns Kommune
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


LinkedIn

Følg vores aktiviteter på LinkedIn.


Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:

https://koncernit.kk.dk/


Københavns Kommune i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.



https://jobbank.dk/job/1450339/