Projektleder til Cirkulær Økonomi i Middelfart , Affald & Genbrug

Middelfart Kommune

Fuldtidsjob
Fyn

Projektleder til Cirkulær Økonomi i Middelfart Kommune, Affald & Genbrug
Vil du være omdrejningspunktet i Middelfart Kommune, når affald tænkes som ressource?
Vil du være med til at sikre, at ressourcer begrænses, deles og udnyttes bedst muligt?
Vil du stå i spidsen for at sikre øget genbrug og genanvendelse og dermed understøtte dagsordenen omkring cirkulær økonomi i Middelfart Kommune?
Hvis du kan svare ja og se dig selv i rollen, så er det måske lige dig, vi leder efter.

Om jobbet:
Vores nuværende projektleder for cirkulær økonomi har fået nye udfordringer i organisationen. Vi søger derfor en ny kollega til at udvikle, igangsætte og lede initiativer og projekter, der fremmer genbrug og genanvendelse af ressourcer og understøtter den cirkulære dagsorden.
Vi arbejder på en strategi for cirkulær økonomi, som du får en væsentlig andel i. Strategien skal udmøntes i en handlingsplan og initiativer, som du kommer til at stå i spidsen for.
Du kommer til at videreføre allerede igangsatte projekter i forhold til etablering af reparationsværksted, bytteordninger o.lign., og du skal være med til at føre målene i en kommende affaldsplan ud i livet. Du kommer også til at deltage i tværgående projekter om CØ, klima, grønne indkøb, natur, grøn undervisningsplan m.m.
Du vil herudover få store frihedsgrader til selv at idéudvikle og sætte dit præg på projekter og initiativer, der fremmer den cirkulære dagsorden både for borgerne, kommunen og dens mange virksomheder.
Hertil vil du komme til at deltage i diverse projekter i Affald & Genbrug, bl.a. med implementering af nye indsamlingsordninger for husholdningsaffald og en ny genbrugspladsstruktur, hvor cirkulær økonomi skal tænkes ind.
Du vil også i samarbejde med medarbejdere i Affald & Genbrug, kollegaer i Teknik- og Miljøforvaltningen og evt. kommunens øvrige forvaltninger få en rolle i planlægning af initiativer på Klimafolkemødet i Middelfart samt øvrige affaldsrelaterede opgaver og events.

Om dig:

  • Du har viden om cirkulær økonomi og gerne erfaring i at drive innovationsprocesser i samarbejde med forskellige samarbejdsparter, herunder virksomheder, erhvervsorganisationer, ngo´er m.fl.
  • Du har (sandsynligvis) en baggrund som ingeniør, biolog eller anden relevant akademisk uddannelse og flere års erfaring indenfor affaldsområdet.
  • Du er resultatorienteret og har erfaring i projektledelse. Du evner at udvikle og implementere nye initiativer, følge dem på vej og sikre, at de kommer i mål.
  • Du kan lide at have kontakt til mange typer af mennesker, og du har stærke kompetencer indenfor kommunikation og formidling, ligesom du er samarbejds- og løsningsorienteret, og kan bidrage til en positiv dialog i samarbejdet.
  • Du lader dig ikke slå ud af en til tider hektisk hverdag. Du skal kunne arbejde selvstændigt og struktureret med løsning af dine arbejdsopgaver. Som kollega byder du ind med gode ideer og er parat til at samarbejde og vidensdele som en naturlig del af dagligdagen.

Vi tilbyder:

  • Et selvstændigt og varieret job
  • Stor fleksibilitet
  • Et fagligt kvalificeret miljø
  • Engagerede og glade kolleger

Om os:
Affald & Genbrug består af ca. 40 medarbejdere fordelt på administration, genbrugspladser, kørselsafdeling samt affaldsbehandlingsanlæg. Affald og Genbrug er en del af Natur- og Miljøafdelingen, og der er et dagligt samspil imellem Affald og Genbrug og kolleger på affaldsområdet på rådhuset.
Vi er en arbejdsplads med ambitioner på affaldsområdet, og ser os selv som positive og kompetente med en høj faglig profil. Vi har en uformel omgangstone og lægger vægt på gensidig respekt, engagement, humor og samarbejde. Vi er en attraktiv arbejdsplads, hvor selvledelse og værdibaseret organisation er en del af dagligdagen.
Du bliver tilknyttet vores administrationsteam, som består af 6 erfarne og dedikerede medarbejdere.
Du kommer til at referere til Teamlederen af Affald & Genbrug.

Yderligere oplysninger:
Cirkulær Økonomi er en af Middelfart Byråds udvalgte indsatser. Du kan læse indsatsbeskrivelsen her

Har du spørgsmål vedrørende stillingen, kan du kontakte teamleder ved Affald & Genbrug, Karen Lübben på tlf. 8888 4849 eller mail karen.lubben@middelfart.dk.
Ansøgningsfrist er d. 3. februar 2020. Samtale afholdes d. 19. februar 2020 på Middelfart Genbrugsplads, Fynsvej 100. Stillingen ønskes besat 1. april 2020. Løn og ansættelsesvilkår efter overenskomst.


Login for at se hele opslaget

Dette jobopslag er kun tilgængeligt for vores brugere. Log ind eller opret en profil - det er gratis og tager kun to minutter.

Log ind med sociale medier


Log ind med din karriereprofil

@


Glemt kode Ny bruger

Ansøgningsfrist d. 03.02.2020
Angiv venligst i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Fuldtidsjob
Fyn
Administration
Klima, Miljø & Energi
Landbrug & Natur
Organisation & Ledelse
Teknik & Teknologi
Ledelse & Planlægning
Naturvidenskab
Projektledelse
Teknik



Middelfart Kommune - hurtigt overblik


Logo: Middelfart Kommune
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:

www.middelfart.dk


Middelfart Kommune i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.



https://jobbank.dk/job/1450716/