Vil du være skibsføreraspirant i TORM?

TORM A/S

Praktikplads
Fyn

Vil du være skibsføreraspirant i TORM?

Vil du ud og opleve verden, og drømmer du om en international karriere i ét af verdens største produkttankskibsrederier? Har du på sigt ambitioner om at blive kaptajn om bord på et skib og arbejde med ledelse, sikkerhed, navigation og lastbehandling? Så er du måske én af vores nye skibsføreraspiranter.

Ud at sejle som en del af uddannelsen

Hvis du indgår en uddannelsesaftale med TORM, betyder det, at du gennemfører praktikperioderne i din uddannelse om bord på ét af TORMs skibe. Som skibsføreraspirant i TORM får du praktiktid både på broen og på dækket, og du vil på sigt lære at tage ansvar for skibets overordnede drift og ledelse.

Skibsføreruddannelsen er til dig, der er interesseret i at sejle de helt store skibe. Som skibsfører har du mulighed for at blive kaptajn og dermed den øverst ansvarlige om bord. Ud over at lede selve mandskabet, er du som skibsfører sammen med maskinchefen leder af den virksomhed, som et skib også er. Uddannelsen til skibsfører foregår enten i Marstal, Skagen eller Svendborg. Uddannelsen varierer mellem skoleophold og praktikperioder hos TORM.

Du kan læse mere om uddannelsen her: https://worldcareers.dk/uddannelser/skibsfart/skibsfoerer/

Vi søger

For at få succes som aspirant i TORM forventer vi, at du er moden og disciplineret samt motiveret for at tage ansvar for egen læring samt at du er/har:

  • Lederpotentiale
  • Interesse for skibsdrift, navigation og sikkerhed
  • Målrettet, initiativrig og har interesse for at lære
  • Imødekommende og udadvendt
  • Fleksibel og villig til at yde en ekstra indsats
  • Gode engelskfærdigheder
  • Forstår og prioriterer sikkerhed om bord
  • Ren straffeattest

Da både trivsel og arbejdsmiljø om bord er meget vigtige for os, søger vi talenter, som bidrager til den positive, personlige og sociale atmosfære, der er hos os.

Vi tilbyder

En lønnet praktikperiode på en fleksibel arbejdsplads i en uformel organisation med masser af udviklingsmuligheder. Vi har et mål om at uddanne selvstændige medarbejdere, som bliver rustet til fremtiden på en global arbejdsplads, hvor ikke to dage er ens.

TORM har gennem mange år forbundet verden gennem sikker, ansvarsfuld og effektiv søtransport. Vi har derfor stort fokus på vores medarbejdere og på at opretholde et højt kvalitets- og sikkerhedsniveau. Vi mener, at dette er én af grundstenene til vores fortsatte succes.

Har du spørgsmål til uddannelsen, er du velkommen til at kontakte aspirantansvarlig Jan Lindgaard Høyer enten på e-mail mhrdk@torm.com eller telefon +45 39 17 81 28. Du bedes vedhæfte karakterer og straffeattest. Ansøgninger bliver evalueret løbende, og interviews afholdes snarest muligt.


Login for at se hele opslaget

Dette jobopslag er kun tilgængeligt for vores brugere. Log ind eller opret en profil - det er gratis og tager kun to minutter.

Log ind med sociale medier


Log ind med din karriereprofil

@


Glemt kode Ny bruger

Ansøgningsfrist: snarest muligt
Angiv venligst i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Praktikplads
Fyn
Ingen angivet
Ledelse & Planlægning



TORM A/S - hurtigt overblik


Placering
Tuborg Havnevej 18
2900 Hellerup
Logo: TORM A/S
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:

www.torm.com


TORM A/S i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.



https://jobbank.dk/job/1450752/