To engagerede og ambitiøse sygeplejefaglige afdelingsledere til plejehjemmene Poppelbo og Lærkebo

Dansk Sygeplejeråd

Fuldtidsjob
Storkøbenhavn

Genopslag

Foretrækker du at udøve sygeplejefaglig afdelingsledelse dér, hvor personale og borgere er og ikke bag et skrivebord? Så er rollen som sygeplejefaglig afdelingsleder på plejehjemmene Poppelbo og Lærkebo måske noget for dig!

Poppelbo og Lærkebo arbejder med en superspændende duo-ledelsesstruktur. Det betyder bl.a., at vores ledelsesstruktur tager afsæt i Sundheds- og Omsorgsforvaltningens fælles ledelsesgrundlag, der bl.a. vægter:

Fra egen ledelse til fælles ledelse

For os betyder det bl.a., at vi i ledergruppen arbejder tillidsbaseret sammen på tværs af vores tre organisationer, og at vi synger samme ledelsesmelodi.

Fra ledelse fra skrivebordet til ledelse på gulvet

For os betyder det, at lederne er dér, hvor tingene sker, så medarbejdernes faglighed understøttes, og kompetenceudvikling er i højsædet til glæde for borgerne og det gode ældreliv. Det betyder også, at vi har stort fokus på kerneopgaven.

Fra beslutninger ud fra tradition til beslutninger ud fra data

For os betyder det bl.a., at vi ikke løser kerneopgaven ud fra det, der virkede i går, men at vi hele tiden finder de bedste løsninger, baseret på både data og evidens.

Fra procesmål til effektmål

For os betyder det bl.a., at vi hele tiden spørger os selv: Hvilken effekt ønsker vi, at indsatsen skal give beboerne? På den måde sikrer vi stor brugertilfredshed og faglig stolthed hos medarbejderne.

Fokusområder for din ledelse

Du refererer til forstanderen, og du og din administrative ledelsesmakker har en vigtig opgave i at sikre, at de to plejeafdelinger, I deler, fungerer som en helhed, hvor beboerne og de pårørende oplever sammenhæng, nærvær og positive relationer i hverdagen.

Du er ansvarlig for at have overblik over de enkelte beboeres behov for pleje, omsorg, aktiviteter og praktisk bistand. Sammen med din administrative ledelsesmakker skal du tilrettelægge løsning af opgaverne omkring beboerne således, at medarbejdernes kompetencer og ressourcer anvendes bedst muligt.

En vigtig opgave for dig vil bl.a. være at vejlede, supervisere og understøtte medarbejderne i en kultur, som omsætter vores visioner og strategier til daglig praksis. Herunder at skabe et frugtbart samarbejde på tværs af vagtlag, opgaver, fag og kompetencer.

Du vil indgå i et tæt makkerskab med forstanderen og den øvrige ledergruppe om at etablere, udvikle og understøtte en sikker og stabil drift samt synlig og nærværende ledelse. Stillingen indebærer, at du har en dagligdag på begge plejehjem.

Det er vigtigt, at du kan veksle mellem roller som lokomotivfører, den, der skubber bag på, når toget er ved at gå i stå, og den, der har mod til at være passager, når toget kører stabilt.

Om dig

Du er uddannet sygeplejerske, gerne suppleret med en akademi- eller diplomuddannelse i ledelse.

Derudover vægter vi højt, at

  • dit lederskab er baseret på tillid og delegering bl.a. ud fra forvaltningens gældende indsatskatalog
  • dit lederskab er baseret på den gode og positive relation til både beboere, pårørende, medarbejdere og lederkolleger
  • du er opmærksom på, at du som leder ikke er en "fritsvævende ballon" men en del af et fællesskab, som giver effekt både hos beboerne, pårørende og medarbejderne
  • du kan omsætte værdier til praksis, og at dit lederskab mærkes i alle vagtlag
  • du har erfaring med at planlægge og lede forandringer, herunder at skabe opbakning og konstruktivt medspil fra medarbejderne
  • du arbejder struktureret og er optaget af, at en forandring også skal give en forbedring

Vi tilbyder

  • En arbejdsplads i en ambitiøs organisation med engagerede og ambitiøse ledere og medarbejdere
  • En organisation, hvor vi har fokus på, at ledelsen opleves tæt på og i alle vagtlag
  • En arbejdsplads, der har fokus på at være rustet til implementere nye tiltag, nye metoder og nye teknologier
  • Gode udviklings- og karrieremuligheder som sygeplejefaglig afdelingsleder på en stor arbejdsplads

Det praktiske

Poppelbo og Lærkebo ligger i den naturskønne oase Bystævneparken tæt på både Frederikssundsvej og Vestvolden. Vi har offentligt busstoppested lige uden for døren, og er du i egen bil, er der gratis parkering døgnet rundt.

Vores fælles kerneopgave er at arbejde målrettet for at understøtte et selvstændigt, meningsfuldt og trygt liv for borgere og deres pårørende gennem fokus på fællesskab, personcentreret omsorg og en rehabiliterende tilgang.

Vi vægter respekt, nærvær og involvering af det enkelte menneskes ressourcer højere end noget andet, og vi tilstræber at udvikle ny viden gennem kreativitet, vedholdenhed og tværfagligt samarbejde.

Løn- og ansættelsesvilkår

Du ansættes som leder uden øvre arbejdstid.

Løn ifølge gældende overenskomst med DSR samt evt. forhandling.

Ansættelsesstart den 1. marts 2020 eller efter aftale.

Mere information

Yderligere oplysninger kan indhentes hos forstander Susanne Christensen på 2614 2015, og vi sender dig også gerne Sundhedsforvaltningens ledelsesgrundlag.

Søg via nedenstående link senest mandag den 20. januar 2020

Du kan forvente op til to ansættelsessamtaler, og indkaldes du til andensamtale, vil der forinden denne være en mindre test. Ved andensamtalen vil du også blive præsenteret for en aktuel case og en lille film, som taler ind i vores værdier for ledelse, og det er også her, du skal medbringe kontaktdata på relevant referencemulighed.

Vores hverdag handler om mennesker. Se mere om os på vores-hverdag.dk.

Ansøgning skal sendes igennem dette link:
https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=1518&ProjectId=163118&DepartmentId=19770&MediaId=4766&SkipAdvertisement=true

Venlig hilsen
Københavns Kommune


Login for at se hele opslaget

Dette jobopslag er kun tilgængeligt for vores brugere. Log ind eller opret en profil - det er gratis og tager kun to minutter.

Log ind med sociale medier


Log ind med din karriereprofil

@


Glemt kode Ny bruger

Ansøgningsfrist: snarest muligt
Angiv venligst i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Fuldtidsjob
Storkøbenhavn
Medicinal & Sundhed
Organisation & Ledelse
Human Resources
Ledelse & Planlægning
Medicinal & Sundhed
Socialvæsen



Dansk Sygeplejeråd - hurtigt overblik


Dansk Sygeplejeråd
Dansk Sygeplejeråd
Dansk Sygeplejeråd (DSR) er en partipolitisk uafhængig fagforening, der arbejder med løn- og ansættelsesforhold og organisatoriske interesser for sygeplejersker.

Placering
Sankt Annæ Plads 30
1250 København K
Logo: Dansk Sygeplejeråd
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


Nyeste tweets
Henter tweets...
LinkedIn

Følg vores aktiviteter på LinkedIn.


Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:

https://dsr.dk/


Dansk Sygeplejeråd i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.



https://jobbank.dk/job/1450702/