Holdspiller til strategisk porteføljestyring

Forsvaret

Fuldtidsjob
Storkøbenhavn

Holdspiller til strategisk porteføljestyring

Holdspiller til strategisk porteføljestyring

Er du den helhedsorienterede holdspiller, der kan bidrage til strategiske beslutninger? Og er du strategisk tænkende, nysgerrig, kundeorienteret samt god til skabe og vedligeholde relationer, så har vi et job til dig.

Om os
Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse er ansvarlig for at indkøbe, vedligeholde og afhænde materiel og it til Forsvarsministeriets koncern.

Porteføljekontoret er ansvarlig for styrelsens overordnede produktionsplaner – såkaldte kapacitetsplaner på materiel- og it-området – samt opfølgningen på dem. Det betyder, at vi er med fra det forligsforberedende arbejde og den efterfølgende udmøntning af forliget i praksis. Det sker gennem den overordnede produktionsplanlægning samt løbende opfølgning og rapportering på denne. I den forbindelse udarbejder vi – under inddragelse af koncernens kunder – strategiske oplæg til såvel departementet som direktionen og til vores Portefølje- og Driftskomiteer. Ud over planlægning og opfølgning på materiel og it, bidrager vi også til intern udvikling af styrelsen og dens processer.

Vi er en chef og ti medarbejdere, der er organiseret i et porteføljeteam, et materielteam og et it-team. Kontorets bemanding er en blanding af militære og civile, og hverdagen er kendetegnet ved en åben, ærlig og uformel omgangstone, hvor vi støtter hinanden. Vi har fokus på gode resultater samt kunder og samarbejdspartnere på alle niveauer og prioriterer gode rammer for personlig udvikling og et arbejdsliv i balance.

Vores ambition er materiel og it til tiden, og til det er projekt- og porteføljestyring kerneprocesser.

Om stillingen
Du bliver en del af vores Porteføljekontor, hvor din primære opgave er at støtte vores kunder og samarbejdspartnere samt det strategiske niveau, så der træffes beslutninger på de bedst mulige grundlag.

Du får en bred berøringsflade med Materiel- og Indkøbsstyrelsen og vores kunder samt erfaring med betjening af direktionsniveauet. Endvidere får du bred indsigt i styrelsens processer, herunder projekt- og porteføljestyring.

Du er Porteføljekontorets primære kontakt til de forskellige forretningsudviklingstiltag og står for betjeningen af Driftskomiteen og udviklingen af denne i samarbejde med dine kolleger i Porteføljeteamet.

Herudover bliver du også ansvarlig for gevinst- og risikostyring på porteføljeniveau, udarbejdelse af udbudsplaner såvel som en væsentlig bidragyder til udrulningen af styrelsens nye integrerede projekt- og porteføljestyringssystem (PPM).

Afhængig af dine kompetencer og interesser kommer du også til at bidrage til udviklingen af den strategiske styring i samarbejde med vores samarbejdspartnere eksternt og internt.

Som ansat i Porteføljekontoret vil du dermed arbejde i hjertet af Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse.

Om dig
Som civil har du en uddannelse på kandidatniveau og gerne erfaring fra Forsvarsministeriets Koncern. Er du militær, forventer vi, at du har gennemført Master i Militære Studier (MMS) eller et tilsvarende udenlandsk kursus eller er optaget herpå.

Ideelt har du bred erfaring fra Forsvarsministeriets koncern herunder erfaring med kapacitetsplanlægning, betjening af det politiske niveau samt projekt- og porteføljestyring. Du har gode analytiske evner og er stærk i skrift og tale. Derudover er du er udviklings- og helhedsorienteret og formår at opbygge og vedligeholde netværk internt og eksternt.

Du indgår naturligt i et team og viser samtidig selvstændighed i opgaveløsningen. Du trives i en hverdag, hvor opgaver og prioriteringer hurtigt kan skifte, og hvor du påtager dig et ansvar for at skabe resultater.

Du er nysgerrig og ønsker at lære mere om koncernens håndtering af materiel og it fra en idé fødes over planlægning, anskaffelse og til udfasning. Alt efter dit erfaringsniveau og dine kompetencer, sørger vi for, at du bliver klædt på til jobbet, og vi investerer i dig og din oplæring i form af kurser og uddannelse

Ansættelsesvilkår
Som civil bliver du ansat og aflønnet som specialkonsulent i henhold til den til enhver tid gældende Akademikeroverenskomst mellem Finansministeriet og akademikere i Staten Derudover er der, afhængig af dine kvalifikationer, mulighed for at forhandle tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning på 17,1 % af basisløn og pensionsgivende tillæg.

Hvis du er militær besættes stillingen i henhold til protokollat af 23. maj 2019 til overenskomst for akademikere i staten om officerer under Forsvarsministeriet.

Er du allerede ansat i Forsvarsministeriets Koncern, vil du fortsat være ansat i henhold til gældende aftaler mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hovedorganisationen af Officerer i Danmark om løn og ansættelsesvilkår for tjenestemandsansatte eller overenskomstansatte officerer i Forsvaret.

Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer. Såfremt du er udpeget til udsendelse i internationale missioner, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte kontorets souschef, orlogskaptajn Claus Wiinholt, på 4013 0647 eller chef, oberstløjtnant Flemming Brühl Asmussen, på 9350 4503.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesforhold, kan du ringe til HR-konsulent Julie Hasforth fra Forsvarsministeriets Personalestyrelse på 3266 5702.

Ansøgningsfristen er den 28. januar 2020. Samtaler afholdes snarest herefter.

Stillingen er ledig til besættelse fra 1. februar 2020 eller snarest herefter.

Vi vil bede dig om at søge stillingen via linket. Hvis det ikke er muligt for dig at scanne og vedhæfte relevante dokumenter, må du gerne medbringe dem til en eventuel samtale.

I Forsvarsministeriets koncern tror vi på, at forskellighed styrker opgaveløsningen gennem diversitet og nytænkning. Derfor opfordrer vi alle interesserede på stillingens niveau uanset baggrund til at søge stillingen.
Læs mere om Forsvaret som arbejdsplads på www.Forsvaret.dk


Login for at se hele opslaget

Dette jobopslag er kun tilgængeligt for vores brugere. Log ind eller opret en profil - det er gratis og tager kun to minutter.

Log ind med sociale medier


Log ind med din karriereprofil

@


Glemt kode Ny bruger

Ansøgningsfrist d. 28.01.2020
Angiv venligst i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Fuldtidsjob
Storkøbenhavn
Samfundsvidenskab
Økonomi & Revision
Data & analyse
Produktion



Forsvaret - hurtigt overblik


Forsvaret
Forsvaret
Forsvaret håndhæver Danmarks og Rigsfælleskabets suverænitet og er en del af samfundets samlede beredskab. Forsvaret bidrager til international konfliktforebyggelse og deltager i fredsbevarende og fredsskabende indsatser, når Folketinget beslutter at anvende militær ekspertise og kapacitet.

Placering
Lautruphøj 1-5
2750 Ballerup
Logo: Forsvaret
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


Uopfordrede ansøgninger

Vi accepterer uopfordrede ansøgninger


Nyeste tweets
Henter tweets...
Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:

www.forsvaret.dk


Forsvaret i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.



https://jobbank.dk/job/1450387/