Databeskyttelsesrådgiver og informationssikkerhedskoordinator

Tønder Kommune

Fuldtidsjob
Sydvestjylland (Esbjerg)
Sønderjylland

Vores dygtige databeskyttelsesrådgiver og informationssikkerhedskoordinator har søgt nye udfordringer, og vi søger derfor en ny kollega, som kan udfylde hendes sko. Så vil du gerne arbejde med databeskyttelse og informationssikkerhed, har du nu muligheden for at blive en del af Tønderholdet.

Om stillingen
Som databeskyttelsesrådgiver skal du være med til at rådgive organisationen om kravene efter databeskyttelsesforordningen og -loven, og du skal understøtte indsatser, der sikrer den løbende efterlevelse heraf.

Dette omfatter blandt andet

  • tilrettelæggelse af undervisning
  • udarbejdelse af guides og skabeloner mv.
  • at du sammen med de øvrige ressourcepersoner i organisationen koordinerer og understøtter indsatsen i forhold til Tønder Kommunes efterlevelse af databeskyttelse.

Dine opgaver består derudover blandt andet af at

  • orientere og rådgive kommunens ledelse, dataansvarlige, systemejere og ansatte om deres forpligtelser vedrørende databeskyttelse og god databehandlingsskik
  • føre tilsyn med og medvirke til, at kommunen overholder databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven
  • rådgive kommunens dataansvarlige og systemejere omkring konsekvensanalyser
  • samarbejde med og fungere som kontaktperson til Datatilsynet
  • fungere som kontaktperson for de registrerede angående spørgsmål om behandling af deres oplysninger.

Som informationssikkerhedskoordinator er du blandt andet med til at sikre driften og udviklingen af Tønder Kommunes ledelsessystem for informationssikkerhed, ISO 27001 ISMS. Derudover skal du sammen med øvrige ressourcepersoner i organisationen foretage en løbende risikovurdering og -styring af Tønder Kommunes setup omkring informationssikkerhed.

Du bliver tovholder for vores informationssikkerhedsudvalg, og skal sikre information og koordinering til kommunens forvaltninger og kommunens øverste ledelse.

Om kvalifikationerne
Du har en relevant videregående uddannelse eller tilsvarende, gerne med kompetencer indenfor informationssikkerhedsområdet og herunder uddannelse i/kendskab til databeskyttelsesforordningens bestemmelser. Har du en projektlederuddannelse eller på anden måde opnået kompetence inden for projektledelse i en politisk styret organisation, vil det være en fordel, ligesom praktisk erfaring med informationssikkerhedsområdet vil være det.

Herudover vil det være en fordel, hvis du har

  • erfaringer eller kendskab til det kommunale område
  • erfaring med ledelsessystemer
  • kendskab til både den strategiske og tekniske side af arbejdet med informationssikkerhed.

Du får en nøglefunktion både som databeskyttelsesrådgiver og informationssikkerhedskoordinator, og derfor er det vigtigt, at du kan finde balancen mellem kontrol og rådgivning. Du skal forstå at lytte til organisationen og medvirke til at finde løsninger, der virker i praksis, samtidig med at du varetager databeskyttelsesforordningens bestemmelser. Du skal bidrage til at sikre, at forordningens bestemmelser og andre relevante regler overholdes og løbende rapportere til ledelsen.

Derfor vægtes det højt at du arbejder tværgående og helhedsorienteret i samarbejde med hele organisationen, og at du som menneske er udadvendt, dygtig til at kommunikere på skrift og i tale, løsningsorienteret og i stand til at formidle komplekse budskaber på en forståelig måde.

Du skal være selvstændig og kunne planlægge og strukturere dine opgaver hensigtsmæssigt og bevare overblikket, men samtidig i stand til at gå i detaljer.

Lidt om de overordnede rammer
Stillingen er placeret i Sekretariat og Jura, hvor du i dit daglige arbejde med informationssikkerhed vil indgå i et tværgående team omkring risk management. Som led heri indgår du i et tæt samarbejde med vores It-afdeling og vores Digitaliserings- og Udviklingsafdeling.

Du vil i dit daglige arbejde relatere til afdelingslederen for Sekretariat og Jura. I rollen som databeskyttelsesrådgiver rapporterer du til kommunens øverste ledelse, når hensynet til databeskyttelse nødvendiggør det.

Vi har højt til loftet, plads til personlig og faglig udvikling og et rigtig godt arbejdsmiljø. Vi tilbyder spændende og udfordrende arbejdsopgaver og et godt fagligt miljø med gode muligheder for faglig sparring. Som led i stillingen vil du blive tilbudt relevant efteruddannelse.

Du søger stillingen ved at sende ansøgning, CV og anden dokumentation elektronisk via ansøgningslinket.


Login for at se hele opslaget

Dette jobopslag er kun tilgængeligt for vores brugere. Log ind eller opret en profil - det er gratis og tager kun to minutter.

Log ind med sociale medier


Log ind med din karriereprofil

@


Glemt kode Ny bruger

Ansøgningsfrist: snarest muligt
Angiv venligst i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Fuldtidsjob
Sydvestjylland (Esbjerg)
Sønderjylland
Samfundsvidenskab
Data & analyse
Ledelse & Planlægning
Politik & Samfund



Tønder Kommune - hurtigt overblik


Placering
Rådhusstræde 2
6240 Løgumkloster
Logo: Tønder Kommune
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:

www.toender.dk


Tønder Kommune i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.



https://jobbank.dk/job/1450695/