Driftskoordinator til de kommunale havne

Bornholms Regionskommune

Fuldtidsjob
Bornholm

Besættes pr.
01-04-2020

De bornholmske havne er et stykke af øens kulturarv, men også i høj grad centrale i forhold til øens turismestrategi og generelle samfundsmæssige udvikling. Vi søger derfor en driftskoordinator til blandt andet at koordinere den daglige drift på havnene i samarbejde med havnenes havnefogeder, til at forstå byggeledelsen af større anlægsprojekter, til at udarbejde og ajourføre tilstandsrapporter og vedligeholdelsesplaner for havneværkerne, samt til at medvirke ved økonomistyring og budgetplanlægning.

Har du lyst til at være vores nye kollega og være med til at vedligeholde og bevare vores havne? Og til at samarbejde med havnenes mange brugere og at drifte og udvikle havnene? Så har vi en stilling som driftskoordinator i havnegruppen klar til ansættelse 1. april 2020. Vi forventer, at du har en relevant uddannelsesmæssig baggrund gerne kombineret med relevant erfaring inden for entreprenørbranchen eller fra et rådgivende ingeniørfirma.

Vi ser gerne, at du har erfaring med udarbejdelse af vedligeholdelsesplanlægning.

Du skal være nysgerrig, lyttende og god til at samarbejde. Du skal være serviceminded og have flair for kommunikation, administration og skriftlig fremstilling og ikke mindst være indstillet på dialog og konflikthåndtering.

Center for Natur, Miljø og Fritid er en lille og dynamisk organisation, som er i gang med at skabe fremtidens Bornholm. Vores medarbejdere er ikke bare myndighedspersoner, men facilitatorer i åben dialog med borgere og virksomheder. Vi er i en spændende proces over de næste år, som kræver medarbejdere, der er innovative, dygtige til at udvikle processer og parate til dialog.

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst og efter principperne i lokal løndannelse.
Kørekort til personbil er et krav.

Stillingen er på fuldtid og ansættelsen er pr. 1. april 2020.

Praktisk information
Send din ansøgning og CV samt dokumentation for uddannelse, via "Søg Jobbet" knappen, sådan at vi har modtaget den senest den 27. januar 2020.

Ansættelsessamtaler vil blive afholdt uge 6.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Palle Kreutzberg Tourell på 56922109 eller 30181434.

Bornholms Regionskommune
Bornholms Regionskommune er en stor organisation med ca. 3.500 medarbejdere, og samtidig en unik kommunal arbejdsplads: Vi udgør en region for sig og arbejder med strategier og projekter, som danske kommuner normalt ikke kan. Vi har ansvar for områder som turisme og erhvervsudvikling, og står selv for internationale samarbejder og EU-programmer. Vi har visionære planer for øens fremtid. Ikke mindst drømmen om at skabe et CO2-neutralt samfund baseret på bæredygtig og vedvarende energi.

www.brk.dk kan du læse mere om Bornholms Regionskommune.

www.brk.dk/taetsammen kan du læse om projekt Tæt sammen, hvor vi sætter fokus på kultur, fælles identitet og samarbejde, ved at beskrive de mange former for samarbejde i 12 fortællinger om regionskommunen.

Drømmer du om at bo og arbejde på Bornholm?
Målt på naturscenerier og kulturarv er Bornholm Danmarks rigeste kommune. Beregnet i minutter eller kilometer er vi ganske tæt på hovedstaden, men opgjort i sol, klipper og sandstrande - eller i tryghed, nærvær og livskvalitet - er vi en helt anden verden. Vi ved, at potentielle tilflyttere har brug for information, råd og vejledning, og derfor er du velkommen til at kontakte vores tilflytterkonsulent, Rune Holm. Han kan bl.a. fortælle, hvordan han kan hjælpe med at skaffe et job til din ægtefælle.

Kontakt Bornholms tilflytterkonsulent Rune Holm, 31 21 88 80, rh@bornholm.biz, Læs mere på Http://næstestopbornholm.dk/

Ansøgningsfrist
27-01-2020 23:59


Login for at se hele opslaget

Dette jobopslag er kun tilgængeligt for vores brugere. Log ind eller opret en profil - det er gratis og tager kun to minutter.

Log ind med sociale medier


Log ind med din karriereprofil

@


Glemt kode Ny bruger

Ansøgningsfrist d. 27.01.2020
Angiv venligst i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Fuldtidsjob
Bornholm
Klima, Miljø & Energi
Samfundsvidenskab
Teknik & Teknologi
Administration



Bornholms Regionskommune - hurtigt overblik


Logo: Bornholms Regionskommune
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:

www.brk.dk


Bornholms Regionskommune i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.



https://jobbank.dk/job/1450497/